Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Gulsot er ikke en egentlig sygdom, men derimod et symptom. Det er en gammel betegnelse for en tilstand, hvor huden og slimhinderne bliver gule. Gulfarvningen finder sted, fordi der sker en ophobning af galdefarvestoffet bilirubin. Galdefarvestoffer dannes i leveren, når de røde blodlegemer går til grunde.
Der kan være tre grunde til, at galdefarvestofferne ophober sig:
Når tilstrækkeligt mange af galdefarvestofferne har ophobet sig, bliver slimhinderne gule. Det gælder især øjenslimhinden og slimhinderne i munden.
Gulsot kan have vidt forskellige årsager, og derfor er symptomerne ved gulsot meget varierende. Nogle af de hyppigste symptomer er kvalme, nedsat spiselyst, træthed, vægttab og mørkfarvet urin.
Hvis gulsoten skyldes, at leveren ikke kan optage tilstrækkeligt med galdefarvestoffer eller en afløbshindring for stofferne, bliver afføringen ofte lysere.
En blod- og urinprøve kan hurtigt afgøre, hvilken af de tre årsager, der er tale om. Mange dyrlæger kan selv måle mængden af galdefarvestoffet bilirubin i blodet, og dermed afgøre, om din hund har gulsot.
Gulsoten forsvinder, når den egentlige årsag behandles. Indtil årsagen er fundet, vil behandlingen bestå af smerte- og kvalmestillende medicin og væskebehandling (drop). I flere tilfælde vil en diæt være en fordel.
Dette afhænger helt af, hvad der er årsag til gulsoten.
Ved hæmolytisk anæmi er mulighederne for helbredelse i de fleste tilfælde rimelige. Men tilbagefald ses ofte i form af hæmolytiske kriser, hvor de røde blodlegemer pludselig igen går til grunde i særdeles store mængder. Resultatet er mange gange en meget lav blodprocent hos hunden med utilpashed og slaphed til følge.
Ved nedsat leverkapacitet er mulighederne for fuldstændig helbredelse ikke gode. Desuden kan leverbetændelse, leverkræft og leversvigt være dødelige.
I de tilfælde, hvor gulsot opstår på grund af hindret afløb for bilirubin, er tilstanden behandlingskrævende. Den hyppigste årsag er infektion i bugspytkirtlen, hvilket er en særdeles alvorlig infektion, som kan resultere i død.
Hvad er risikoen for, at din hund får gulsot?
Hæmolytisk anæmi ses sjældent. Den hyppigst forekommende type af hæmolytisk anæmi er den immunmedierede form.
Nedsat leverkapacitet ses hyppigst i forbindelse med kronisk aktiv hepatitis.
De øvrige typer af nedsat leverkapacitet er sjældne.
Hindret afløb for bilirubin ses oftest i forbindelse med infektion i bugspytkirtlen, en lidelse der forekommer med en vis hyppighed.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få gulsot?
Ingen racer er særligt disponerede for hæmolytisk anæmi.
Nedsat leverkapaciet ses blandt andet hos bedlington terrier og dobermann pinchers. Ingen racer er særligt disponerede for hindret afløb for bilirubin.
Anden viden om gulsot hos hunde:
Færdige leverdiæter laves af flere firmaer.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik