Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hestens benstilling refererer til den måde, hesten står og går på sine ben, fra albue og ned på forbenet, og fra knæ og ned på bagben. Hesten benstilling vurderes både set forfra og fra siden, i ro såvel som i bevægelse. Hesten benstilling er fremkommet af samspillet mellem knogler, ledbånd og sener. Hestens benstilling er et resultat af både den genetiske arv, og hvordan hesten er blevet fodret og beskåret, mens knoglerne modnede og voksede til i de første leveår.
En korrekt benstilling er et idealbillede af en hest, og det er sjældent at finde en hest uden en eller flere afvigelser fra dette billede.
På den ideelle benstilling set forfra kan der tegnes en lige linie midt gennem underarmen/underbenet ned midt gennem forknæet/ hasen, videre gennem piben og ned til midterste punkt på tåspidsen af hoven.
Fra siden ønskes på forbenet en lodret pibe uden synlig vinkling af forknæet og med passende vinkling af kodeleddet. Tåaksen skal være lige, d.v.s. at en linie gennem kode- og kronben skal være parallel med forsiden af hoven. Tåaksen er i langt de fleste tilfælde et resultat af beskæring/slid af hoven og ikke så meget et benstillingsproblem.
På bagbenet ønskes en lodret stående pibe, når hestens hasespids og sædebensknude (bagerste punkt på hver side af halen) er i lod.
De mest almindelige afvigelser i benstilling er som følger:
Disse afvigelser kan godt forekomme kun på det ene ben eller en tilstand på hver og benævnes da"vindblæst".
Det er meget svært at opstille faste regler for betydningen af en afvigende benstilling. Alle store afvigelse vil give en skæv/forkert belastning af led og ledbånd og kan dermed give nedsat holdbarhed for hesten. Men det er en vurderingssag fra hest til hest, hvor stor betydning, den enkelte afvigelse har.
Man ved, at f.eks. sabelbenede heste har en øget frekvens af slidgigt i forknæet, men næsten udelukkende, hvis det er en galophest. Heste med parallelforskudte piber og en samtidig rotation af piben, således at den bliver indfodet, kan have holdbarhedsproblemer i forknæ og gaffelbånd. Man ser en øget frekvens af slidgigt i hasens glideled (spat) på den kroghasede hest. Dermed ikke sagt, at alle kroghasede heste får spat.
Heste med bjørnefod har en øget belastning at senerne i støtteapparatet til koden og er disponeret for at udvikle skader i gaffelbånds-grenene.
Det er vigtigt at forstå, at der kun kan ændres på benstillingen så længe hestens knogle stadig er i aktiv vækst. Knoglen vokser så længe dens vækstlinier er åbne. Dvs. for kodeleddets vedkommende indtil føllet er 6-8 måneder (helst inden den bliver 4 måneder), og for has og forknæ inden en alder på 12-14 måneder. Herefter er alle de nederste knogler i benene færdigvoksede og benstillingen fastlagt.
Man må herefter ikke forsøge at rette på benstillingen med skinner eller beskæring, da dette vil medføre skæv belastning af led og knogler med halthed til følge. Dvs. at den indfodede hest skal have lov til at være indfodet resten af sit liv. Vi ser mange eksempler på udvoksede heste, som er blevet rettet ind mod den "korrekte" benstilling for sent med halthed og hornkløfter til følge. Kløfterne kommer på grund af forkerte spændinger i hoven.
Et føl med bukkehov kan hjælpes kirurgisk, hvis det gøres tidligt nok.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik