Sponsoreret
Autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA)
Af Dyrlæge Mette Pilgaard Kristensen.
Hvad er autoimmun hæmolytisk anæmi hos hunde?
AIHA er en lidelse, hvor hunden danner antistoffer mod dens egne røde blodlegemer. Disse antistoffer binder sig til overfladen af de røde blodlegemer, hvilket "fortæller" immunforsvaret, at cellerne er syge. Når dette sker, vil de røde blodlegemer blive ødelagt, og hunden vil vise tegn på blodmangel (anæmi).
Man kan inddele AIHA i 2 hovedgrupper. I den primære form er antistofferne rettede mod helt normale, raske røde blodlegemer, hvorimod de i den sekundære form er rettede mod røde blodlegemer, hvis overflade-struktur har ændret sig. Ændringen kan ske som følge af f.eks. medicin, infektioner eller kræftlidelser. Den primære form er den mest almindelige.
Hvad er symptomerne på autoimmun hæmolytisk anæmi?
- Pludseligt opstået slaphed og træthed, især i forbindelse med leg eller anden energiudfoldelse
- Blege slimhinder
- Ca. halvdelen af hunde med AIHA viser tegn på gulsot
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen autoimmun hæmolytisk anæmi?
Den indledende kliniske undersøgelse af hunden har til formål at be- eller afkræfte mistanken om blodmangel. Dyrlægen vil først koncentrere sig om slimhindernes farve og derved bedømme blodets evne til at transportere tilstrækkelige mængder ilt rundt i kroppen. Det sidste bedømmes også udfra hjerte- og lungefunktionen, idet hunde med blodmangel ofte vil have forhøjet puls og en hurtig, overfladisk vejrtrækning. Desuden vil dyrlægen vurdere, om milten og/eller leveren er forstørret. Denne undersøgelse er vigtig, da en forstørret milt eller lever kan være tegn på, at hundens røde blodlegemer bliver nedbrudt hurtigere end normalt.
For at stille den endelige diagnose skal blodet undersøges nøje. Derfor udtager og undersøger dyrlægen en blodprøve og laver evt. en speciel undersøgelse, kaldet en Coombs undersøgelse. Den viser, om de røde blodlegemer rent faktisk er dækket af antistoffer.
Blodet undersøges under mikroskop. Her kigger dyrlægen på, hvordan de enkelte røde blodlegemer ser ud, og om der er tegn på blodparasitter eller forskellige kræftceller, som kan forekomme ved den sekundære form af AIHA.
Desuden er det vigtigt at fastslå, om knoglemarven er i gang med at lave nye, raske celler som erstatning for de syge. Endeligt kan dyrlægen undersøge både hundens blod og urin for specifikke nedbrydningsprodukter fra de røde blodlegemer. En forøget mængde af disse nedbrydningsprodukter er nemlig et tegn på, at cellerne bliver ødelagt for hurtigt, og at hunden således kan lide af hæmolytisk anæmi.
Hvordan behandles autoimmun hæmolytisk anæmi?
Hunde med denne lidelse har svært ved at transportere tilstrækkelige mængder ilt rundt i kroppen. Dyrlægen vil derfor anbefale hvile og evt. tilføre hunden ilt.
I meget alvorlige tilfælde kan det desuden være nødvendigt at give hunden en blodtransfusion.
Den videre behandling omfatter binyrebarkhormon-terapi, som både forhindrer kroppen i at producere de skadelige antistoffer og desuden hæmmer antistoffernes evne til at binde sig til de røde blodlegemer. Behandlingen medfører, at kroppens immunforsvar ikke længere opfatter de røde blodlegemer som syge, og cellerne vil derfor ikke blive nedbrudt.
Behandlingen skal fortsætte i minimum 2-3 uger. Herefter skal hunden igen undersøges af din dyrlæge. Nogle hunde kan efter denne periode helt undvære binyrebarkhormoner, hvorimod andre må fortsætte med behandling gennem hele deres levetid.
Hvis hundens blodlidelse er opstået som følge af f.eks. en infektion eller kræftlidelse og altså falder i gruppen med de sekundære AIHA-typer, vil dyrlægen naturligvis også behandle den tilgrundliggende sygdom.
Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har autoimmun hæmolytisk anæmi?
Hundens fremtid afhænger både af, hvor alvorlig selve blodmanglen er, og om der kan findes en tilgrundliggende årsag til sygdommen. Hvis symptomerne på blodmangel opdages tidligt, kan man i mange tilfælde undgå en alvorlig og livstruende situation for hunden.
På længere sigt må prognosen dog siges at være reserveret, ikke mindst fordi der hos de fleste hunde med AIHA ikke findes nogen anden, tilgrundliggende sygdom. Dette indebærer, at mange hunde med AIHA skal være i langvarig binyrebarkhormon-behandling. En sådan behandling kan på lang sigt være med til at fremprovokere forskellige hormonelt betingede sygdomme hos hunden. Især har dyret forhøjet risiko for at udvikle Cushings sygdom og sukkersyge (Diabetes mellitus).
Hvorfor får hunde autoimmun hæmolytisk anæmi?
I de primære AIHA-tilfælde, dvs. de tilfælde, hvor hundens antistoffer binder sig til tilsyneladende raske røde blodlegemer, kan der ikke findes nogen tilgrundliggende årsag. Man mener, at lidelsen opstår som følge af regulationsfejl i kroppens eget immunsystem. Regulationsfejlene indebærer, at immunforsvaret mister sin evne til at skelne mellem kroppens egne, raske celler og de celler, der kommer udefra, f.eks. virus eller andre infektionsskabende organismer.
Dette medfører, at immunsystemets celler nu ukritisk angriber både kroppens egne, raske celler og fremmede/syge celler. Langt de fleste AIHA-tilfælde hos hunde er af den primære type, hvor der altså ikke findes nogen adskilt, tilgrundliggende sygdom.
I de sekundære AIHA-tilfælde, dvs. de tilfælde, hvor hundens antistoffer binder sig til røde blodlegemer, hvis overflade-struktur har ændret sig, skyldes blodlidelsen en anden og adskilt sygdom. F.eks. kan forskellige typer medicin, metaller, blodparasitter og enkelte kræftlidelser beskadige de røde blodlegemers overflade og fremprovokere en sådan antistof-binding.
Hvad er risikoen for, at din hund får autoimmun hæmolytisk anæmi?
Lidelsen er sjælden. Den ses hos hunde i alle aldre, men hyppigst hos tævehunde.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få autoimmun hæmolytisk anæmi?
Old english sheepdog, irsk setter, langhåret gravhund, amerikansk cockerspaniel, schæfer og puddel.