Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her

Sponsoreret

Dværgvækst

Latinsk navn: Dwarfismus

Af Henrik Strange Hvad er dværgvækst hos hunde?

Dværgvækst er en arvelig lidelse, der opstår på grund af manglende produktion af væksthormon i det område af hjernen, der hedder hypofysen.

Hvad er symptomerne på dværgvækst?

  • Nedsat vækst fra omkring fravænningstidspunktet 
  • Forsinket tandskifte   
  • Ulden hvalpepels bevares og erstattes ikke af normal pels
  • Hunden minder lidt om en ræv
  • Hårtab og eksem

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen dværgvækst?
Dyrlægen vil ofte have en begrundet mistanke om sygdommen alene ud fra de karakteristiske symptomer. Røntgenundersøgelser af knoglernes vækstlinier vil vise, at de er blevet lukket for sent. Diagnosen kan blive bekræftet ved at sende blodprøver til en hormonanalyse.

Hvordan kan dværgvækst behandles?
Dværgvækst kan behandles ved at give hunden indsprøjtninger med væksthormon. Behandlingen er imidlertid meget dyr, og den kan medføre udvikling af sukkersyge.

Nogle hunde danner antistoffer over for de væksthormoner, de får i indsprøjtningerne, og det svækker effekten af behandlingen.

Nyere undersøgelser har vist, at behandling med medroxy-progesteron (P-sprøjter) tilsyneladende også kan anvendes i behandlingen af dværgvækst.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har dværgvækst?
Hunde med dværgvækst bliver sjældent ret gamle, uanset om de bliver behandlet eller ej. Gennemsnitslevealderen er ca. 3 år. Behandling med væksthormon ændrer ikke på hundens størrelse, med mindre man starter hos den helt unge hvalp. Derimod har behandlingen ofte en god effekt på pels- og hudproblemerne.

Hvorfor får hunde dværgvækst?
Dværgvækst opstår, fordi hypofysen bliver omdannet til en cyste i fosterstadiet. Cysten indeholder ikke de celler, der producerer væksthormon hos den raske hund.

Hvad er risikoen for, at min hund får dværgvækst?
Dværgvækst er en relativt sjælden sygdom. Den vil altid vise sig inden for det første leveår.

Hvilke racer er særligt udsatte for dværgvækst?
I Danmark optræder dværgvækst primært hos schæfere og karelsk bjørnehund. Det er en arvelig sygdom, hvor forældrene kan have skjulte anlæg for sygdommen. To raske forældre kan derfor få en hvalp med dværgvækst, og hvalpen med dværgvækst har således dobbelt anlæg for sygdommen.

Anden viden om dværgvækst hos hunde:
Kønsorganerne er ofte underudviklede hos hunde med dværgvækst. Tæverne kommer aldrig eller meget uregelmæssigt i løbetid.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop