Knoglebrud

Knoglebrud kaldes populært for et brækket ben. Det vil hyppigst være for- og bagbenenes knogler, der brækker, men også bækken, kæbe, ribben og andre knogler kan brække. Et knoglebrud kan være simpelt, dvs. knoglen er brækket midt over, eller det kan være mere kompliceret, f.eks. med små brudstykker eller et spiralformet brud.

Hvad er symptomerne på knoglebrud?

• Sædvanligvis vil hunden være meget halt, eventuelt støtter den slet ikke på benet, og benet kan ofte indtage helt unormale stillinger. Der kan dog være tilfælde, hvor haltheden ikke vil virke så slem - f.eks. hvis knoglen ikke er brækket helt, eller hvis knogleenderne ligger tæt sammen, samtidig med at muskelgrupperne omkring knoglen er så kraftige, at de kan holde bruddet delvist sammen.
• Brudstedet er normalt meget ømt ved berøring. Selv uden berøring kan der være stærke smerter.
• Efter kortere eller længere tid vil der komme en hævelse ud for brudstedet.
• Hvis det er andet end et ben, der er brækket, vil symptomerne være anderledes. F.eks. kan et kæbebrud give nedsat eller helt ophørt appetit, brækkede ribben give vejrtrækningsbesvær og bækkenbrud give lammelse af bagbenene.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen knoglebrud?
Dyrlægen vil i første omgang mærke efter, om der er ømhed og om benet "knaser" (krepiterer), når det bevæges. Lokal, afgrænset ømhed kan give et fingerpeg om, hvor bruddet ligger. Når skaden er lokaliseret, vil der blive taget røntgenbilleder, så det kan fastslås, om der er brud. Røntgenbillederne viser også, hvordan knoglestykkerne ligger i forhold til hinanden, så man kan vælge den rette behandling.

Hvordan kan knoglebrud behandles?

Der er mange forskellige måder at behandle et knoglebrud på. Behandlingen afhænger meget af, hvad der er brækket, og hvordan brudenderne ligger. Behandlingen spænder fra en almindelig støttebandage til indoperation af metalplader, skruer eller marvsøm.

Et simpelt brud på en tå vil kunne klares med en skinneforbinding på benet, og et brud på den nederste del af for- eller bagben vil ofte kunne klares med en gipsforbinding. Ved lårbensbrud er det som regel nødvendigt at skrue en metalplade fast på knoglen. Denne operationsmetode kaldes AO. En anden mulighed er at sætte en slags søm igennem den hule del af knoglen.

Et knoglebrud er mellem 3 uger og flere måneder om at hele. De fleste ukomplicerede brud heler på 3-4 uger. Det er meget vigtigt, at hunden får ro, så knogleenderne ikke flytter sig i forhold til hinanden. For megen bevægelse kan skabe ustabilitet på brudstedet og medføre en dårlig eller mangelfuld sammenvoksning. Det vil give et dårligt fungerende ben og ømhed ved bevægelse.

Hvordan er fremtiden for din hund efter et knoglebrud?
I langt de fleste tilfælde forløber helingsprocessen uden komplikationer. Dog kan der ved meget komplicerede brud opstå problemer med dårlig opheling. Sker det, kan man forsøge at lægge knoglemarv ind omkring brudstedet, hvilket i nogle tilfælde accelererer ophelingsprocessen.

Generelt vil din hund have gode chancer for at komme til at fungere helt normalt igen, hvis den rigtige behandling iværksættes.

Anden viden om knoglebrud
Der er både fordele og ulemper ved de forskellige behandlingsmetoder. Gipsning er en nem og billig metode til de fleste brud på den nederste del af for- og bagben, dvs. fra knæet/albuen og ned. Ligger bruddet højere oppe, er det svært at få brudenderne til at ligge tilstrækkelig stille med en gipsning.

AO er en avanceret teknik, hvor brudenderne under en operation holdes tæt sammen og fastholdes til hinanden ved at skrue en metalplade fast på knoglen. Hvis der er små brudstykker, kan de fastgøres med skruer eller ståltråd.

En anden teknik er pinning, hvor et specielt marvsøm føres ind igennem den hule del af knoglen for at holde knogledelene sammen. Metoden kan også kombineres med skruer og ståltråd. Fordelene er, at operationen er lidt hurtigere og materialerne ikke så dyre. Ulempen er, at det kan være vanskeligt at undgå, at knoglestykkerne flytter sig i forhold til hinanden.

Endelig kan man benytte ekstern fiksation. Her bores søm tværs gennem knoglestykkerne, og sømmene forbindes derefter med hinanden. Samlingen af sømmene ligger udenpå benet, så der vil stikke søm ud gennem huden. Metoden bruges især, når det ikke er muligt at sætte en plade på knoglen, f.eks. hvis der er mange små knuste brudstykker.