Naturlig bedækning

Af dyrlæge Rikke Munk Andersen.

Hvilke overvejelser bør man gøre inden bedækningen?

Når man vælger en hingst til sin hoppe, skal man være opmærksom på, at man ikke udelukkende vælger fadergenerne til sit lille føl. Man må også overveje hvilken metode, der ønskes anvendt, for at få hoppen i fol. Altså, skal der anvendes naturlig bedækning eller inseminering med frisk/køle/frossen sæd.

Man har hos nogle avlsforbund vedtaget, at hopper udelukkende må ifoles ved naturlig bedækning. I Danmark omfatter denne bestemmelse alle fuldblodsheste, der skal registreres som væddeløbsheste.

Ligeledes har man bestemt, at hingste, der skal eksportere frossen sæd i EU, ikke må bedække naturligt i samme sæson.

Som både hingste- og hoppeejer kan der være forskellige grunde til at vælge den ene løsning fremfor den anden. Nogle af de overvejelser, man som hesteejer må gøre sig, er rent økonomiske, mens andre er sundheds- og sikkerhedsmæssige. Enkelte sygdomme kan smitte fra hoppe til hingst, og omvendt, ved tæt kønslig kontakt og eventuelt gennem sæd. Sådanne sygdomme kaldes venerisk overførte sygdomme.

Hvad er en naturlig bedækning?

Naturlig bedækning betyder at hingsten bestiger hoppen og parrer hende på traditionel facon. Hingsten kan ved den naturlige bedækning være ført af en hingsteholder, der holder fast i hingsten mens den bestiger og gennemfører parringen med den fastholdte hoppe. Dette kaldes håndbedækning.

Hingsten kan også gå løs på marken blandt en stor hoppeflok, som han gennem hele sæsonen selv laver brunstkontrol på og bedækker efter behag. Denne form for naturlig bedækning kaldes stodbedækning.

Hvad er håndbedækning?

Den mest almindelige naturlige bedækningsmetode er ved håndbedækning, hvor hoppen og hingsten føres sammen på det rette tidspunkt i hoppens brunstcyklus. Metoden kræver en øvet hingsteholder og en person, der kan fastholde hoppen.

Når hoppen ankommer til stutteriet med en forhistorie om at være hestegal, vil dyrlægen i mange tilfælde sikre sig, at hoppen rent faktisk står med et modent æg på æggestokken, så hun er klar til at blive bedækket.

Mange steder afprøves hoppens villighed med en teaserhingst. Denne teaser er som oftest en mindre hingst, som er lettere at styre, og som ikke er så værdifuld ved indkøb. Teaserhingstens opgave er at identificere brunstige hopper. Er hoppen meget villig, kan bedækningen gennemføres med hingsten uden for stor risiko for, at hun sparker ham.

Når hoppen reagerer godt på teaserhingsten og stiller sig an med løftet hale, rengøres hun bagi, medens halen bindes op. Ofte giver man hoppen lædersko på for at beskytte hingsten mod eventuelle spark.

Mange steder fikseres hoppens bagben med reb, også kaldet et slåtøj, for at forhindre hende i at sparke hingsten. I nogle tilfælde lægges en bremse på hoppen inden hingsten ankommer.

Når hingsten får erektion, er det mange steder normal procedure at vaske og tørre penis.

Når hingsten er klar til at springe på hoppen, varer bedækningen kun få minutter; sædudtømningen strækker sig som regel over ca. 30 sekunder, mens hingsten bider sig fast i hoppens halskam.

Fordele ved håndbedækning:

• Hingsten er til dels selv medhjælper i brunstkontrollen.
• Der spares penge på sædtapning og transport af sæd.
• Sæden er udsat for minimal påvirkning fra omgivelserne.
• Hvis ikke hingsten er overbebyrdet med hopper, er behovet for dyrlægens tilstedeværelse minimal.

Ulemper ved håndbedækning:

• Der er personrisiko forbundet med omgangen med hingste og hopper i bedækningsøjeblikket.
• Der er risiko for, at hoppen påfører hingsten skade.
• Der er risiko for, at hingsten forvolder skade på hoppen.
• Der er øget risiko for spredning af smitte og sygdom.
• Der er ikke optimal udnyttelse af hingstens sædmængde.

Hvad er stodbedækning?

Som tidligere omtalt betyder stodbedækning at hopperne og hingsten går i en flok på fold. Hingsten klarer selv brunstkontrollen, og bedækker hopperne når de velvilligt står for ham. Det betyder, at hopperne ofte bedækkes flere gange under brunstperioden.

I enkelte tilfælde rådes ejeren af en problemhoppe til at give hoppen en sidste chance og slippe den løs til stodbedækning med en hingst, der har udmærket sig med en super sædkvalitet.

Det er desværre kun få af ifolingsproblemerne, der kan løses på denne måde.
Men hvis årsagen til, at hoppen ikke bliver ifolet er at hun udviser svage brunstsymptomer, og at hun som følge deraf hidtil er blevet insemineret på et forkert tidspunkt, vil man evt. få fordel af en stodbedækning.

Fordele ved stodbedækning:

• Hingsten og hoppen udfører selv brunstkontrol, og finder det optimale tidspunkt.
• Hingstens sæd påvirkes ikke af ydre omstændigheder.
• Der er ingen personindblanding.
• Der er ingen udgift til dyrlægens follikelkontrol eller tapning af hingsten.
• Der kræves minimal viden om reproduktion, da hestene klarer det hele selv.

Ulemper ved stodbedækning:

• Hvis der er mange hopper, kan det være en stor arbejdsopgave for hingsten.
• Det kan være risikobetonet for hopper, føl og hingst at færdes i en stor flok.
• Der er en øget risiko for smitte og spredning af sygdomme.
• Der er risiko for, at hingsten forvolder skade på hoppens indre organer.
• Problemhopper opdages og behandles måske meget sent.
• Det kan være svært at fastsætte ifolingsdatoen.

Hvilken risiko er der for indre skader på hopper?

Der er altid en risiko for, at hingsten forvolder skade på hoppen. Hingste er meget forskellige når de bedækker, og nogle hingste kan være ret voldsomme.

Nogle af de skader, der kan forekomme er:

• Rifter i skeden.
• Perforation af skeden.
• Perforation af endetarmen.
• Ødelæggelse af livmodermunden.

Hvad er symptomerne på indre skader?

Hvis hoppen kort tid efter en naturlig bedækning viser tegn på uro, der minder om kolik, skal man være opmærksom på, at der under bedækningen kan være sket skade på hendes indre kønsorganer. Hoppen kan vise følgende tegn på sådanne skader:

• Trængninger
• Ømme sig under urinering
• Piske med halen
• Kigge sig om mod bagenden
• Rulle sig eller ligge meget ned

I nogle tilfælde kan man se blod eller betændelse fra skeden

Hvor mange hopper kan en hingst betjene på en sæson?

Når man skal vurdere, hvor mange hopper en hingst kan betjene i en avlssæson, og hvor hyppigt den må bedække, er der flere faktorer, der spiller ind.

Hingstens kønslige ydeevne varierer med dens individuelle arvelige egenskaber samt race, alder, ernæring og pleje. Indenfor den enkelte race kan der være stor forskel på hingstenes frugtbarhed. Sædkvaliteten afhænger blandt andet af de arvelige egenskaber, men også dyrets testikler og andre kønskirtler er underlagt en arvelig variation.

Dertil kommer, at ydre omstændigheder som hingstens almenbefindende, dens foderstand og den mængde og fordeling af energi, den til dagligt indtager i foderet, kan have stor indflydelse på sædkvaliteten.

I Danmark, hvor fuldblodsavlen ikke er så udbredt, betjener hingstene 20 - 40 hopper per sæson, men tidligere kunne oldenborgerhingste og hingste af den jyske race bedække helt op til 300 hopper per sæson. I andre lande når fuldblodshingsten også let op på et sådan antal hopper.

For at få dette regnestykke til at gå op kan hingsten, når avlssæsonen strækkes over 3 - 4 måneder, komme ud for i enkelte døgn at bedække  5 - 6 hopper.

Hingstens sæd

Antallet af sædceller i en sædportion, også kaldet et ejakulat, varierer fra 25 til 200 millioner pr. ml. En sædportion udgør fra 50 til 150 ml, og består af sædceller samt forskellige væsker fra hingstens sekundære kønskirtler. Det samlede antal sædceller i en sædportion varierer således fra ca. 5 til 15 milliarder.

Kvaliteten af sæden måles i, hvor mange procent af sædcellerne, der bevæger sig målrettet fremad. Sæd af høj kvalitet har en bevægelighed på 80%. Ud over bevægeligheden undersøges også antallet af abnormt formede sædceller. Antallet af anormale sædceller i en portion ligger normalt på 5-15%.

Under normale omstændigheder skal der, for at en hoppe kan blive i fol, ca. 500 millioner sædceller til. Det betyder, at når hingsten bedækker naturligt, og afleverer hele sin sædproduktion i en enkelt hoppe, så modtager hoppen 10 - 15 gange så megen sæd, som hun har brug for, hvis der er tale om en hingst med en god sædkvalitet.

Hvornår på året kan hingsten bedække?

Hingsten kan anvendes til avl hele året igennem. Sædproduktionen er i modsætning til ægproduktionen en proces, som foregår løbende, uden cykliske hormonelle ændringer. Årstiden har dog indflydelse på sædvolumen, sædkoncentrationen, antallet af sædceller pr. ejakulat, samt på det antal spring på hoppen, der skal til, før hingsten får sædudtømning.

Der ses ingen sæsonbetonet variation i bevægeligheden af sædcellerne, og som følge deraf, ingen påvirkning af fertiliteten.

Den daglige sædproduktion er dog påvirket af årstiden, især for hingste mellem 6 og 20 år. Udenfor avlssæsonen nedsættes sædproduktionen til ca. halvdelen af, hvad den er i reproduktionssæsonen.

Generelt vil ændringer i hingstenes sædkvalitet og mængde, samt den seksuelle opførsel, stimuleres af forårets lysere dage og falde sammen med hoppens avlssæson. Stimuleres hopperne via lysinduktion til tidlig brunst, kan det blive nødvendigt at maksimere hingstens reproduktive effektivitet tidligere på sæsonen. Dette kan gøres ved også at give hingstene 16 timers lys i døgnet fra midten af december. Dog kræves det, at de har været udsat for efterårets aftagende daglængde.

Når bedækningssæsonen startes allerede i februar er det vigtigt at holde for øje, at man faktisk kun arbejder med en hingst på halv kraft, sammenlignet med hingstens sædproduktion i maj. Hopper, der bedækkes tidligt på sæsonen, kan derfor være sværere af få drægtige, end de ville være senere på sæsonen.

Hvor mange gange om dagen kan hingsten bedække?

Som tidligere omtalt kan eftertragtede hingste være underlagt et krav om, dagligt at skulle bedække 5-6 gange. Dette kan hingsten ikke klare med tilfredsstillende resultat, hvis det er en tilbagevendende begivenhed. Det daglige antal bedækninger har nemlig ikke nogen indflydelse på den daglige sædproduktion; den holdes konstant, afhængig af testikelstørrelse og årstid, og forøges altså ikke ved hyppige bedækninger.

Forskellen i sædkoncentration imellem første og andet ejakulat med en times mellemrum er 50%. Dette er af stor betydning ved planlægning af bedækningsintervaller.

Når en hingst har haft flere dages seksuel pause, kan han bedække et større antal hopper i et par dage - indtil de oplagrede sædcellereserver er udtømt. Dette kan være vigtigt i hingstens management, og kan spille en rolle i forbindelse med konkurrencebrug af hingsten.

Det er vigtigt at notere sig, at det ikke er optimalt at bruge hingsten med flere ugers mellemrum, da sæden vil oplagres i testiklerne, og kvaliteten af sæden hermed vil forringes. Det er altså vigtigt, at hingsten bedækker regelmæssig hele sæsonen igennem.

Det bedste resultat med hingste, der har en normal sædproduktion, fås hvis hingsten bedækker hver eller hver anden dag. Hingste, der har en god produktion, og hvor alle forhold er optimale, kan sagtens bedække 3 gange om dagen med 8 timers intervaller sæsonen igennem.

Hingstens alder og dens indflydelse på bedækningsevnen

Det er vigtigt at føre regnskab med hingstenes udnyttelse, da det alt for ofte ses, at yngre hingste bruges for meget, og ældre hingste for lidt. Hingstens alder er en af de vigtigste faktorer, som har indflydelse på sædproduktionen. Det skyldes at sædproduktionen er direkte relateret til størrelsen af hingstens testikler, og at alderen har stor effekt på testikeludviklingen.

Viden om testiklernes størrelse kan bruges til at beregne sædproduktionen, og til at identificere individuelle hingste med enten meget høj eller meget lav sædproduktion.

Den daglige sædproduktion, samt sædreserver, hos en normal 3-årig hingst vil være tilstrækkelig til at bedække 1 gang dagligt. Den reproduktive kapacitet hos ældre hingste er tilstrækkelig til bedækning 2-3 gange dagligt.

For de fleste voksne hingste gælder det, at det ikke er sædkvaliteten, men den seksuelle drift - også kaldet libido - der er den begrænsende faktor for bedækningsevnen. Det er således ofte libidoen, der begrænser og bestemmer antallet af hopper, som dagligt kan bedækkes.

Antallet af hopper bør fastsættes af den person, der kender hingsten bedst. Det er meget vigtigt, at hingsten sæsonen igennem bibeholder sin lyst til at bedække.

Hvis mere end 50 % af hopperne ikke bliver i fol efter deres første bedækning, bør hingstens sædkvalitet og udnyttelsesgraden af hingsten undersøges; forudsat at hopperne er sunde, normale hopper.

Der bør altså føres nøjagtige notater over antallet af hopper, som vender tilbage for at blive bedækket i deres anden brunstcyklus.

Hvad kan man gøre for at spare hingsten?

• Har man hingste med stor efterspørgsel, er det meget vigtigt at bedækningstidspunktet optimeres i forhold til hoppernes ægløsning.
• Varigheden af en brunst, hvor hoppen står for hingsten, varer som regel 5-7 dage, og ægløsningen sker ca. 24 timer før hun holder op med at vise brunst.
  For at spare hingsten er det vigtigt at bedækningen foretages så tæt på dette tidspunkt, som muligt.
• At ramme ægløsningstidspunktet kræver et samspil mellem hoppeejer, dyrlæge og brugen af teaserhingst.
• Hoppeejeren kan hjælpe meget ved at kigge grundigt efter ydre brunsttegn hos sin hoppe. Dyrlægen kan ved at scanne hoppens æggestokke se, om der er en moden follikel klar til ægløsningen. Dette kaldes follikelkontrol. Er der mange hopper til den samme hingst, kan hopperne bedækkes i rækkefølge efter ægløsningstidspunktet, hvorved alle hopperne gives en chance for at komme i fol.
• Har hingsten mange hopper, er det altså vigtigt, at man begrænser antallet af bedækninger pr. brunst så meget som muligt. Dette kan man gøre ved at behandle hopperne med et hormon, der sikrer, at ægløsningen finder sted efter bedækningen.
• For at udnytte hingsten bedst muligt gennem hele sæsonen, bør man forsøge at få goldhopper til bedækning så tidligt på sæsonen, som muligt, således at sæsonen strækkes over længere tid.