Albueledsdysplasi (AD)

Hvad er albueledsdysplasi?

Albueleddet sidder på forbenet og dannes af de to knogler fra underarmen (albuebenet og spolebenet) samt overarmsknoglen. Albueledsdysplasi (AD) dækker over flere lidelser, der påvirker udviklingen af albueleddet hos hunde i vækst.

De enkelte lidelser kan ses alene eller i kombination med hinanden og kan påvirke en eller begge albuer samtidigt. Behandlingen varierer ud fra typen af AD, og det er derfor vigtigt at stille en korrekt diagnose. Generelt deler man AD op i 3 forskellige typer:

Fragmenteret medial Coronoid Proces (FCP)

FCP er den hyppigste form for AD. Ved en FCP brækker et lille fragment af på kanten af albuebenets ledflade (den mediale coronoid proces) inde i albueleddet. Skaden i leddet giver smerter og forværres ved at skabe en betændelsestilstand i leddet.

Hos udvoksede hunde kan der ses en lignende tilstand, hvor der udvikles en FCP, efter at hunden er hoppet ned fra for eksempel sofaen – dette kaldes også for ”jump down syndrome”.

Ununited Anconeal process (UAP)

Ved en UAP mangler den nødvendige forbening af vækstzonen mellem en del af albuebenet (processus anconeus) og resten af knoglen, hvilket medfører, at knogledelen forbliver løs. Dette fører til instabillitet og smerter i albueleddet.

Osteochondrose og Osteochondritits Dissecans (OCD)

Osteochondrose er en vækstforstyrrelse i det knoglevæv, der ligger under ledbrusken. Forstyrrelsen i knoglevævet kan medføre, at den overliggende ledbrusk løsnes og danner en flap – i dette tilfælde kaldes lidelsen for osteochondritis dissecans (OCD). Når knoglevævet under brusken bliver blottet, kan der opstå en betændelsestilstand i leddet, der giver smerter. I albueleddet rammer OCD den inderste af overarmsknoglens kondyler.

Hos nogle hunde kan der ses en lidelse kaldet short ulna syndrome, som også kan give problemer i albueleddet.

Hvad er symptomer på albueledsdysplasi?

Symptomer på AD kan variere fra hund til hund og afhænger af sværhedsgraden af lidelsen. Symptomerne kan stå alene eller være kombineret.

• Halthed på et forben begyndende fra 5 til 8 måneders alderen
• Haltheden kan være udtalt med tydelige afvigelser i vægtfordeling på forbenene eller mindre tydelige med små ændringer i skridtlængde
• Stiv og besværet gang efter hvile
• Poten sættes ikke helt ned på underlaget når hunden står eller sidder
• Albuen aflastes ved, at benet roteres så albuen peger væk fra kroppen
• Hævelse omkring albuen, samt evt. varme
• Nedsat lyst til at bøje og/eller strække albuen
• Hunden står med poterne roteret udad også kaldet fransk stilling

Selvom der er tale om en påvirkning i væksten, kan der i nogle tilfælde først ses symptomer, når hunden er blevet ældre.

Hvordan diagnosticeres AD?

Din dyrlæge vil ofte starte med at undersøge, hvilke eller hvilket ben din hund halter på. Efterfølgende vil man undersøge, om der er hævelse ved albuen og evt. smerter når denne strækkes og bøjes.

Hvis man mistænker et problem i relation til albuen, vil næste skridt tit være røntgenbilleder af denne. Røntgenbilleder af albuen bør altid tages i minimum 2 plan, og hunden skal ofte bedøves for at kunne tage gode og præcise røntgenbilleder. I nogle tilfælde er forandringerne på røntgenbillederne meget små, og her vælger man nogle gange at tage nye billeder efter 1 måneds tid for at følge udviklingen af forandringerne.

En nyere diagnostisk metode er CT-scanning af albuen. Her får man, modsat et 2-dimensionalt røntgenbillede, et 3-dimensionalt billede af albuerne, hvilket kan afsløre ting, der ikke altid ses på røntgenbilleder.

Den sikreste metode til at diagnosticere AD er via en kikkertundersøgelse (arthroskopi). Hvis dyrlægen mistænker AD, f.eks. ud fra røntgenbilleder, og gerne vil have bekræftet samt samtidigt behandlet AD, er en kikkertundersøgelse en god ide.

Hvordan behandles albueledsdysplasi?

Der findes forskellige måder at behandle AD, og behandlingsmetoden afhænger af typen af AD.
I tilfælde af FCP og/eller OCD er det muligt at operere via en kikkertoperation. Ved en kikkertoperation laver man typisk 2 små porte ind i leddet, og den efterfølgende heling går derfor meget hurtigere i modsætning til at åbne selve leddet. Man kan dog også operere disse ved at åbne leddet, det er dog vanskeligere og mere kompliceret end ved en kikkertoperation.

• FCP: Fragmentet fra den mediale coronoid proces fjernes og ofte også noget af den underliggende knogle for at undgå, at denne kan komme i kontakt med den modsatte ledflade og skade denne.
• OCD: Flappen af ledbrusk fjernes, og det underliggende knoglevæv stimuleres til at producere ny brusk.
• UAP: I nogle tilfælde kan processus anconeus (det løse knoglestykke) sættes fast med en skrue. I de fleste tilfælde er man dog nødt til at fjerne selve knoglestykket. Man kan på grund af knoglestykkets størrelse ikke operere en UAP via en kikkertoperation – dog ses UAP relativt tit samtidigt med f.eks. FCP og derfor vil dyrlægen både lave en kikkertundersøgelse samt operere UAP’en.

Hvorfor opstår albueledsdysplasi?

Man kender ikke de præcise årsager til, hvorfor AD opstår. Det er dog bevist, at lidelsen er arvelig, og at genetik spiller en rolle for, hvilke hunde der udvikler AD. Derudover findes der faktorer, der kan øge forekomsten af AD hos de genetisk disponerede hunde.

En af de vigtigste faktorer for FCP og UAP er inkongruens. Ved inkongruens sidder albueleddets knogler ikke som normalt, og belastningen øges på områderne for FCP og UAP og kan medvirke til skader på disse.

En anden faktor er fodring. Studier har dokumenteret, at forkert fodring er med til at øge forekomsten og forværre AD hos racer, der er disponeret for lidelsen.
Det anbefales ikke at avle på hunde diagnosticeret med AD, og Dansk Kennel Klub screener også for netop AD hos de fleste disponerede racer.

Hvem får albueledsdysplasi?

AD rammer primært de større hunderacer og kan ses ved stort set alle disse racer. Nogle racer er dog mere disponeret end andre – for eksempel:

• FCP og OCD: Labrador Retriever, Berner Sennen og Rottweiler
• UAP: Schæferhunde, Berner Sennen og Bassethunde

Hvad er fremtiden for en hund med albueledsdysplasi?

AD vil med tiden føre til slidgigt (artrose) i albueleddet. Ved slidgigt vil der opstå en kronisk betændelsestilstand i leddet, der medfører bruskskader og kroniske forandringer i leddet.

Ved at behandle for AD i tide er der mulighed for at reducere udviklingen af slidgigt i leddet. Der vil altid udvikles en grad af slidgigt, men denne er som regel mindre hos behandlede hunde end hos ubehandlede hunde.

Uanset om man behandler eller ej, er det vigtigt at tage en snak med sin dyrlæge omkring de forskellige behandlingsmuligheder, både kirurgisk og medicinsk. Eksempler på medicinsk behandling mod slidgigt kan være antiinflammatoriske midler, bruskbeskyttende midler, kosttilskud, fysioterapi og generel smertelindrende behandling.