Leptospirose

Leptospirose opstår på grund af en type bakterier, som hedder spirokæter. Der er to forskellige slags spirokæter, der har betydning for udviklingen af to varianter af sygdommen leptospirose hos hunde.

• Leptospira canicola-bakterien er årsag til den såkaldte stuttgarter-hundesyge.
  I 1899 blev et stort antal hunde syge i forbindelse med en hundeudstilling i Stuttgart. Sygdommen endte dødeligt hos de fleste af hundene, og årsagen viste sig at være en spirokæt-bakterie.
• Leptospira ictehæmorrhagica-bakterien er årsag til den form for leptospirose, som kaldes weilsk syge. Weilsk syge kaldes også smitsom gulsot, fordi bakteriens skader på især leveren fremkalder gulsot, så hud og slimhinder bliver gullige.

Begge typer bakterier er zoonoser, hvilket vil sige, at de kan smitte til mennesker. De forekommer dog meget sjældent herhjemme.

Hvad er symptomerne på leptospirose?

For stuttgarter-hundesyge knytter symptomerne sig tæt til bakteriens skader på nyrevævet. Beskadigelsen af nyrevævet kan ske hurtigt eller langsomt, evt. over flere år.

Ved hurtig ødelæggelse af nyrerne forekommer følgende symptomer:

• Høj feber
• Hunden er nedstemt
• Hunden er tørstig
• Hunden udskiller kun små mængder eller slet ingen urin
• Hunden har bugsmerter på grund af hævelse af nyrerne
• Der kan i fremskredne tilfælde være sår i mundhulen og på hundens tunge

Ved langsom ødelæggelse af nyrevævet er symptomerne:

• Let træthed
• Lettere tilfælde af opkastninger 
• Vekslende diarré og forstoppelse

Symptomerne ved den langsomme nyreødelæggelse virker ikke alarmerende og kan fortsætte igennem flere år, men ikke desto mindre sker der en ødelæggelse af nyrerne, der ender som skrumpenyrer med deraf følgende nyresvigt.

På grund af sygdommens langsomme udvikling vil hunden gennem årene udskille smitstof til omgivelserne, og den bliver derfor en såkaldt sund smittebærer, der er til fare for sine artsfæller.

For weilsk syge er symptomerne:

• Pludselig feber
• Nedstemthed
• Gulsot, hvor hud og slimhinder farves gule og afslører leverbeskadigelse
• Opkast og blodig diarré kan forekomme
• Øjets slimhinder er ofte meget blodsprængte
• Småblødninger i mundens slimhinde kan forekomme

Døden kan indtræffe inden for timer eller dage efter symptomernes opståen.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen leptospirose?

Begge typer af leptospirose vil være svære at diagnosticere ud fra symptomerne alene, fordi de til forveksling minder om andre sygdommes symptomer, f.eks. adenovirusinfektion eller nyresvigt/leversvigt, som skyldes andre årsager.

Diagnosen stilles på baggrund af blodprøver, der undersøges for en stigning i blodets indhold af antistoffer mod leptospirose. Andre knapt så sikre metoder er røntgenundersøgelse, biokemiske undersøgelser og undersøgelser i mikroskop.

Hvordan behandles leptospirose?

Stuttgarter-hundesyge behandles med antibiotika kombineret med understøttende behandling, som f.eks. væskebehandling og diæt.

Weilsk syge vil ofte forløbe så hurtigt, at man ikke kan nå at behandle hunden.
Hvis antibiotikabehandling iværksættes hurtigt nok, kan man nå at forebygge bakteriens indtrængen i nyrer og lever. Men da sygdomsforløbet som regel er kort, vil behandlingen ofte ikke have den fornødne effekt.

Der findes vacciner mod leptospirose, så det er muligt at forebygge sygdommen. Hundens immunitet over for leptospirose er relativt kortvarig, så det anbefales, at man vaccinerer sin hund en gang om året. Vaccinen gives som regel i en kombi-vaccine sammen med vaccination mod hundesyge, parvovirusinfektion og hepatitis (leverbetændelse/adenovirusinfektion).

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har leptospirose?
Ved stuttgarter-hundesyge er prognosen god, fordi behandlingen med antibiotika er effektiv.

Ved weilsk syge er prognosen ringe, da forløbet er kort og dødeligt.

Hvorfor får hunde leptospirose?

Hunde får leptospirose, fordi sygdommen er meget smitsom, og kun vaccinerede hunde er beskyttede.

Leptospira-bakterier udskilles med urinen, og derfra går infektionsvejene normalt via sår i huden  og slimhinder, f.eks. munden. Hvis din hund færdes blandt mange andre hunde eller på steder, hvor mange hunde luftes (større parker, udstillinger osv.), vil smitte kunne overføres, f.eks. via urin i vandpytter.

Hvad er risikoen for, at din hund får leptospirose?
Leptospirose forekommer meget sjældent i Danmark, og derfor er risikoen for smitte meget ringe. Hvis man tager sin hund med til eksotiske rejsemål, vil det være klogt at forebygge leptospirose med en vaccination.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få leptospirose?
Alle racer kan få leptospirose.