Øjensygdomme hos heste

Den hyppigste årsag til blindhed hos heste er, at en alvorlig øjensygdom fejlagtigt behandles som en banal øjenkatar. Det er meget vigtigt at erkende og behandle øjenskader og -sygdomme i tide og straks søge dyrlæge, så den rigtige behandling kan gives.

Hvordan er hestens øje opbygget?

Hestens øje er på størrelse med en golfbold. Det er placeret i en benet hule og er beskyttet af kraftige øjenlåg, hvorpå der er hår der dels registrerer når noget nærmer sig øjet og dels virker som beskyttelse mod snavs og fremmedlegemer. Heste har også et tredje øjenlåg, blinkhinden, som er placeret nederst og ind mod næsen. Dette øjenlåg bevæger sig frem over øjet, når hesten ved hjælp af 6 kraftige muskler trækker øjet tilbage i øjenhulen, f.eks. hvis der er smerter i øjet. 

Selve øjet består af flere dele. Det forreste afsnit af øjet starter med en tynd tårefilm som dækker hornhinden og bl.a. beskytter mod udtørring.

Selve hornhinden er glasklar, elastisk og ca. 0,9 mm tyk, i kanten er der som regel en tynd grålig linie. Bag hornhinden ligger det forreste øjenkammer, som er væskefyldt og som bagtil begrænses af regnbuehinden, der giver øjet dets farve. Regnbuehinden er meget tynd og ret skrøbelig. Den indeholder muskler, som gør at den kan åbne og lukke pupilåbningen afhængig af lyspåvirkningen. Pupillen er oval og der er hos heste en speciel lille sort udvækst på den øverste kant af pupillen. Bag pupillen ligger linsen, som forstørre billedet og sørger for at der dannes et klart og fokuseret billede på nethinden bagerst i øjet. Bag linsen taler man om det bagerste øjensegment. Det består dels af det gele-agtige glaslegeme og bagerst nethinden, synsnerven m.v. hvor billedet dannes og omdannes til nerveimpulser, der med synsnerven føres op til hestens hjerne. Man kan, noget forenklet, sammenligne hestens øje med et kamera: Yderst er der et beskyttelsesglas og et filter (hornhinden), derefter kommer blænden (regnbue-hinden og pupillen), en linse og inderst sidder filmen i kameraet (nethinden), hvorpå billedet dannes.

Hvordan er hestens syn?

Hestens syn er indrettet til at kunne undgå rovdyr og andre farer mens den græsser, og samtidigt skal den kunne bevæge sig hurtigt og sikkert i vanskeligt terræn. Synsfeltet er næsten 360 grader, dvs. den kan stort set se hele vejen rundt uden at bevæge sig. Øjnene kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og de ovale pupiller, som hele tiden holdes vandret (horisontalt) gør, at den konstant kan være opmærksom på eventuelle farer. Når hesten går med sænket hoved, f.eks. hvis den græsser, ser den monokulært, dvs. med højre øje på højre side og venstre øje på venstre side. Den ser her ret uskarpt men har meget stor følsomhed for bevægelser og vil kunne afbryde græsningen ved den mindste bevægelse.

Når hovedet løftes kan den udnytte det fremadrettede binokulære syn, som er skarpere og derved vurdere afstande og forhindringer. Til sammenligning med os mennesker ser hesten kun ca. 60% så skarpt, til gengæld ser den væsentligt bedre i mørke og dunkel belysning. Dens farvesyn er også anderledes og man mener ikke at heste ser gule og grønne farver, men kun blå og røde. Ud fra disse oplysninger, vil mange sikkert kunne forstå hvorfor heste pludseligt kan reagere hurtigt (og måske uhensigtsmæssigt) på en lille og ubetydelig bevægelse på hestens side: Den ser uskarpt, men registrerer selv den mindste bevægelser.

Der er endvidere en forklaring på hvorfor springbomme og forhindringer bør være markeret med lodrette (vertikale) kontraster eller farver: Dybdeskarpheden afhænger af binokulært og fremadrettet syn og på grund af pupillens ovale form og øjets indretning, vil hesten nemmere kunne registrere dybdeskarpheden på lodrette elementer, især når hovedet bevæges lidt op og ned.  

Hvilke tegn er der på et akut øjenproblem?

Symptomerne kan være mangeartede afhængigt af årsagen. Men nogle symptomer er karakteristiske. Smerte fra øjnene kan vise sig ved hesten kniber øjet sammen, eller måske er der lysskyhed, så der er hyppig blinken eller sammenknibning af øjet i lys. Øjenkløe er et mindre hyppigt symptom. Et symptom på lettere øjensmerter, er at de øverste øjenvipper i den pågældende side peger nedad.

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er først og fremmest vigtigt at være opmærksom på symptomerne fra øjnene og straks søge hjælp, hvis der er tegn på et alvorligt øjenproblem. Man kan selv forsøge at rense øjnene f.eks. med øjenbadevand, borvand eller kamillethe, hvis der er udflåd. Behandling med diverse øjensalver eller dråber, uden at man kender årsagen til problemet, må absolut frarådes, idet forkert behandling her kan betyde forskellen mellem et blindt eller et seende øje.

Smerter fra øjnene skal ikke negligeres og man bør ikke forsøge at smertebehandle før man kender årsagen. I øvrigt vil almindelig smertestillende behandling, som regel kun have lille effekt på øjensmerter. Da øjenbehandlinger og operation i lighed med mange andre behandlinger ofte er ret kostbare og uforudsete behandlinger, vil jeg anbefale at man har sin hest sygeforsikret. På denne måde kan man undgå, at det økonomiske aspekt bliver afgørende for, om man kan tilbyde den bedste behandling.

I øvrigt bør man betragte en komplet øjenundersøgelse som en lige så vigtig del af en handelsundersøgelse som halthedsundersøgelsen. Behandling af hestens øje kan af og til være problematisk, idet det kan være svært at komme til. Øjendråber er næsten altid at foretrække frem for øjensalve, idet der er bedre effekt af dråber. Man kan ved hjælp af en lille sprøjte med en patteansats påsat nemmere give flydende medicin i øjet.

I nogle tilfælde kan dyrlægen indoperere en slange under øverste øjenlåg, hvorigennem øjendråberne kan gives. Hvis der er øjenkløe eller stærk lysskyhed, kan man lave en speciel hovedgrime, der beskytter øjet.  

Hvordan foregår en øjenundersøgelse?

Dyrlægen vil typisk starte med, i godt lys, at betragte og vurdere hesten på afstand og sammenligne de to øjne. Derefter vurderes udflåd, rødme og smerter, inden undersøgelsen fortsætter i en rolig og mørk stald eller evt. i en vogn eller en trailer. Dæmpet lys er en forudsætning for at kunne se og bedømme detaljer i den efterfølgende en lille skarp lyskilde og forstørrelse.

Pupillerne og pupilreflekserne vil kunne fortælle meget om hestens syn: Hvis man lyser ind i øjet, vil pupillen normalt trække sig hurtigt sammen, også på det modsatte øje. Dyrlægen vil også kunne anvende andre hjælpemidler, f.eks. farvning af hornhinden for at kunne se sår eller skader, eller pupiludvidende dråber for at kunne vurdere øjets linse og bagerste afsnit.

I nogle tilfælde må hesten beroliges for at kunne gennemføre en undersøgelse og det kan også komme på tale at anvende nerveblokader for at fjerne øjensmerterne så øjet kan undersøges. Som regel kan en diagnose stilles efter en sådan undersøgelse, men gentagen undersøgelse kan være nødvendig. I nogle tilfælde, hvis diagnosen ikke umiddelbart kan stilles eller hvis dyrlægen ønsker en "second opinion" vil dyrlægen henvise til en af de dyrlæger der interesserer sig mere indgående for øjensygdomme og som der findes nogle stykker af rundt i landet. Her kan man ved hjælp af specialinstrumenter, f.eks. håndholdt mikroskop, special-farvninger, linser og trykmåling på øjet ofte kunne stille en korrekt diagnose og igangsætte den rette behandling.

Eksempler på øjensygdomme hos heste  

Hornhindesår og skader

Et af de mest almindelige øjenproblemer, er skader på hornhinden. De kan f.eks. opstå ved at hesten får en gren eller andet i øjet. En hornhindeskade vil give øjensmerter, altså sammenknibning af øjet samt øjenflåd. Dette kan enten være vandigt, eller, hvis der er infektion, mere gulligt og pusagtigt.

Diagnosen vil kunne stilles ved en øjenundersøgelse og typisk vil dyrlægen anvende et farvestof, der afslører skader på hornhinden. Hvis der er tale om en overfladisk skade, er der vandigt øjenflåd og skaden vil med den rette behandling hele i løbet af 2-3 døgn og symptomerne forsvinder igen. Mere dybtgående skader kan være meget alvorlige og kan koste hesten synet på øjet. Hvis der er synlig beskadigelse af hornhinden skal der altid behandles intensivt og nogle gange operativt. Perforerende hornhindesår, hvor der er hul på hornhinden vil give kraftigt vandigt øjenflåd fra starten og skal betragtes med stor alvor. Sådanne skader kræver øjeblikkelig behandling og kan ikke vente til dagen efter. Det kan her være nødvendigt at sy hornhinden, hvortil anvendes specielle meget tynde nåle og tråde. Et hornhindesår kan udvikle sig fra at være et overfladisk sår til et mere dybegående og eventuelt perforerende sår, i nogle tilfælde kan der udvikles en byld i hornhinden. Derfor vil dyrlægen tilse hesten flere gange med få dages mellemrum for at følge helingen. Hvis man opdager, at symptomerne forværres under en behandling, skal dyrlægen altid tilkaldes.

De midler dyrlægen har til rådighed rent medicinsk, omfatter øjendråber indeholdende antibiotika, betændelseshæmmende og smertestillende medicin. Kortisonpræparater må ikke anvendes. Det vil ofte være aktuelt at behandle med midler som f.eks. Finadyne® ved injektion eller i munden. Et andet meget effektivt middel er hestens eget blod. Dyrlægen kan, efter at have adskilt blodlegemerne fra blodets serum, anvende serum som øjendråber. Det vil dels fremme helingen og dels mindske risikoen for at hornhindesåret arbejder sig dybere ned.

Et dybere hornhindesår vil normalt kunne hele i løbet af nogle uger. Hvis operation er nødvendig, må hesten i fuld narkose og der skal anvendes operationslys og kraftig forstørrelse. Afhængig af såret eller skadens omfang, kan dyrlægen foretage forskellige typer af indgreb. Det kan være lige fra overfladiske snit i hornhinden til anlæggelse af transplantater fra øjets bindehinde. Et ubehandlet eller underbehandlet hornhindesår vil i bedste fald give en betydelig ardannelse i hornhinden og i værste fald en betændelsesreaktion i øjet med tab af synet til følge.

"Måneblindhed" - ERU

En helt speciel og meget alvorlig øjensygdom hos heste er en tilbagevendende betændelse i øjets regnbuehinde (på engelsk: Equine Recurrent Uveitis). Sygdommen kan være svær at opdage, er meget vanskelig at behandle og resulterer ofte i blindhed.

Symptomerne forekommer som regel kun i ét øje: Der er øjensmerter og lysskyhed, tåreflåd og rødme. Det kan være svært at undersøge øjet, idet det trækkes ind i øjenhulen således at blinkhinden falder frem foran øjet. Hornhinden kan virke uklar og grålig eller blålig og der kan være indvækst af blodkar i den ellers klare hornhinde. Regnbuehindebetændelse kan give varige skader i øjets linse (grå stær) og nethinde, eller medføre grøn stær.

Behandlingen er medicinsk og består i det akutte stadium af både betændelseshæmmede øjendråber (kortison) og injektioner samt pupiludvidende dråber. Når det akutte stadie er overstået, efter 3-5 dage, vil behandlingen være betændelseshæmmende dråber i flere uger. Antibiotika har ingen effekt på denne sygdom. I udlandet eksperimenteres der med forskellige typer af operative behandlinger. I Tyskland har man en vis effekt af en operation, hvor en del af glaslegemet fjernes og i USA anvendes implantater af stoffet cyklosporin i øjet. Sygdommen vender tilbage med mellemrum, men der kan gå måneder eller halve til hele år imellem anfaldene. Derfor kan man fejlagtigt tro, at hesten har fået noget i øjet, men behandlingen er som nævnt helt forskellig fra f.eks. en hornhindeskade. Man kender ikke den præcise årsag til sygdommen som skyldes en reaktion fra hestens immunsystem. Man mener at nogle infektioner, f.eks. herpes, kværke eller sygdommen leptospirose vil kunne starte denne proces. Det har været diskuteret, hvorvidt vaccination mod hesteinfluenza og virusabort (EHV 1+4) har kunnet fremprovokere anfald hos heste der tidligere har haft ERU, og man kan derfor overveje at behandle forebyggende i forbindelse med vaccination.

Grøn stær (Glaucom)

Grøn stær er betegnelsen for en sygdom i øjet, hvor der er et for stort tryk i øjet. Sygdommen opstår som regel som en følge af en anden sygdom, f.eks. regnbuehindebetændelse. Symptomerne er ubehag, rødme, uklar hornhinde, forstørrelse af øjet og lysstiv pupil. Trykket kan måles med et specielt apparat, hvorefter diagnosen kan stilles. Behandlingen er specielle tryksænkende dråber, som, hvis den startes i tide, vil kunne kontrollere trykket. Ofte vil sygdommen dog forværres langsomt trods medicinsk behandling. Andre former for behandling kan anvendes, f.eks. injektion i øjet og laser- eller frysebehandlig, men fjernelse af øjet kan være den eneste udvej hvis der er tale om et blindt og smertefuldt øje. Der er her mulighed for at opnå et kosmetisk acceptabelt resultat ved at indlægge en silikoneprotese i øjenhulen.

Skader og knuder i øjenlåg

Øjenlågene beskytter øjet og er ofte udsat for skader og sår. Hvis der er tale om en flænge i et øjenlåg skal dette behandles meget omhyggeligt for at undgå efterfølgende skader på hornhinden som følge af ardannelsen. Man kan f.eks. anvende klorhexidin 0,05-0,1 % udvendigt og antibiotikasalver. Det er meget vigtigt, at selv mindre øjenlågskader, hvor øjenlågkanten er inddraget, bliver syet med det samme. Dyrlægen vil specielt være omhyggelig med placeringen af trådene omkring kanten af øjenlåget, så kanter eller hak i øjenlåget undgås.

Knuder eller svulster i øjenlågene kommer tit alt for sent i behandling. Selv små knuder skal betragtes med alvor og bør undersøges og måske fjernes. Det er langt nemmere at fjerne en knude mens den er lille og afgrænset, frem for at vente til den begynder at give problemer og er vanskelig at bortoperere. Nogle knuder er helt godartede, mens andre er ondartede svulster.

Hvordan får jeg mere at vide?

Der findes på internettet flere steder, hvor øjensygdomme er behandlet, se f.eks. på www.oejendyrlaegen.dk eller søg via ww.acvo.com