Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her

Sponsoreret

Hedeslag

Latinsk navn: Thermoplegia

Hund i varm bil kan få hedeslag - Netdyredoktor
Af Kirsten Boeck Hvad er hedeslag hos hunde?

Hedeslag er en potentielt livstruende situation, der kan opstå, når hunden ikke er i stand til at skille sig af med overskydende varme.

Hvad er symptomerne på hedeslag?

Der er tydelige tegn på, at hunden har det for varmt. I starten vil den søge afkøling, halse voldsomt, have røde slimhinder og få høj puls.
Senere i forløbet bliver den urolig og forvirret, måske svimmel og slinger og kan have besvær med at rejse sig. Til sidst kan den ende med at få kramper og blive bevidstløs.

Hvad er årsagen til hedeslag? 

Et hedeslag opstår på grund af overophedning af kroppen. Hunde kan ikke svede (undtagen en lille smule fra trædepuderne), men skiller sig af med overskudsvarme ved at halse. Særligt gigantracerne er i risiko for at få hedeslag, fordi deres kropsoverflade er lille i forhold til deres vægt – relativt set. Hunde med korte snuder (mops, engelske og franske bulldogs, pekingeser m.fl.) er ligeledes i farezonen, fordi deres snævre luftveje ikke tillader passage af den nødvendige luft til afkøling.

Overophedning kan typisk skyldes:

  • Varme omgivelser, f.eks. en bil om sommeren i solskinsvejr (efter få minutter stiger temperaturen meget hurtigt). Det gælder også, selvom bilen står i skygge, og vinduerne er rullet lidt ned. I løbet af kort tid kan der blive livstruende varmt i en sådan bil.
    Man bør også tænke på, at en hund, der opholder sig bagerst i en bil under en køretur, ikke bliver afkølet af bilens air-condition på samme måde som de mennesker, der befinder sig forrest i kabinen.
  • Fysisk anstrengelse i varmt vejr, f.eks. hvis man cykler med hunden i snor på en varm dag.
  • Ophold i solen, især for hunde med sort eller mørk pels.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen hedeslag?

Dyrlægen stiller diagnosen på baggrund af hundens symptomer og dine oplysninger om, hvad den har været udsat for, som kunne føre til overophedning.

Hvordan behandles hedeslag?

Først og fremmest sørger man for, at opvarmningen ikke fortsætter. Det gør man ved at anbringe hunden i kølige omgivelser. Bagefter renser man hundens munden for eventuel fråde eller savl. Så afkøler man hunden ved at overbruse den med 15-20 grader varmt vand. Vandet må ikke være for koldt, for så forhindrer man kroppen i at komme af med varmen, fordi blodkarrene i huden trækker sig sammen. Det bedste sted at afkøle kroppen er i lysken og på bugen, hvor behåringen er tyndest. Afkølingen kan også foregå med håndklæder opvredet i koldt vand, som man lægger over hunden.

Alvorlige tilfælde af hedeslag er livstruende og kræver dyrlægehjælp hurtigt. Hedeslaget kan nemlig udvikle sig til en kritisk tilstand, hvor det er nødvendigt at give hunden iltbehandling og væskebehandling (drop). Hvis cellerne i hundens krop har været udsat for alt for meget varme, kan de have taget så meget skade, at dens liv ikke står til at redde, selv om alle sejl sættes til i behandlingen.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har haft hedeslag?

Det afhænger fuldstændig af, hvor høje temperaturer hunden har været udsat for, og hvor længe det har stået på. I de lettere tilfælde vil der ikke være alvorlige følgevirkninger af et hedeslag, og hunden vil blive rask igen med den rette behandling eller spontant.

I de tilfælde hvor hunden er blevet så overophedet, at dens kropstemperatur er steget til mere end 42,5 grad, er situationen meget alvorlig. Dette kan bl.a. ses i de ulykkelige tilfælde, hvor hunden har opholdt sig i en parkeret bil. Her kan man opleve, at der under behandling med nedkøling, væske- og chokbehandling, vil ske et fald i hundens temperatur, - først til det normale område og derefter vil den fortsætte med at falde. På grund af irreversible skader i alle kroppens celler, indtræder døden efter 1-2 døgn.

Hvorfor får hunde hedeslag?

Et hedeslag opstår på grund af overophedning. Overophedning kan typisk skyldes: 

  • Varme omgivelser, f.eks. en bil i solskinsvejr (efter få minutter stiger temperaturen hurtigt til livstruende temperaturer)
  • Fysisk anstrengelse i varmt vejr, f.eks. hvis man cykler med hunden i snor på en varm dag

Hvad er risikoen for, at din hund får hedeslag?

Under normale forhold er risikoen meget lille, men hvis din hund bliver udsat for overophedning, stiger risikoen betydeligt. Man bør ALDRIG efterlade sin hund i en bil, når det er varmt – selv ikke når bilen står i skygge og vinduerne er rullet lidt ned– det er ikke nok til at holde temperaturen nede!

Hvilke racer er særligt udsatte for at få hedeslag?

Store hunde er disponeret, fx new foundland, st. Bernhard., grand danois, irsk ulvehund, mastiff, dogue de bordeau, berner sennen m.fl. Brachycephale (kortsnudede) racer som fransk og engelsk bulldog, mops, pekingeser m fl.

Anden viden om hedeslag hos hunde:

Når en hund har feber, har det ikke noget med hedeslag at gøre. Feber betyder bare, at kroppen har indstillet sin termostat på et højere niveau end normalt, f.eks. på grund af en infektion. Her når temperaturen kun sjældent op over 41 grader (det normale er 38-39 grader).

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop