Stortarmsforstoppelse

Hvad er stortarmsforstoppelse hos heste?

Hesten har et kompliceret fordøjelsessystem, der disponerer for forstoppelse. Fysiologisk er det således, at foderet opholder sig kort tid i mavesækken og i tyndtarmen, hvorimod det opholder sig i længere tid i blindtarm og tyktarm.
Da der i disse tarmafsnit foregår en stor vandoptagelse fra tarmen, bliver indholdet fastere. Anatomisk er det således, at tarmen skifter diameter flere steder, og det er netop ved disse steder, at der er en øget risiko for forstoppelse. Hestens stortarm har et kompliceret forløb i hestens bughule, hvilket bevirker, at den drejer flere steder. Et af disse steder ligger i bækkenet, og det er et af de hyppigste steder for en stortarmsforstoppelse.

Hvad er symptomerne på stortarmsforstoppelse?

• Ofte strækker symptomerne sig over en periode på flere dage
• Hesten er nedstemt
• Nedsat appetit og ædelyst
• Der ses i begyndelsen moderate koliksmerter: Hesten sparker op mod bugen, den vender sig om mod bugen og lægger sig ofte ned
• Der afsættes mindre gødning end normalt
• Ved en hårdnakket forstoppelse kan den blive så kraftig, at den lukker af for passage bagud, og derfor ophører afgang af gødning
• Smerterne vil i dette forløb være stærke, da tyndtarmene som følge af passagehindringen, nu udspiles af gæringsluft
• Hesten kaster sig, ruller sig og rejser sig igen
• Den sparker ofte mod bugen
• Undertiden ses svedudbrud.
• Gødningen er tør, undertiden med et slimlag omkring

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen laver en klinisk undersøgelse af hesten, hvor slimhinderne undersøges, pulsen måles og der lyttes med stetoskop efter tarmperistaltik i både højre og venstre side af bughulen.
Den endelige diagnose stilles ved en rektalundersøgelse, hvor stortarmen undersøges for en forstoppelse. Sidder forstoppelsen i den del af stortarmen, der er placeret i bækkenet, kan den umiddelbart mærkes, hvorimod det kan være sværere at mærke forstoppelsen længere fremme i bugen.

Hvordan behandles stortarmsforstoppelse?

Stortarmsforstoppelse behandles medicinsk.

Hesten behandles med smertestillende medicin, for derved at få tarmene til at slappe af, således at forstoppelsen lettere skrider.

Hesten sættes i en tom boks med adgang til store mængder vand. Der ilægges en næse-svælgsonde, som skal udligne overtryk i mavesækken. Hvis dette ikke er tilfældet, indgives olie via sonden direkte ned i mavesækken.

Ved mere hårdnakkede forstoppelser gives væskebehandling i blodet.

Hesten skal skridtmotioneres flere gange dagligt eller kan lukkes i ridehus eller lille sandfold indtil gødning og olie afgår. Olien passerer bagud efter ca. 18 - 24 timer. Dette ses ved at hesten bliver blank på indersiden af lårene.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har stortarmsforstoppelse?

Fremtiden er altid afhængig af, at din hest lever et meget regelmæssigt liv. Den skal motioneres hver dag, tænderne skal efterses mindst 2 gange årligt, og den må ikke få pludselige foderskift. Selvom disse regler overholdes, er der alligevel mange heste, som får tilbagevendende stortarmsforstoppelse.

Hvorfor får heste stortarmsforstoppelse?

Stortarmsforstoppelsen ses hyppigst i efteråret, hvor hestene kommer fra græs, hvor overgang til vinterfodring medfører, at halm bliver en væsentlig del af hestens foder. Denne ændring af foderet medfører, at passagetiden i stortarmen forlænges, således at tarmindholdet ophobes i stortarmen med forstoppelse til følge.

Enhver ændring i hestens brug og levevis kan bevirke, at hesten er mere udsat for at få stortarmsforstoppelse. Den vigtigste årsag til stortarmsforstoppelse er foderskift, og fodring med halm med et stort træstofindhold, som f.eks. hvede- og rughalm. Ændring i hestens daglige motion kan også medvirke. Tandspidser kan bevirke, at foderet ikke gennemgår en tilstrækkelig mekanisk bearbejdelse, hvorved det ikke findeles og fordøjes tilstrækkeligt.

Derudover kan forstoppelsen forstærkes af nedsat tarmmotorik, pga. tarmslimhindeirritation f.eks. i forbindelse med ormeangreb.

Hvad er risikoen for, at din hest får stortarmsforstoppelse?

Risikoen for en stortarmsforstoppelse er absolut størst ved foderskift. Risikoen er ligeledes større ved heste, som har været vant til at blive brugt hver dag, og som pludselig ophører med at blive brugt f.eks. ved rytterens ferie eller sygdom.

Ligeledes kan en ortopædisk skade på hesten selv, der bevirker at hesten skal have boksro igennem en længere periode, disponere for en forstoppelse, fordi hesten ikke får motion nok.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får stortarmsforstoppelse?

Hesten skal leve et regelmæssigt liv, hvor den fodres optimalt og motioneres dagligt. Hesten skal fodres ensartet, foderskift skal foregå så nænsomt som muligt. Ved gentagne problemer bør hestens foderplan gennemgås af dyrlægen.

Dyrlægen kan undersøge gødningsprøver for orm. Er der behov for behandling, bør dette iværksættes i samråd med dyrlægen.

Anden viden om stortarmsforstoppelse

I meget alvorlige og hårdnakkede tilfælde af stortarmsforstoppelse, kan stortarmen dreje sig om sin egen akse, således at der opstår tarmslyng. Det er derfor meget vigtigt at være opmærksom på selv milde koliksymptomer, således at lidelsen kan behandles i tide.