Mega-oesophagus

Af dyrlæge Peter Kierk.

Hvad er mega-oesophagus?

Mega-oesophagus betyder spiserørsforstørrelse. Er spiserøret forstørret, kan en normal synkning og fremføring af foder til maven ikke finde sted.

Hvad er symptomerne på spiserørsforstørrelse?

Symptomerne på mega-oesophagus er gentagne opkastninger (ofte pølseformet), synkebesvær og eventuelt savlen. Hunde med sygdommen vil ofte være i dårlig fysisk kondition på grund af den dårligere udnyttelse af foderet. I enkelte tilfælde ses hoste som følge af fejlsynkning af foderet og deraf følgende reaktion i lungerne (aspirationspneumoni).

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Diagnoses stilles ud fra de beskrevne symptomer samt ved røntgenoptagelser af hals og brystregionen. For at underbygge diagnosen er det ofte nødvendig at foretage en røntgenkontrastundersøgelse. Man lader herved hunden indtage/drikke en opløsning af røntgenkontraststof (bariumsulfat).
Diagnosen mega-oesophagus vil kunne bekræftes ved en røntgenoptagelse lige efter indgiften af kontraststoffet.

Hvordan behandles mega-oesophagus?

Behandlingen af mega-oesophagus er afhængig af, hvor slem sygdommen er, og af årsagen til dens opståen. For at lette fødeindtagelsen placeres foderskålen således, at dyret kan spise med oprejst hoved, for eksempel ved hjælp af et foderstativ. Hvis hunden har udviklet en lungebetændelse behandles denne med antibiotika.

Operation kan komme på tale, hvis årsagen til mega-oesophagus er en persisterende aortabue, striktur (forsnævring, i reglen på grund af arvæv) eller et fremmedlegeme. De systemiske sygdomme som myastenia gravis, botulisme, blyforgiftning og Addison's syge, der sekundært forårsager mega-oesophagus, kræver alle medicinsk behandling.

Hvorfor får hunde forstørret spiserør?

Mega-oesophagus kan være medfødt f.eks ved en persisterende aortabue. Dette er en lidelse hvor en af fosterets blodkar, ikke tilbagedannes under fosterudviklingen. Blodkarret kommer således til at danne et stramt bånd rundt om spiserøret.

Mega-oesophagus kan også skyldes fastkilede fremmedlegemer i spiserøret. Hvis et fremmedlegeme har siddet længe dannes der ofte en spiserørsstriktur (spiserørs forsnævring på grund af arvæv).

Lidelsen kan ligeledes udvikles, fordi nerveimpulserne til spiserøret lammes. Dette ses ved sygdomme som myastenenia gravis, botulisme, Addison's syge eller eller blyforgiftning.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har mega-oesophagus?

Hvis der er mistanke om, at mega-oesophagus skyldes en systemisk sygdom, er det meget vigtigt for behandlingen og prognosen, at diagnosen for denne sygdom også stilles.

Prognosen er dårlig ved striktur og for hunde, der vedvarende fejlsynker, og derved udvikler lungebetændelse.

I de øvrige tilfælde af mega-oesophagus er prognosen ligeledes ofte ringe.
Dette er dog ikke gældende ved Addison's syge, hvor korrekt medicinsk behandling stiller en god prognose. Mega-oesophagus kan på ingen måde forebygges, undtaget de tilfælde, hvor lidelsen er arveligt betinget, og generelt ved at undlade brugen af hunde, der er bærere af sygdommen, i avlen. Den arvelige tilstand, som udvikles inden hunden er fyldt et år, ses hos racer som Ruhåret Foxterrier, Miniature Schnauzer, Irsk Setter, Schæfer og Italiensk Mynde.

Hvilke hunde har særlig risiko for udvikling af mega-oesophagus?

Mega-oesophagus af andre årsager end de omtalte ses hos racer som Grand Danois, Shar Pei, Schæfer og Irsk Setter.