Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hornhinden er øjets yderste lag der ses, når øjet betragtes forfra eller fra siden. Hornhinden er bygget op af ca. 7 lag klart gennemsigtigt bindevæv. Yderst på hornhinden findes en klar tårefilm, som dels sikrer, at hornhinden ikke udtørrer, og dels renser hornhinden for støv og mikroorganismer. Hvis tårefilmen ikke er intakt eller tilstrækkelig tyk, blottes hornhinden, og bliver meget sårbar.
Indersiden af hornhinden er beklædt af en fin membran, som udgør grænsen ind til det forreste øjenkammer.
Sår på og i hornhinden skyldes en beskadigelse af et eller flere lag af hornhinden.
Et hornhindesår kan have meget forskellig størrelse (udbredelse) og forskellig dybde. Som ved andre sår f.eks. i huden, er det ofte ikke sårets udbredelse men snarere dybde, som bestemmer, hvor alvorligt hornhindesåret er for hesten. Et lille men dybt stiksår, der evt. kompliceres af gennemtrængning ind gennem den inderste membran og ind i forreste øjenkammer, kan få langt alvorligere konsekvenser for hestens øje, end et stort overfladisk hornhindesår.
De akutte symptomer kan variere fra lette symptomer som:
til kraftige symptomer, som er
Hvis man i sidstnævnte tilfælde kan se hornhinden, findes ofte en betydelig uregel-mæssighed og evt. en flap-dannelse i hornhinden. Omkring læsionen ses grålig til mælkehvid misfarvning af hornhinden. Hvis der kan ses en betydelig væskestrøm ud fra såret, eller hvis der sidder en mørk proplignende dannelse (pupilhinde-fremfald) midt i hornhindesåret, er det et alvorligt tegn på, at et gennemstukket hornhindesår når ind i forreste øjenkammer, med udsivning af kammervæske til følge. Samtidig kan der ofte konstateres et trykfald i øjet, dvs. øjet synes pludselig mindre i størrelse end det raske øje.
Da tåreflåd ofte ledsager hornhindesår, er det vigtigt, at du som hesteejer eller træner ikke blot tror, at hesten har fået "træk", og beder dyrlægen telefonisk om lidt øjensalve uden konsultation.
Diagnosen stilles ved grundig øjenundersøgelse, hvor dyrlægen kigger på øjet med en centreret lyskilde, uden at "pille" alt for meget ved øjet. Ved hornhindesår vælger dyrlægen ofte at farve hornhinden med et flurocerende grønligt farvestof. Dette farver blottede hornhindeceller, og anvendes til at skelne mellem akutte (farve positive) og kroniske (farve negative) hornhindesår.
De meget dybe (ind til den inderste membran) akutte hornhindesår er dog farve-negative, og derfor kigger dyrlægen meget grundigt evt. med forstørrende lup, for at afgøre sårets dybde. Da de fleste hornhindesår er opstået som følge af et traume, undersøger dyrlægen ofte også, om der er komplikationer i de dybere lag af øjet. Dette kan f.eks. være en Uveitis. Dette får dyrlægen mistanke om, hvis der bl.a. er Pupilsammentrækning i det syge øje.
Det akutte hornhindesår behandles lokalt med antibiotikaholdig øjensalve minimum 3 gange daglig og evt. en ikke-binyrebarkholdig betændelseshæmmende øjendråbe.
Ved større læsioner kan behandlingen suppleres med enzymhæmmere (acetyl-cystein), for at mindske opløsning af hornhinden omkring såret.
Den lokale behandling kan ved større sår understøttes af generel behandling med indsprøjtning af antibiotika og betændelsehæmmende (smertestillende) lægemidler.
En meget effektiv behandling (ved store læsioner) er, at lave en lille øjeslimhindeflap og sy hen over hornhindesåret eller helt sy øjenlågene sammen i nogle dage.
Ved større læsioner kan det være nødvendigt at fjerne hornhindeflapper. Ligeledes fjernes evt. fremmedlegemer. I nogle tilfælde er det nødvendigt at sy hornhindesåret sammen, især i de tilfælde, hvor en skarp genstand f.eks. en torn eller lignende har lavet hul gennem hornhinden ind i forreste øjenkammer. Disse indgreb gøres enten i total narkose eller på dybt beroliget hest under anlæggelse af en effektiv lokalbedøvelse.
Af og til ses farvepositive hornhindesår, der heler dårligt. Ofte ses dette, hvis såret i den akutte fase har været fejlbehandlet med binyrebarkholdige øjendråber eller - salver. På sådanne sår bliver dyrlægen ofte nødsaget til at rulle eller skrabe de løse hornhinderester væk, for at aktivere helingen.
Efter den akutte behandling vælger dyrlægen ofte at kontrollere øjet på syvende dagen. Ved denne kontrol farves hornhinden på ny, for at se om der er arvævs-indvækst i hornhindesåret. Hvis dette er tilfældet, og farveprøven er negativ, ændres den lokale behandling til binyrebarkholdig øjensalve, for at mindske arvævets tykkelse og mængde, og derved forhindre, at der kommer en ikke-gennemsigtig plet på hornhinden.
Det er vigtigt, at understrege, at man ikke på egen hånd uden dyrlægeassistance må starte behandling af hesteøjne med binyrebarkholdige øjenpræparater.
Nogle heste er vanskelige at lokalbehandle. Derfor kan det være nødvendigt at anvende brems eller indgift med Plegicilsaft ½ time før drypning. I særlige tilfælde er det nødvendigt at anlægge et specielt kateter igennem øverste øjenlåg og derfra op til bag øret, hvorfra man så kan indgive lægemidlerne uden at skulle berøre øjelågene og øjet direkte.
I langt de fleste tilfælde er prognosen god, især hvis behandlingen iværksættes hurtigt og korrekt, og du følger behandlings-anvisningen nøje.
Ved gennemtrængning ind i forreste øjenkammer eller ved forekomst af komplikationer som f.eks. dyb infektion eller uveitis, kan hesten miste synet på øjet.
I værste fald kan det være nødvendigt, at fjerne øjet kirurgisk, men det er sjældent.
Heste er særligt disponerede for hornhindesår, da øjets anatomiske placering på siden af hovedet bevirker, at øjet nemt udsættes for beskadigelse.
Hornhindesår hos hest er:
Hvis du rider meget i terrænet, eller hvis din hest er meget urolig med hovedet under transport, er risikoen let forøget.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik