Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Fødsel - min hund skal føde

Den normale fødsel

Fødsler vil altid variere fra hund til hund og fra gang til gang, og det kan være svært at give en standardbeskrivelse af en normal fødsel. Der findes dog nogle faste holdepunkter, og ud fra dem kan der gives en beskrivelse af et normalt fødselsforløb:

Før fødslen

Efter en drægtighedsperiode på 61-63 dage - målt fra ægløsningen - går fødslen som regel i gang. I den sidste tid af drægtigheden øges tævens bugomfang, fordi fostrene vokser meget i denne periode. Tæven bliver mere besværet af fostrene og begynder i den sidste uge at lave "rede" til sit kuld. I den forbindelse er det en fordel at lave en stor fødekasse til tæven, hvor hun kan føde sine hvalpe og pleje dem de første uger. Tæven skal lære fødekassen at kende senest i den sidste uge op til fødslen for at være fortrolig med den på fødselstidspunktet.

I den sidste tid op til fødslen begynder tævens yver også at vokse, men der kommer normalt ikke mælk i pattevorterne før lige ved fødslen eller under fødslen. Et tegn på, at fødslen er nært forestående, er et fald i tævens kropstemperatur på ca. 1 grad omtrent 1 døgn før fødslen. Derfor er det god ide at følge tævens kropstemperatur i den sidste uge af drægtigheden ved dagligt at måle temperaturen i endetarmen.

Fødslen starter

Når fødslen endelig starter, vil der i den første fase ske en langsom åbning af livmoderhalsen. Denne fase kaldes opblokningsfasen. Livmoderen laver rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og smidiggør livmoderhalsen, der begynder at åbne sig. Tæven er normalt urolig og uden appetit, og i nogle tilfælde kaster den op. Redebygningen begynder for alvor i denne fase, der kan vare 1-48 timer (gennemsnitlig 6-12 timer). Tæver, der tidligere har født, har en kortere opblokningsfase. Fasen kan blive forlænget, hvis tæven er meget nervøs, eller hvis ejeren ikke giver hunden ro i denne periode.

Perioden fra at den første hvalp glider ind i livmoderhalsen, til fødslen er overstået, kaldes uddrivningsfasen. I det øjeblik, hvor den første hvalp, omgivet af to lag fosterhinder, placerer sig i livmoderhalsen, begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige. Det yderste lag fosterhinder presser livmoderhalsen helt op, og de egentlig presseveer, som skal drive fosteret ud, starter.

Hvalpene fødes

Normalt fødes den første hvalp inden for 1 times presseveer og den anden inden for de efterfølgende 30 minutters presseveer. Overholdes disse tider ikke, skal man tilkalde dyrlægehjælp. Mellem hver enkelt fødsel hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, og navnlig når kuldet er stort, kan der gå lang tid mellem de sidste hvalpe. Hvis intervallerne overstiger 3 timer, skal man tilkalde dyrlægehjælp.

Under passagen ud gennem fødselsvejen vil den yderste af de to lag væskefyldte fosterhinder normalt briste. Hvalpen fødes derfor omgivet af et lag fosterhinder, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over, hvilket normalt sker inden for ½-1 minut efter fødslen. Hvalpen kan herefter begynde at trække vejret, og vejrtrækningen stimuleres af, at tæven slikker hvalpen for at gøre den ren.

Hvis tæven ikke tager sig af hvalpen, må ejeren perforere fosterhinderne samt klippe navlestrengen over 3-5 cm fra hvalpens maveskind. Hvalpen tørres herefter i et håndklæde, og dens mund og næse suges tørre for slim med en engangssprøjte eller en øresprøjte. Det er vigtigt, at hvalpen har frie luftveje i løbet af 3-5 minutter efter fødslen. Risikoen for permanente skader på grund af iltmangel stiger hurtigt efter 3-5 minutter, og også dødeligheden stiger drastisk.

I fødslens sidste fase, når alle hvalpene er kommet ud, fødes de sidste fosterhinder og moderkager, og endelig trækker livmoderen sig sammen. Der kan fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som udstødes til sidst. Hvis tæven spiser for mange fosterhinder og moderkager, kan den få diarré.

I de første 4-6 uger efter fødslen vil de fleste tæver have lidt flåd/blødning fra skeden, i forbindelse med at livmoderen får sin normale størrelse igen og gendanner en ny slimhinde.

Det kan være svært at vurdere, hvor meget mælk tæven har til sine hvalpe. Hvalpene skal derfor vejes dagligt for at sikre, at de spiser og tager på. For at give tæven de bedste muligheder for producere nok mælk, skal hun tilbydes et godt hvalpefoder

Er der risiko for min tæve?

Det vigtigste spørgsmål er, om tæven har en fysisk tilstand, som er god nok til at gennemgå en drægtighed og senere producere nok mælk til alle hvalpene. Tæven må ikke være for ung. De fleste tæver har deres første løbetid i alderen 6-18 mdr. og kan blive drægtige ved parring på dette tidspunkt. Generelt tilråder man ikke at lade tæver parre i første løbetid. Parring tilrådes først i 2.-3. løbetid, men tæven må til gengæld heller ikke være for gammel, når den skal gennemføre sin første drægtighed. Efter 4.-5. leveår stiger antallet af komplikationer under og efter fødslen betydeligt for tæver, som skal gennemføre deres første drægtighed.

Der findes en række lidelser (se nedenfor), som er knyttet til drægtigheden og perioden omkring og lige efter fødslen. Men hvis tæven er i god fysisk form og ikke er for gammel, er der dog normalt ikke grund til bekymring over, om tæven skal parres eller ej.

Lidelser der knytter sig til drægtighed og til perioden omkring og efter fødslen:

  • Fejllejring af et eller flere fostre (dystoki). Årsagen kan ligge dels hos tæven, dels hos fostrene. F.eks. kan overvægt hos tæven resultere i, at bækkenet er udfyldt af fedt, og passagen for fostrene derfor er hindret. Ved små kuld stiger risikoen for, at fostrene bliver for store og derfor ikke kan fødes på normal vis. Nogle fejlstillinger kan rettes af en dyrlæge, så hvalpen kan blive født på normal vis. Men mange fejlstillinger kan kun fødes ved, at dyrlægen foretager et kejsersnit.
  • Tæven har ikke nok moderlige instinkter og viser derfor ikke den fornødne interesse for hvalpene, der af samme grund ikke trives og i værste fald dør.
  • Fremfald af skeden og evt. livmoderen. De er en sjælden lidelse, som kan behandles med en operation.
  • Betændelse i livmoderen (metritis): Denne lidelse resulterer normalt i feber, nedstemthed, manglende appetit og nedsat omsorg for hvalpene. Tæven kan behandles med prostaglandin og antibiotika. I mange tilfælde må man til sidst fjerne livmoderen under narkose, (hysterektomi), fordi medicinsk behandling ofte har dårlige resultater.
  • Akut mangel på calcium i blodet (puerperal tetanus). Denne lidelse forekommer især i den sidste del af drægtigheden og i begyndelsen af diegivningsperioden. Tæven kan behandles med en calciumindsprøjtning. Lidelsen kan forebygges ved at give tæven kalktilskud i den kritiske periode i tiden op til fødslen og i de første uger af diegivningsperioden.
  • Nedsat eller ingen mælkeproduktion (agalakti). Behandlingen består i at give hvalpene tilskud eller erstatning på sutteflaske.
  • Betændelse i mælkekirtlen (mastitis). Tæven behandles med antibiotika og smertestilende medicin.

Du skal kontakte dyrlæge, hvis...

  • Drægtigheden varer længere end 65-70 dage fra sidste parring
  • Der ses grønt udflåd fra skeden, uden at den første hvalp fødes
  • Fødslen ikke er startet 24-36 timer efter, at tævens temperatur er faldet 1 grad
  • Kraftige konstante veer i mere end 30 minutter ikke resulterer i fødsel af en hvalp
  • Svage veer eller fødselsaktivitet i 3-4 timer ikke resulterer i fødsel af en hvalp
  • Der ikke er veer eller fødselsaktivitet i 3-4 timer efter foregående hvalps fødsel
  • Der kommer et ildelugtende og/eller betændt udflåd fra skeden
  • Tæven bliver nedstemt, svag eller viser tegn på feber
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.