Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
84,00 kr
67,00 kr

VeggieDent FR3SH, XS, 15 stk Køb her
739,00 kr

Royal Canin Large Pediatric Starter, 14 kg Køb her
Mængderabat
437,50 kr
Ned til
393,75 kr

VetPro hvalpefoder, 8 kg Køb her
240,00 kr

Adaptil halsbånd, Junior, 37,5 cm Køb her
29,00 kr

KONG AirDog Squeaker tennisbolde 3 stk, X-small Køb her


Hypertrofisk osteodystrofi

Af dyrlæge Gert Jarn Pedersen.

Hvad er hypertrofisk osteodystrofi?

Hypertrofisk osteodystrofi er en vækstbetinget lidelse, der ses hos unge, hurtigtvoksende, store hunderacer. Tilstanden forekommer oftest hos Grand Danois, men ses også hos andre store eller gigant hunderacer.

Ved denne lidelse udvikles der en fejl i selve forbeningsprocessen i de nederste vækstlinier på de lange rørknogler. Lidelsen udvikles hyppigst hos unge hunde i alderen 3-8 måneder.

Hvad er symptomerne på hypertrofisk osteodystrofi?

Symptomerne er hævelse, varme og ømhed nederst på de lange rørknogler i benene. Oftest er alle fire ben berørt på samme tid. Hunden vil derfor være meget modvillig til at rejse sig, og den vil bevæge sig med varsomhed.

Sygdommen ledsages ofte af høj feber, dårligt humør og appetitløshed, ligesom der indledningsvist kan være diarré. Haltheden forsvinder som regel efter to uger, mens hævelserne kan vare i flere måneder.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Dyrlægen stiller diagnosen på baggrund af en klinisk ortopædisk undersøgelse kombineret med en røntgenundersøgelse.

Hvordan behandles hypertrofisk osteodystrofi?

Til at begynde med behandles tilstanden med hvile og suppleres med smertestillende præparater, indtil symptomerne ophører. Andre medicinske behandlinger med C-vitaminer, corticosteroider eller antibiotika har tidligere været benyttet, men uden synlig effekt.

Det kan være nødvendigt at give støttende behandling i form af sondeføde eller væskebehandling, idet hundes almenbefindende kan være kraftigt påvirket.

I sjældne tilfælde udvikles der en deformering af benenes lange rørknogler. Dette medfører krumning og fejludvikling af hundens benstilling, og det kan i sådanne tilfælde derfor være nødvendigt med kirurgiske indgreb, der retter benstillingen op.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har hypertrofisk osteodystrofi?

Hunden vil typisk være tydeligt generet under det akutte angreb, da lidelsen kan være meget pinefuld. I de fleste tilfælde vil hunden efter to uger på ny være symptomfri. Undertiden kan sygdommen dog være årsag til ændring af knoglernes form, hvorfor prognosen som følge heraf kan blive mere usikker.

Hvorfor får hunde hypertrofisk osteodystrofi?

Årsagen til lidelsen er ukendt, men der sker en forstyrrelse i blodforsyningen til de lange rørknoglers vækstlinjer. Dette medfører forsinkelse i forbeningsprocessen i de pågældende områder.

Overfodring med calcium og phosfor eller for højt energiindhold i foderet kan være medvirkende til at udløse sygdommen.

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hund får hypertrofisk osteodystrofi?
Hvis du fodrer din hund med et foder, der energimæssigt er beregnet til hurtigt voksende, store hunderacer, og desuden indeholder de anbefalede værdier for både calcium og phosfor mindskes risikoen for, at den udvikler sygdomme.

Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop