Fødselsbesvær

Fødselsbesvær er en manglende evne hos tæver til at føde hvalpe på normal vis. Det kan enten være fordi, at én eller flere hvalpe er for store, at de er misdannede, eller at hunhundens fødselsvej er for snæver, f.eks. på grund af overvægt. Hunden kan også have besvær med at føde på grund medfødte misdannelser, udfyldninger i skeden, f.eks. fibromer, eller tidligere bækkenbrud. Det kan også skyldes, at hunhunden bliver træt under fødslen, så hendes veer ikke er stærke nok til at presse hvalpene ud. Endelig kan årsagen være, at en hvalp ligger forkert, f.eks. på tværs foran livmoderhalsen.

Hvad er symptomerne på fødselsbesvær?

Hunde er normalt drægtige i 63 til 65 dage. Hvis fødselstidspunktet bliver senere end 65. dag, kan der opstå fødselsbesvær. Generelt er symptomerne:  

• Tæven er urolig og har svage, uregelmæssige veer i mere end 2-3 timer, uden at den første hvalp kommer til syne
• Stærke presseveer i mere end 30-60 minutter, uden at der kommer hvalpe til syne
• Mere end 4-6 timers pause imellem fødsel af den første og den anden hvalp
• Forlænget drægtighed
• Unormal skedeflåd eller begyndende svangerskabsforgiftning

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen fødselsbesvær?
Du vil bl.a. blive spurgt om, hvor længe din hund har gået drægtig, hvor længe siden det er,  fødslen startede, og om der har været problemer ved eventuelle tidligere fødsler. Dyrlægen vil mærke på hundens mave for at finde ud af, om der er fostre at føle og derefter undersøge, om der er hvalpe i fødselsvejen. Desuden vil hundens temperatur blive målt. Hvis fødslen er gået i gang, og dyrlægen på baggrund af undersøgelsen ikke kan bedømme, om en hvalp ligger forkert, vil der blive taget et røntgenbillede eller eventuelt en ultralydscanning af hunden.

Hvordan behandles fødselsbesvær?

Hvis fødslen er gået i gang, og dyrlægen vurderer, at der er tale om ve-svækkelse hos tæven, kan hunden blive behandlet med ve-stimulerende midler. Hos nogle hunde er det mangel på kalk, der er årsag til ve-svækkelsen, og i de tilfælde kan dyrlægen give din hund en kalkindsprøjtning direkte i blodåren eller under huden.

Hvis der sidder en hvalp fast i fødselsvejen, kan dyrlægen forsigtigt forsøge at trække i den samtidigt med, at hunhunden får en ve. Hvis der på trods af de forskellige behandlinger ikke kommer gang i fødslen, eller hvis dyrlægen vurderer, at der er fare for, at hvalpene dør, kan der foretages et kejsersnit på hunden.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har fødselsbesvær?
Hvis din hund føder sine hvalpe på normal vis, evt. efter at have fået ve-stimulerende behandling, er der lille sandsynlighed for, at der opstår problemer ved senere fødsler. Hunde, der får mange hvalpe har lidt større tendens til at få ve-svækkelse. Derfor er det vigtigt, at din hund er i god fysisk form og velfodret uden dog at være overvægtig.

Hvis der er udført kejsersnit på din hund, vil risikoen for, at der opstår fødselsbesvær ved efterfølgende fødsler være større. Små hunderacer, som f.eks. yorkshire terrier, har større risiko for at få fødselsbesvær, fordi deres fødselsvej er meget snæver.

Hvorfor får hunde fødselsbesvær?

Fødslen bliver sat i gang af hormonelle ændringer hos både tæven og hendes fostre. Hvis de ændringer ikke sker, går fødslen måske ikke i gang. Hvis der er få eller måske kun et enkelt foster, kan fostrene blive relativt store og derfor have svært ved at passere igennem fødselsvejen. Der kan også være et enkelt foster, der ligger på tværs foran livmoderhalsen.

Hvis tæven er overvægtig, så der ligger en masse fedt omkring livmoderhalsen, er mulighederne for udvidelse af fødeselsvejen mindre. Tidligere bækkenbrud kan have gjort bækkenet mere snævert. Medfødte misdannelser af bækkenet eller livmoder og skede kan også gøre fødselsvejen snæver.

Hunde, der får mange hvalpe, har større tendens til ve-svækkelse, fordi de bliver trætte efter en langvarig fødsel.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få fødselsbesvær?
Skotsk terrier, boston terrier, bulldog, moppe og andre stumpnæsede hunde med stort hoved og kraftig forparti. Desuden er små hunderacer som f.eks. yorkshire terrier disponerede for at få fødselsbesvær.