Forberedelse af hopper til ifoling

Af dyrlæge Bent Lindhardt.

Hoppeejerens overvejelser omkring ifoling

Et omhyggeligt gennemtænkt og gennemført forarbejde øger chancen for til efteråret at have nået målet: Nemlig at hoppen er i fol ved den ønskede hingst, uden unødvendige udgifter.

Her forudsættes det, at de mere generelle overvejelser om konsekvenserne af at ifole sin hoppe, om afsætningsmuligheder for opdræt og omkring økonomi, pladskrav etc. er overstået.

Med henblik på hoppens avlspartner er der også en række overvejelser at gøre sig; dels avlsmæssige, dels økonomiske og i særdeleshed praktiske, som f. eks. hvordan hingstens avlsindsats foregår. Man skelner mellem naturlig bedækning, inseminering med frisk sæd, inseminering med kølesæd (transportsæd) og inseminering med frossen sæd. De 2 sidste metoder giver mulighed for at hoppen kan blive hjemme hos ejeren, eller nøjes med transport til den nærmeste insemineringsstation. Afhængig af en række forhold omkring den enkelte hoppes situation, kan de forskellige metoder være mere eller mindre egnede, så hoppeejeren gør klogt i tidligt at undersøge hvilke af de hingste, som er fundet interessante, der er til rådighed.

Generel forberedelse af hoppen:

• En sund hoppe i en frugtbar brunstcyklus og med god brunstkontrol er forudsætningen for det ønskede resultat.
• Hopper, som ikke er kommet i fol, og hopper, som ikke har kunnet holde et ordentligt huld mens de har haft føl ved siden, skal have særlig opmærksomhed allerede fra det foregående efterår. En del goldhopper bliver tilsyneladende glemt fra september til februar, hvilket kan give unødige problemer i ifolingssæsonen.
• Det er en udbredt opfattelse, at hopper afmagres fordi de har gået med føl, men sandheden er i mange tilfælde, at de ikke har været ved godt huld på folingstidspunktet. Derudover har de fået tildelt for lidt eller underlødigt foder, mens de producerede mælk. Mange ejere er ikke opmærksomme på, at det kræver megen energi at producere mælk i store mængder. Disse hopper skal have ekstra opmærksomhed allerede fra efterårsmånederne, og deres foderbehov skal dækkes. Søg hjælp til udarbejdelse af en foderplan.
• En hoppe, som skal ifoles, skal være ved godt huld uden at være fed, og have et godt almenbefindende. Den skal, lige som alle andre heste, passes med forebyggende behandlinger (vaccinationer, ormebehandling, tandpleje) og beskæring. En del følhopper har kroniske benproblemer, som ofte forværres af mangelfuld beskæring og uregelmæssig motion. Til tider forværres disse problemer år for år, og er værst mens hoppen er højdrægtig.
• Det er vigtigt, før sæsonen starter, at foretage en grundig vurdering af hoppens tilstand.

Forskellige hopper - forskellig forberedelse

Maiden-hopper er hopper, som ikke tidligere har været i avlen.

• Det kan altså være unge hopper, som går direkte i avlen. Denne gruppe har sjældent specielle problemer med at blive ifolet.
• Det kan være ældre hopper med en længere karriere i sport eller væddeløb bag sig. En del hopper har, som følge af træning, en påvirkning af deres brunstcyklus, som kan give problemer i avlssammenhæng. Ligeledes kan de psykisk have brug for en tilvænningsperiode, for at kunne fungere godt i stutterimiljøet. Begge situationer kan imødekommes ved at lade hoppen slutte karrieren i god tid, og ved at være opmærksom på disse forhold i håndteringen af hoppen, - f.eks. undgå stress fra dominerende hopper i folden. En del af disse hopper er syet, lige som nogle kan være behandlet med hormoner, eller have metalkugler i deres livmoder, som følge af et forsøg på at undertrykke deres brunstcyklus. - Så forhistorien er vigtig på disse hopper.

Følhopper er traditionelt de mest egnede avlsdyr, idet de i alle statistikker har den højeste ifolingsprocent. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, at skader opstået ved foling (sår i skedeåbning, skede og livmoderhals) og forsinket eller mangelfuld afgang af efterbyrden, kan være årsag til nedsat ifolingschance. Det er vigtigt at være opmærksom på disse forhold og få hoppen undersøgt ved mistanke.

Den første brunst efter foling, kaldes følbrunsten. Den er ofte tydelig, men ikke optimalt frugtbar. Dette skyldes, at oprydningen i livmoderen efter drægtigheden ikke er tilendebragt, når det befrugtede æg kommer ned i livmoderen.

Der gælder følgende forhold for følbrunsten:

• Hopperne kan forberedes til ifoling i følbrunsten ved uden føl, kortvarigt, flere gange dagligt at motioneres, og - ved behov - at antibiotikabehandles efter foling.
• Hopper med unormalt folingsforløb bør ikke søges ifolet i følbrunsten.
• Det er ekstra vigtigt at hopper, der søges ifolet i følbrunsten, kontrolleres ved scanning på grund af den øgede risiko for tidlig fosterdød.

Goldhopper er hopper, som tidligere har været søgt ifolet, men som ikke er i fol, eller har føl ved siden. De udgør en meget broget skare, og er ikke nødvendigvis problemhopper. En del af dem må snarere betegnes som uheldige.

Mulige problemhopper skal vurderes af dyrlægen, så de kan få den rette hjælp til at sikre en maksimal ifolingschance.

Det er lige så vigtigt at undgå at erklære en uheldig hoppe for en problemhoppe, som det er at ignorere en hoppes reelle problemer.

Forstå din goldhoppe

Nogle eksempler på ovenstående kunne være:

• "Hoppen folede sent, og blev kun bedækket i én periode, - nemlig følbrunsten sidste sæson".
• "Hoppen blev i fol sidste år, men aborterede tvillinger i januar".
• "Hoppen blev insemineret i to perioder med frossen sæd, men blev ikke i fol".
• "Hoppen blev scannet i fol, men ved kontrol i 5. måned blev den undersøgt og fundet tom".

Hvis de nævnte problemer er hoppernes eneste i forbindelse med deres avlskarriere, kan ingen af dem erklæres for problemhopper. Tvillingedrægtigheder kan dog ofte opdages ved tidlig scanning (før 18. dag), og det ene foster kan søges fjernet. Scanning er den eneste mulighed for at opdage og forebygge tvillingedrægtigheder.

• "Hoppen blev slet ikke hestegal sidste år, så hun kom aldrig til hingst".
• "Hoppen kom til hingst med det samme, vi så, hun var hestegal, men hver gang sagde de på hingstestationen, at hun ikke var hestegal, da hun skulle bedækkes".

Disse goldhopper kan være resultater af dårlig brunstkontrol hos hoppeejeren: Brunsten overses eller opdages for sent, så hoppen ikke kommer til hingstestationen i tide. Vær sikker på, at brunstkontrollen kan gennemføres korrekt, eller overlad det til hingstestationen!

• "Hoppen blev i fol tidligt på sæsonen i fjor, men var atter i brunst i juli; var i fol ved scanning på 18. -dagen, men tom på 70.-dagen".
• "Hoppen har tidligere været i fol i fire år i træk, men var sidste år til en frugtbar hingst i fire brunster, uden at blive i fol. Den var uren to gange, og blev behandlet, men blev alligevel ikke i fol".
• "Hoppen har de sidste to år været insemineret  seks gange med sæd fra tre forskellige hingste, men har ikke været i fol. Den har ofte korte brunster".
• "Hoppen er 16 år, og har fået otte føl, men de to sidste år har hun aborteret i sidste 3.del af drægtigheden".

Disse hopper kan have regulære fysiske problemer, som hindrer dem i at blive i fol, eller gå en normal drægtighed igennem. De skal derfor undersøges, og deres forhistorie analyseres.

De skal gennemgå en udvidet gynækologisk undersøgelse, hvor skedeåbning, skede, livmoderhals, livmoder og æggestokke vurderes, gerne suppleret med en ultralydsscanning. Udtagelse af materiale til bakteriologisk undersøgelse, og eventuelt til vævsundersøgelse, kan ofte være aktuelt. Resultaterne af disse undersøgelser sammenholdt med hoppens alder og forhistorie skal så resultere i en handlingsplan for hoppen, samt i en vurdering af dens chance for at blive i fol og gennemgå en normal drægtighed

Det er en udbredt opfattelse at naturlig bedækning eller evt. frigang med hingsten, øger hoppens chancer for at komme ifol. Det er imidlertid kun få af årsagerne til ufrugtbarhed, der kan løses på denne måde. Der findes sandsynligvis enkelte hopper, som har større ifolingschance ved naturlig bedækning end ved inseminering med frisk sæd, men for over 90% af hopperne er forholdet det modsatte, eller der er ingen forskel.

Er hoppen ren?

De fleste hingsteholdere kræver at hopper, der ikke har føl ved siden, møder med en attest på, at de er rene. Herved forstås, at dyrlægen har udtaget en prøve fra hoppens livmoder, og at der ved dyrkning af dette materiale i laboratoriet ikke er fundet bakterier og dermed tegn på infektion.

En infektion i kønsorganerne ville få betydning for:

• Den pågældende hoppes ifolingsmulighed.
• Smitte til hingsten.
• Smitte fra hingsten til andre hopper.

Det materiale, der undersøges, kan enten være slim udtaget på en vatpind, slim skyllet ud med saltvandsopløsning eller en vævsprøve. Den førstnævnte metode, en svaberprøve, er den mest almindelige. For alle tre metoder gælder det, at hoppen bør være åben i livmoderhalsen og helst i begyndelsen af en brunst, at udstyret og udtagningsmetoden skal sikre at prøven ikke forurenes med bakterier fra hud og skede, samt at prøven opbevares korrekt indtil den ankommer til laboratoriet. Endelig er fortolkningen af resultatet også vigtig. I en del tilfælde undersøger man celler fra materialet i mikroskop. Biopsier, som er udtagelser af vævsprøver, indgår normalt kun ved undersøgelse af problemhopper.

Denne undersøgelse kan eventuelt udføres efter hoppens ankomst til hingstestationen af stationens egen dyrlæge Det kan være praktisk og nemt i de tilfælde, hvor der er tale om en rutinemæssig undersøgelse, og hvor risikoen for at konstatere problemer er meget lille. Derimod bør goldhopper altid undersøges i god tid inden sæsonen, og her bør en bakteriologisk undersøgelse altid ledsage en generel gynækologisk undersøgelse.

Det er bedre at interessere sig for hoppens generelle gynækologiske tilstand og for dens forhistorie, altså helhedsbilledet,  end udelukkende for resultatet af en svaberprøve.

Syede hopper

Har fået udført en lille plastisk operation, som består i sammensyning af den øverste del af skedeåbningen, - den såkaldte Caslicks operation. Årsagen er, at nogle hopper suger luft ind i skeden, enten som følge af måden hvorpå de er skabt, eller på grund af deres træningstilstand, alder eller efter fødselsskader (udrivninger). Stingene skal fjernes 10 dage efter operationen. I de fleste tilfælde bruges tråd, som forsvinder af sig selv, men ofte går dette så langsomt, at der dannes infektion og unødigt arvæv, hvis ikke trådene fjernes straks der ikke er brug for dem mere.  Syede hopper er sjældent egnede til naturlig bedækning; især ikke de første uger efter foling. I alle fald skal hingsteholderen gøres bekendt med, om hoppen er syet. Hvis det er nødvendigt klippes hoppen op før inseminering (gøres af dyrlægen i lokalbedøvelse), og hvornår, hoppen skal syes igen, må da overlades til hingstestationens dyrlæge.

Er hoppen i brunst?

Hoppens brunstcyklus er, i sæsonen, på 21 dage; brunsten varer 5 dage, og hoppen har ægløsning inden for det sidste døgn af brunsten. Imidlertid er der mange afvigelser herfra; dels afhængigt af årstiden, men også individuelle forskelle. Der er meget stor variation i, hvor tydeligt hopperne viser, om de er i brunst eller ej. Dette er yderligere afhængigt af omgivelserne, hvor hopperne udviser mere eller mindre brunst.

Der er ligeledes stor variation i intensiteten og rutinen hos observatørerne. En af hingsteholderens vigtigste opgaver er at udføre brunstkontrol, og mange hoppeejere må erkende at deres muligheder for at udføre brunstkontrol hjemme ikke er tilstrækkelige. Det er derfor vigtigt ikke at lægge afgørende vægt på usikre brunstkontroller hjemme, - disse hopper må afprøves overfor en hingst af rutinerede personer eller dyrlægeundersøges.  Hopper, som ikke bliver bedækket på de rigtige tidspunkter - eller måske slet ikke - på grund af mangelfuld brunstkontrol, udgør, som tidligere nævnt, faktisk en vis del af de såkaldte ufrugtbare hopper eller problemhopper!

Årstiden spiller en væsentlig rolle for hoppernes brunstcyklus. Der er især tale om indflydelse fra daglængden, men temperatur og græsning spiller også en stor rolle, ligesom det er en kendsgerning, at hoppernes brunster er både mere åbenlyst frugtbare og mere regelmæssige fra april til juli, end tidligere og senere på sæsonen. Nogle hopper følger ikke disse hovedregler, men det er en god idé, at vente med at søge hoppen ifolet til der er forår i luften.

Hvis hoppen er sen til at komme i en god cyklus - eller man allerede om efteråret beslutter, at hoppen skal søges ifolet tidligt på sæsonen - så er 16 daglige timers kraftigt lys i hoppens boks fra december ofte en god forberedelse.

Behandling som forberedelse til sæsonen

Hopper, som ikke kommer i brunst, skal undersøges og vurderes af dyrlægen.
I nogle tilfælde udtager dyrlægen en blodprøve for at få målt indholdet af hormonet progesteron. Ud fra denne undersøgelses resultat kan dyrlægen vælge at sætte hesten i hormonbehandling. Der findes flere medicinske muligheder, men uanset hvilken metode, der vælges, er brunstkontrollen uhyre vigtig.

Hormonbehandling kan også være aktuel til hopper, som har folet, og hvor følbrunsten fravælges af de ovennævnte årsager. Her kan en prostaglandinbehandling i ca. 10 dage, efter afslutning af følbrunsten, starte en ny brunst, som er tidligere og mere sikker end 30. -dagesbrunsten. Prostaglandinbehandling er uden bivirkninger for hoppen.

Andre behandlinger med hormoner eller hormonlignende midler kan være aktuelle for at fremme ægløsning (gives mens hoppen er i brunst), eller for at modvirke en øget risiko for tidlig fosterdød.

Kommunikationen med hingsteholderen

Sørg for, at hingsteholderen skriftligt er underrettet om alle relevante data vedrørende hoppen. Fortæl om dine ønsker og forventninger og orienter dig om hoppens status i løbet af sæsonen på de tidspunkter, hvor hingsteholderen har træffetid. Her får du den mest præcise og "up to date" information.

Prøv selv at:

• Lave et godt planlægningsarbejde og et budget før sæsonen.
• Udnytte erfaringer fra tidligere år.
• Kende din begrænsning omkring brunstkontrol og andre hingsteholderaktiviteter.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis:

• Du vil have information om generelle forhold og, ud fra oplysninger og eventuelt kendskab til din hoppe, have en vurdering af dens mulighed for at komme i fol.
• Du skal have lavet en undersøgelse af hoppen og en handlingsplan for specielle undersøgelser, behandlinger og valg af insemineringsmetode. Dette gælder specielt problemhopper.
• Du efter hingstestationens ønsker skal have udtaget en bakteriologisk prøve før ifoling.
• Din hest skal have foretaget follikelkontrol som supplement til brunstkontrol inden afrejse til hingst.
• Du skal have lavet en foderplan til din goldhoppe, din hoppe i fol eller for din hoppe i den periode, hvor hun producerer mælk til føllet.