Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
Sundhedsplan
Find dyrlæge
Webshop

Hjertelidelser hos hunde

Af dyrlæge Stig Majlandt.

Hjertelidelser hos hunde er et område, der i de senere år er kommet meget mere fokus på end tidligere. Årsagen er, at man i dag har væsentlig bedre medicinske behandlingsmuligheder, og at man samtidig har forbedret den diagnostiske teknik, så man meget nøjagtigt kan finde årsagen til hjerteproblemet.

Dette betyder, at det er muligt i højere grad at behandle hunden så effektivt, at den kan fungere normalt og ofte være en god brugs-/familiehund - selv om den har et hjerteproblem.

Hvad er symptomerne på hjerteproblemer hos hunde?

Symptombilledet kan variere, afhængig af hvilken hjertelidelse hunden har. Det betyder, at man altid vil være nødsaget til at lave en mere dybdegående undersøgelse, hvis man har mistanke om, at hunden har et hjerteproblem.

Følgende symptomer kan være til stede, hvis hunden har et hjerteproblem:

  • Nedsat præstationsevne sammenlignet med andre hunde af lign. race og alder
  • Den "stille hvalp"
  • Hyppig vejrtrækning ved let anstrengelse
  • Tør hoste ved let anstrengelse og efter hunden har sovet
  • Forøget bug-omfang
  • Blege øjen- og mundhuleslimhinder
  • Bevidstløshed i forbindelse med anstrengelse

Hvorledes afgør dyrlægen, hvilken hjertelidelse hunden har?

Når en hund har et hjerteproblem, betyder det, at hunden ikke kan yde det, man vil forvente af den. Når et hjerte ikke arbejder optimalt, vil det forsøge at kompensere for denne manglende "pumpeevne". Dette giver nogle formændringer i hjertets opbygning, som dyrlægen vil forsøge at afsløre.

Som ved alle typer af lidelser er det vigtigt at sammenholde ejerens forklaring med hundens opførsel. Det er vigtigt, at man med udgangspunkt i disse observationer nøjagtigt får afdækket årsagen til hundens symptomer.

Følgende undersøgelsesmuligheder er til stede:

Auskultation (lytning på lunger og hjerte):
Man benytter et stetoskop og lytter på siden af brysthulen. Man kan ved hjælp af stetoskopet afsløre:

  • Hjertets rytme: Man lytter efter, om hjertet slår regelmæssigt, og om der er lange pauser med stilhed mellem slagene.
  • Frekvensen: Man registrerer pulsen, dvs. hvor mange gange hjertet slår pr. minut. Både en meget lav puls og en meget høj puls kan være tegn på, at der er noget galt med hjertet.
  • Mislyde: Mislyde fra hjertet fremkommer, når blodcirkulationen i hjertet giver anledning til turbulens. Man kan sammenligne det med en sluseport, som ikke lukker tæt, eller en vandslange, man trykker på - det giver en susende lyd. Mislyde kan f.eks. skyldes, at klapperne i hjertet ikke lukker tæt.

Røntgen:
Ved en røntgenundersøgelse af brysthulen vil man kunne afsløre følgende:

  • Hjertets størrelse: De fleste hjertelidelser ændrer hjertets form og størrelse.
  • Lungernes udseende: Hvis hunden har problemer med hjertet, vil man ofte kunne se blodcirkulationsforstyrrelser i lungerne. Desuden vil der også kunne udvikles væske i lungerne som komplikation.
  • Væske i brysthulen: Som følge af cirkulationsforstyrrelser kan man nogle gange se væske i brysthulen.
  • Andre unormale tilstande: Forstørrede lymfeknuder, tumorer, sammenklappede lungeafsnit etc.

EKG (elektrokardiogram):
Elektrokardiogram benyttes til at afsløre unormale nerveimpulser. Som alle andre muskler i kroppen styres hjertet af nerveimpulser. Disse impulser kan registreres ved hjælp af et EKG-apparat.

Her er eksempler på ændringer, der kan afsløres ved hjælp af EKG:

  • Arytmier: Som med stetoskopet kan man afsløre, om hjertet ikke slår regelmæssigt, og om der er tale om høj eller lav hjertefrekvens.
  • Hypoxier: Dette betyder, at man kan se, om hjertemuskulaturen mangler ilt.
  • Hjertets størrelse: Da man på nerveimpulserne kan afsløre unormale tilstande i de enkelte kamre i hjertet, vil man også kunne se, hvis der er områder, hvor der er forstørrelse.

Ultralyd:
Ultralydsundersøgelse er en unik mulighed for at "kigge ind i hjertet" og se hjertet i den arbejdende bevægelse.

Udfordringen med ultralyd er, at det er vanskeligt at bruge, og at det er dyrt udstyr, men til gengæld er ultralydsundersøgelsen utrolig informativ og vil sammen med de ovennævnte undersøgelser kunne bidrage til en meget sikker diagnose. Med ultralyd kan man f.eks. undersøge:

  • Mitralklapinsuficiens (klapperne lukker ikke tæt)
  • Størrelsesforhold: Man har mulighed for at måle de enkelte strukturer i hjertet og derved afgøre, om der er noget, der er unormalt.
  • Klapproblemer: Man kan se, om klapperne i hjertet er forandret.
  • Stenoser: Stenoser betyder forsnævringer, som også kan ses med ultralyd.
  • Kontraktionskraft: Man kan måle, hvor meget hjertet er i stand til at trække sig sammen.
  • Medfødte udviklingsfejl: Det er muligt at afsløre såkaldte "huller" i hjertet, f.eks. mellem de enkelte hjertekamre.
  • Trykmålinger: Med nogle af de mere avancerede maskiner er det muligt at måle blodtryk i hjertet.

CT-skanning:
CT-skanning kan også give nogle oplysninger om hjertet, men er en mere krævende undersøgelse. Humant bruges den til hjertelidelser, som vi sjældent ser ved hunde. CT-skanning vil sjældent hos hund give oplysninger, som ikke findes nemmere ved ultralyd.

Blodprøve-biomarkører:
Ved blodprøve kan biomarkører give en mistanke om hjertelidelse og bruges hovedsageligt til at bekræfte, at en henvisning til yderligere hjerteudredning er tilrådeligt.

Hvordan behandler man hjertelidelser hos hunde?

Som nævnt tidligere er det vigtigt, at man kan komme så nær på den rigtige diagnose som overhovedet muligt. De forbedrede behandlingsmuligheder betyder nemlig, at risikoen for, at der igangsættes en forkert behandling er større, hvis der som udgangspunkt ikke er stillet en præcis diagnose.

Et andet forhold, som man skal være opmærksom på er, at hjerteproblemerne kan være livstruende, allerede når de præsenteres første gang på klinikken, hvilket selvfølgelig har stor betydning for behandlingen. Hvis hunden præsenteres med akut hjertesvigt, inddeles behandlingen i to dele:

  • A: Akut forbedring af hundens tilstand. Læs mere under Hjertesvigt.
  • B: Afdækning af hjertesvigtets årsag og igangsætning af den rette behandling. Selv om nogle former for rytmeforstyrrelser kan fjernes fuldstændigt med medicinsk behandling, er det generelt sådan, at der på markedet ikke findes medicinske behandlinger, der helt kan kurere hunden og få dens hjerte til at fungere optimalt uden fortsat medicinsk behandling. Derfor gælder det om at understøtte hjertet og samtidig undgå, at situationen bliver forværret.

Hvilke medicintyper anvendes til behandling af hjertelidelser hos hunde?

De mest anvendte medicintyper er:

ACE-hæmmere: 
Ace-hæmmere er en populær betegnelse for en stofgruppe, som man igennem en del år har benyttet i behandlingen af mange hjertelidelser hos vore hunde. Årsagen til at stofferne kaldes ACE-hæmmere er, at de hæmmer dannelsen af et enzym, som går under betegnelsen ACE.

Medicinen nedsætter den modstand, som hjertet skal arbejde i mod. De kan udsætte forværringen af hjertelidelsen og dermed forlænge den periode, hvor hunden har det godt. ACE-hæmmere virker også vasodilaterende (udvider blodkar), men efter tilkomsten af Pimobendan er ACE-hæmmere ikke længere første valg til brug ved behandling af hjerteklapinsufficienser Endocardiose (utætte hjerteklapper), men kan fint bruges sammen med.

Må ikke bruges, hvis mistanke om stenoser (forsnævringer).

Pimobendan: 
Pimobendan er et forholdsvist nyt middel, som igennem de senere år er blevet førstevalget til behandling af flere af de mest udbredte hjertelidelser. Det er et middel, som har en positiv inotrop effekt, dvs. det øger hjertets evne til at trække sig sammen. Desuden har det også vasodilaterende (blodkar udvidende) egenskaber.

De sidste par år er det også blevet bevist, at Pimobendan i modsætning til alternativer også har en præklinisk effekt af behandling af DCM (dilateret cardiomyopathi = stort slapt hjerte) samt Endocardiose (utætte hjerteklapper). Tidligere havde man først effekt af medicinering ved kliniske symptomer, men nu kan man opstarte behandling før de kliniske symptomer med gavnlig effekt. Dette med positiv effekt på livsværdien og med forlængelse af livet i betragtelig grad.

Fastlæggelse af gunstig opstartstidspunkt kræver en udvidet hjerteundersøgelse, som involverer ultralydsskanning.

Må ikke bruges hvis mistanke om stenoser (forsnævringer).

Digitalis:
Man har igennem adskillige årtier benyttet sig af stoffer fra den såkaldte "digitalis gruppe". Stoffet dioxin har en god virkning på hjertets evne til at trække sig sammen, hvilket bevirker, at hjertet får mulighed for at øge mængden af blod, som det kan pumpe rundt ved hvert slag. Samtidig vil hjertefrekvensen nedsættes, hvilket giver hjertet tid til at fylde de enkelte kamre ordentligt, inden hjertet slår igen.

Digitalispræparater benyttes i dag mindre, da de på sigt kan gøre hjertelidelsen værre og samtidig er vanskelige at dosere således, at hunden ingen bivirkninger får. De har dog stor betydning i behandlingen af arytmier og af flere alvorlige end-stage hjertelidelser.

Vanddrivende:
Vanddrivende medicin benyttes også i hjertebehandlingen. Hjertets manglende pumpekraft kan medføre en nedsat nyrefunktion. Når dette sker, vil man se, at der er manglende udskilning af salte, som igen medfører stigende "osmotisk tryk" i blodbanen. Dette betyder, at det venøse blodtryk stiger, hvorved man får væskeansamlinger i blandt andet lungerne. Ved at give hunden vanddrivende medicin fjerner man disse problemer.

Betablokkere:
Anvendes til at nedbringe hjertefrekvensen og til at nedsætte kontraktionskraften. Betablokkere bruges i behandlingen af lidelsen Hypertrofisk cardiomyopathie, Dilateret cardiomyopathie stenoser og rytmeproblemer med høj hjertefrekvens.

Calciumblokkere:
Anvendes til at nedbringe hjertefrekvensen og er et yderst potent præparat til rytmeproblemer.
Der findes mange andre stofgrupper, man kan benytte i behandlingen af hjertesygdomme, f.eks. blodfortyndende medicin og et stof som nitroglycerin, som kendes fra behandlingen af hjertesmerter hos mennesker, og som virker afslappende på den glatte muskulatur i venesystemet.

Kosttilskud:
Der findes flere former for kosttilskud, som kan have en gavnlig effekt på hunden, hvis hunden er i underskud af disse.

Nylige studier viser at antioxidanten Q10, som vi kender fra den humane verden har en gunstig effekt på hunde under behandling for Endocardiose (utætte hjerteklapper). Den findes naturligt i alle kroppens celler med den største koncentration i hjertemuskelcellerne. Som tilskud er den sikker i anvendelse og med minimal risiko for bivirkninger.

Det gælder for samtlige stoffer, at de ofte skal kombineres, og at hunden skal kontrolleres jævnligt hos dyrlægen.

Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Fandt du ikke svar på det du søgte? Kontakt din lokale dyrlæge. VetFamily har klinikker i hele landet.
Find dyrlæge