Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Hunden har to analsække, også kaldet analkirtler. De er placeret under huden på hver sin side af endetarmsåbningen. Hver analsæk har en udførselsgang til slimhinden i endetarmsåbningen. En analsæk består af et kirtelhulrum. Størrelsen af hulrummet kan variere fra ært- og op til hasselnød-størrelse.
Analsækken producerer et sekret med en stærk karakteristisk lugt. Under normale forhold klemmes sekretet ud i små mængder, når hunden har afføring. Sekretet er normalt tyndt og lyst gulbrunt.
Fyldte analsække er en tilstand, hvor analsækken ikke tømmes for sekret. Det kan evt. føre til analsækbetændelse, som opstår ved en bakterievækst i slimhinden og/eller i sekretet i analsækken.
Analsækbetændelse kaldes også analkirtelbetændelse eller infektion i analkirtlerne.
Symptomerne kan forekomme enkeltvis eller flere samtidig.
Diagnosen stilles ud fra oplysninger om hundens sygdomsforløb og en undersøgelse af området omkring endetarmsåbningen. En eller begge analsække kan være hævede og ømme. Der kan være karakteristiske forandringer i huden over analsækkene.
Dyrlægen vil ofte forsøge at klemme indholdet ud for at undersøge det nærmere. Sekretet kan ændre sig til at være grumset og grynet, det kan ændre farve og evt. have karakter af betændelsessekret. Ofte er sekretet blandet med blod.
Hvis tilstanden har udviklet sig til at være smertefuld, kan det være nødvendigt at give hunden en beroligende insprøjtning eller bedøve den før undersøgelsen.
Hvis de fyldte analsække ikke er ømme, kan tilstanden ofte klares ved bare at klemme indholdet ud. Det kan man selv forsøge ved at placere et stykke vat over endetarmsåbningen og med pege- og tommelfinger presse de to analsække i retning mod hinanden. En mere grundig tømning kan dyrlægen udføre ved at føre en finger ind i hundens endetarm og med pege- og tommelfinger klemme indholdet ud af kirtlerne hver for sig.
Ved analsækbetændelse vil det ofte være nødvendigt at foretage en udskylning af analsækken og behandle hunden med antibiotika. Hvis analsækbetændelsen vender tilbage efter endt antibiotikabehandling, vil dyrlægen ofte anbefale at fjerne analsækkene ved en operation.
I de fleste tilfælde kan man løse problemet ved at tømme de fyldte analsække. Nogle hunde vil have behov for at få tømt analsækkene ofte, andre mere sjældent. Analsækbetændelsen vil hos de fleste hunde forsvinde efter endt behandling, men hos nogle vil det ved gentagne tilbagefald være nødvendigt at fjerne analsækkene ved en operation.
Den nøjagtige årsag til udviklingen af analsækbetændelse/fyldte analkirtler kendes ikke, men man mener, at problemet kan opstå af flere årsager. Hvis udførselsgangen stopper til, eller hunden har diarré, tømmes analsækken ikke. Analsækken bliver øm, og det ophobede sekret kan begynde at gære. Herefter kan bakteriemængden i analregionen begynde at vokse.
En bestemt hudlidelse (seborrhea) menes også at give øget risiko for analsækbetændelse, ligesom forstyrrelser i immunforsvaret kan være årsag til lidelsen.
Analsækbetændelse er den hyppigste lidelse i analregionen hos hunde, og 2-12,5% af de hunde, der kommer til dyrlæge, har analsækbetændelse eller fyldte analsække. Både hanhunde og tævehunde kan få lidelsen.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få analsækbetændelse/fyldte analsække?
Alle racer kan få analsækbetændelse. En undersøgelse har vist, at racer som miniature puddel, toy puddel, chihuahua har en øget risiko for at udvikle lidelsen, mens en anden undersøgelse ikke kunne påvise nogen speciel racedisposition.
Hvis din hund får brug for behandling, kan du få dækket op til 80 % af dyrlægeudgifterne med en hundesygeforsikring fra Dyrekassen Danmark. Du kan læse mere om, hvad forsikringen dækker og ikke dækker i forsikringsbetingelserne.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik