Demodicose

Hvad er demodicose hos hunde?

Demodicose er en betændelsesreaktion i hårsækkene fremkaldt af hårsækmider. Hårsækmiden er en lille cigarformet mide, der lever i huden. Den er almindeligt forekommende hos sunde og raske hunde. Miden bosætter sig i hårsækkene allerede i hvalpealderen, hvor den tætte kontakt mellem tæve og hvalp letter overførslen af smitten. Miderne lever af afstødte hudceller, talg og lignende. Under normale forhold lever vært og parasit i fred og fordragelighed med hinanden, men i tilfælde med et ikke udviklet immunsystem, kan der opleves demodicose.

Hvad er symptomerne på demodicose?

Sygdommen har to former, en lokal og en generaliseret:

• Ved den lokale form er der oftest læsioner i ansigtet og/eller på forbenene. Betændelsen medfører, at hunden taber hår, så der fremkommer hårløse partier. Der kan være kløe og skældannelse, men ikke altid. Den lokale form ses primært hos hvalpe og unghunde og som regel sker der en spontan helbredelse efterhånden som immunsystemet modnes.
• Ved den generaliserede form er store dele af kroppen angrebet. Her er der tale om unghunde eller voksne hunde, hvor sker ikke sker en spontan helbredelse.
  Den generaliserede form viser sig oftest ved store sammenhængende områder med voldsommere forandringer.
  Der kommer ofte en bakterieinfektion oveni, som kan medføre, at huden bliver fortykket. Det kan væske fra de ramte områder, så der dannes skorper, og af og til ser man små byldedannelser i huden.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen demodicose?

For at stille diagnosen demodicose er det nødvendigt, at dyrlægen påviser et relativt stort antal hårsækmider. Det gøres ved, at dyrlægen foretager et hudskrab, som undersøges i et mikroskop. Skrabet foretages med en skalpel eller en skarp ske, og hunden er enten lokalbedøvet eller under fuld narkose.

Undertiden kan det være relevant at supplere hudskrabet med en vævsprøve (biopsi) fra huden, som undersøges af en patolog.

Dyrlægen vil oftest foretage et eller flere kontrolskrab, for at følge om behandlingen bringer miderne under kontrol.

Hvordan behandles demodicose?

Den lokale form af demodicose kan forsvinde af sig selv i løbet af 6-8 uger, men det kan være nødvendigt at behandle hunden. Der findes både spot-on midler og tabletter, som kan nedbringe antallet af hårsækmider til et normalt niveau. Selv efter en vellykket behandling kan det tage adskillige uger inden nye hår vokser frem igen, da de er løsnet dybt nede i hårsækken.

Den generaliserede form af demodicose er en alvorlig sygdom, der ofte kræver intens behandling.

Selv om der anvendes de registrerede lægemidler mod demodicose, kan det være vanskeligt at få lidelsen under kontrol. Der suppleres ofte med shampooer, der renser hårcellerne i dybden, og evt. antibiotika. Behandlingen af hunde med den generaliserede form er ganske omfattende og kræver et godt samarbejde ejer og dyrlæge imellem. Der er tale om et langt behandlingsforløb med mange kontrolbesøg. Man bliver ved med at behandle, indtil der foreligger 2 negative hudskrab med 30 dages mellemrum. Da stoppes behandlingen, men først efter 12 måneder uden behandling, erklæres hunden for rask. Desværre forkommer der også tilfælde, som ikke kan helbredes.

Hvorfor får hunde demodicose?

Hvorfor nogle hunde får problemer, og andre ikke gør, er endnu ikke klarlagt i alle detaljer, men man ved, at en nedsat funktion af immunforsvaret spiller en væsentlig rolle. Det ser ud til, at værten ikke kan regulere antallet af mider, og der er formentlig en arvelig faktor, der spiller ind. Det er oftest unge hunde, der udvikler demodicose og hos nogle racer ses større tendens end hos andre.

Når der ses problemer hos voksne hunde, skyldes det i regelen, at en anden lidelse svækker hunden. Det kan være forskellige stofskiftesygdomme eller kræft.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få demodicose?

Demodicose ses hos mange racer, men især mops, franske og engelske bulldogs, amerikansk staffordshire terrier, skotsk terrier, west higland white terrier, bull terrier, dværgpinscher og shar pei er disponerede for sygdommen.

Hos doberman kan ses en sjælden gendefekt, som medfører generaliseret demodicose.

Artiklen er oprindelig skrevet af dyrlæge Helle Johansen og redigeret af Kirsten Boeck