Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Meningitis er en betændelse i hjerne- og rygmarvshinderne. Hinderne ligger omkring hjerne og rygmarv og beskytter centralnervesystemet. Årsagerne til meningitis kan være forskellige former for bakterier eller svampe eller en fejl i immunforsvaret.
Smerte eller stivhed i ryggen eller nakken. Hunden står evt. stille med stive ben som en savbuk, og den kan være halt på et eller flere ben. Især når bakterier eller svampe er årsagen til meningitis, kan der opstå feber. Hundens opførsel kan være ændret.
Hundens opførsel og en almindelig undersøgelse af hunden og dens nervereflekser vil ofte være nok til at give en begrundet mistanke om meningitis. Den præcise diagnose bliver i de fleste tilfælde stillet ved, at dyrlægen undersøger en prøve af hundens hjernevæske (cerebrospinalvæske). Ved at undersøge væsken i et mikroskop kan dyrlægen se, om der er tegn på betændelse, og kan i mange tilfælde påvise den egentlige årsag.
Af årsager til meningitis kan nævnes:
I de tilfælde hvor årsagen til meningitis er en infektion med bakterier eller svampe, bliver hunden behandlet enten med antibiotika eller med et såkaldt antimykotika (et middel, der dræber eller hæmmer svampe).
Det største problem ved behandlingen er, at det kan være svært at få en tilstrækkelig stor mængde af medicinen til at fordele sig i rummet inden for hjernehinderne, hvor bakterierne eller svampene ligger. Det skyldes blodhjernebarrieren, en membran der sidder mellem blodkarrene og hjernehinden.
Steroid responsiv meningitis bliver behandlet med binyrebarkhormon gennem flere måneder.
Infektion i hjernehinderne er altid en alvorlig sygdom, som kan koste hunden livet. Hvis hunden overlever, er der stor risiko for varige men.
Infektion med bakterier og svampe kan give meningitis. Oftest kommer bakterier eller svampe fra en anden infektion i kroppen, f.eks. fra en infektion i hjerteklapperne eller i båndskiverne mellem ryghvirvlerne. Sygdommen kan også opstå på grund af en medfødt rygmarvsdefekt (dermoid sinus).
Hvad er risikoen for, at din hund får meningitis?
Meningitis er en sjælden sygdom hos hunde. Det er fortrinsvis hvalpe og hunde med svækket immunforsvar, der får meningitis.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få meningitis?
Ingen racer er særligt udsatte.
Anden viden om meningitis hos hunde:
Den hyppigst forekommende type meningitis er den såkaldte steroid-responsive meningitis.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik