Chok

Hvad er chok?

Det engelske ord "shock" betyder "stød", og det tilsvarende franske ord "choc" betyder "konflikt". I lægefaglig sammenhæng betegner "shock" det fysiske kredsløbschok, mens "choc" betegner en psykisk tilstand.

Denne artikel vil udelukkende beskæftige sig med kredsløbschok. Ved chok forstås da et akut svigt af kredsløbet, hvorved forsyningen af ilt og næringsstoffer til de enkelte organer i kroppen forstyrres. Nedbrydningsprodukter fra stofskiftet fjernes ikke i tilstrækkeligt omfang, og den samlede belastning af kroppens forskellige væv medfører at cellemembranerne ødelægges og de enkelte celler går til grunde. Det er en medicinsk katastrofesituation med selvforstærkende virkning, der kræver øjeblikkelig behandling for at undgå en dødelig udgang.

Hvad er symptomerne på chok?

Dyret er ofte angst og uroligt som følge af nedsat iltforsyning til hjernen. Pupillerne er store, og huden føles kold, specielt på ører og poter. Alle slimhinder er blege og eventuelt svagt blålige på grund af dårlig blodgennemstrømning. Pulsen er hurtig og svag, vejrtrækningen hurtig og overfladisk. Nyrefunktionen er nedsat eller helt ophørt, ligeledes som følge af dårlig blodgennemstrømning, og der dannes derfor kun meget sparsomme mængder urin. Der kan optræde kramper og opkastningsforsøg, og dyret kan glide ind i bevidstløshed. Det siger sig selv, at tilstanden kræver hurtig og effektiv behandling.

Hvad kan der gøres?

Formålet med den første, stabiliserende behandling hos dyrlægen er at bringe dyret ud af den selvforstærkende og livstruende tilstand, som et kredsløbschok er karakteriseret ved.

Åndedræt:
Dyrlægen vil indlede sin undersøgelse med at foretage et skøn over vejrtrækning og lungefunktion. Det er vigtigt at sikre, at de øvre luftveje er frie, så dyret kan indånde iltberiget luft. Det kan ske ved hjælp af en maske, der holdes foran snuden, eller gennem et rør, der føres ned i luftrøret. I akutte tilfælde kan det være nødvendigt at føre en sonde direkte gennem huden foran på halsen og ind i luftrøret (tracheostomi).

I de tilfælde, hvor luftskiftet ikke er tilstrækkeligt, kan det være nødvendigt at ventilere dyret manuelt ved tryk på brystkassen eller maskinelt ved brug af respirator.

Kredsløbet:
Gennem en speciel kanyle skabes der hurtigst muligt adgang til blodbanen, som regel via en vene på dyrets forben, eventuelt bagben eller på halsen. Ved dråbevis indsprøjtning af legemsvarmt, sterilt saltvand (0,9%), plasma eller blod vil man i mange tilfælde opleve en forbavsende hurtig stabilisering af dyrets tilstand. Kropstemperaturen holdes oppe ved at dyret lejres på et varmt underlag og får et tæppe over sig. Samtidig med, at katastrofesituationen forhåbentligt bliver afløst af mere stabile forhold, vil dyrlægen rette sin behandling mod den udløsende årsag til kredsløbschokket.

Hvad er årsagen til shock?

Der findes 5 hovedtyper af shock.

1. Det hypovolæmiske shock
2. Det kardiogene shock
3. Det septiske shock
4. Det anafylaktiske shock
5. Det neurogene shock

1. Det hypovolæmiske shock
For det hypovolæmiske shock gælder, at shockket opstår, fordi der sker et blodtryksfald som følge af nedsat blodcirkulation f.eks ved kraftig blødning eller ringe blodmængde. En kraftig blødning, kan for eksempel fra en pulsåre. I første omgang vil kroppen forsøge at kompensere herfor ved at øge pulsfrekvensen, mobilisere blodreserver fra milten og ved sammentrækning af de små blodkar i det perifere kredsløb.

En normal blodvolumen er 70-80 ml/kg legemsvægt. Ved et pludseligt indtrædende blodtab, der overstiger 10-15% af den samlede blodvolumen, er der risiko for, at livsvigtige organer som hjerne og hjerte ikke længere forsynes med ilt i tilstrækkelig grad.

Et stort blodtab kan også skyldes blødning fra multiple tumorer, eksempelvis i milten, hvorfra der tabes blod ud i bughulen.

Dyr, der tørster, eller dyr, der taber væske og elektrolytter for eksempel i forbindelse med opkastning eller diarré, kan blive så dehydrerede, at kroppens kredsløb forstyrres og dyret udvikler shock.

2: Det kardiogene shock
For det kardiogene shock gælder, at den manglende blodcirkulation skyldes en nedsat effekt af hjertet.

Hjertets pumpekapacitet kan være nedsat, hvorved den mængde blod der pumpes ud fra hjertet per tidsenhed er nedsat. Herved falder blodtrykket, og blodgennemstrømningen i kroppens forskellige væv bliver utilstrækkelig.

Multiorgansvigt er en hyppig følgevirkning af det kardiogene shock. Nyrerne og leveren er livsvigtige organer, der normalt har betydelig overkapacitet. Ved omfattende beskadigelser af vævet i disse organer kan kroppen ikke udskille sine stofskifteprodukter, og der opstår en kritisk situation med ophobning af affaldsprodukter i blodet.

3: Det septiske shock
For det septiske shock gælder en kraftig infektion i et eller flere organer kan påvirke kredsløbet og resten af kroppen så voldsomt, at man taler om blodforgiftning eller septikæmi.

4: Det anafylaktiske shock
I forbindelse med vaccination, serumbehandling eller penicillinbehandling på særligt følsomme individer kan der indtræde en allergisk betinget reaktion, som kan blive livstruende.

5: Det neurogene shock
Her opstår kredsløbssvigtet på grund af manglende besked fra hjernen, altså en nedsat nerveimpulsoverførsel til hjerte-lungesystemet.

Det opstår typisk i forbindelse med trafikuheld eller andre former for traumer, hvor kan der opstå blødninger i hjernen eller i centralnervesystemet. De ændrede trykforhold påvirker hjertefunktion og respiration.

Hvad kan du gøre for at beskytte din hund mod shock?

Kredsløbschok er normalt et resultat af en uforudset hændelse, som jo er umulig at beskytte sig imod.

Når skaden er opstået, og de første symptomerne på kredsløbschok viser sig, er det afgørende at søge hjælp hos din dyrlæge så hurtigt som muligt.