Sponsoreret
Endocardiose
Latinsk navn: Endocardiose
Endocardiose er en hjerteklaplidelse, som også kaldes kronisk mitralklaps insufficiens. Den rammer op mod 10% af de danske hunde, hovedsageligt blandt de små racer.
Sygdommen bevirker, at de hjerteklapper, der sidder mellem hjertets venstre forkammer og hjertets venstre hjertekammer - de såkaldte mitralklapper - ikke fungerer, som de skal. Dette er den absolut hyppigste årsag til hjerteproblemer hos hunde. Hos de små hunde skyldes over 90% af hjerteproblemerne denne lidelse.
Mitralklapperne mister deres normale funktion, fordi der sker nogle ændringer i opbygningen af klapperne og det omkringliggende væv. Efter nogen tid vil klapperne ikke være i stand til at lukke tæt, og symptomerne vil begynde at blive synlige hos hunden. Når klapperne ikke lukker tæt, vil en mængde af det blod, der skal ud til resten af kroppen via hovedpulsåren (aorta), ryge tilbage i forkammeret og med tiden få kammeret til at udvide sig.
Hvad er symptomerne på endocardiose?
Lidelsen forekommer også hos helt unge hunde, men ofte vil symptomerne komme, når hunden er blevet lidt ældre, typisk i 5-6 års alderen.
- Hoste: Et af de første symptomer vil ofte være hoste, hvilket skyldes, at hjertets venstre forkammer er blevet så stort, at det slår imod bronchierne og derved fremkalder en irritation, som giver hoste. Desuden kan der på grund af hjertets nedsatte pumpeevne dannes væske i lungerne.
- Træthed: Hunden er ikke så interesseret i at gå tur, og hvis den leger med andre hunde, vil den typisk blive hurtigere træt end de andre. Det er vigtigt at være opmærksom på dette og ikke fejlagtigt tillægge det hundens alder.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen endocardiose?
Hvis ovenstående symptomer er opstået, vil dyrlægen lytte på hundens hjerte og måske høre en susende mislyd. Det kan også være, at denne mislyd høres ved en almindelig undersøgelse som f.eks. ved vaccination. Hvis mislyden er mindst grad 3 ud af 6, så bør den straks føre til en udvidet hjerteundersøgelse i form af ultralyd.
EKG og røntgen kan understøtte undersøgelsen, men er i sig selv ikke nok. Ved ultralydsskanningen stiller man diagnosen endokardiose, og så undersøger man, om venstre forkammer eller evt. venstre hjertekammer er begyndt at blive forstørret.
Hvordan behandles endocardiose?
Sygdommen endocardiose inddeles i flere stadier alt efter sværhedsgrad.
Indtil for nylig behandlede man først endocardiose, når der var kliniske symptomer. Det skyldtes, at videnskaben viste, at den medicin man havde til rådighed, kun havde en effekt på de kliniske symptomer og ikke på lidelsen i sig selv.
I det nyligt publicerede EPIC-studie er det bevist, at opstart af behandling med Pimobendan, når hjertet (s.f.a endocardiose) begynder at blive forstørret, men før de kliniske symptomer er opstået, kan forlænge livet med i gennemsnit 15 måneder.
Det er vel at mærke en forlængelse af livet ud over den effekt, man opnår med medicin ved behandling af hunden med kliniske symptomer. Det er som tidligere nævnt kun en ultralydsundersøgelse, der kan afsløre det optimale tidspunkt at opstarte behandlingen.
Senere i sygdomsforløbet, eller hvis lidelsen først konstateres når kliniske symptomer fremkommer, kan det ud over Pimobendan være nødvendigt at supplere med vanddrivende og evt. yderligere former for hjertemedicin.
Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har endocardiose?
Hvis sygdommen opdages tidligt i sygdomsforløbet, vil det ofte være muligt at behandle og kontrollere sygdommen, og udsigterne vil være gode. Hunden vil normalt skulle have medicin resten af livet.
Man har i dag virkelig gode muligheder for at give hunden et godt liv med sygdommen.
Hvorfor får hunde endocardiose?
For Cavalier King Charles Spaniels er endocardiose bevist arveligt og for andre racer er der en disponering for at kunne udvikle sygdommen. Det drejer sig hovedsageligt om de små hunderacer.
Hvad er risikoen for, at din hund får endocardiose?
Lidelsen er aldersbetinget og forekommer sjældent hos helt unge hunde.
Ved 1-årsalderen lider under 5% af endocardiose, mens 75% af 16-årige hunde lider af sygdommen.
Artiklen er oprindelig skrevet af Ulrik Westrup og venligst opdateret af Stig Majlandt januar 2019.