Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

19,00 kr

BUSTER Flåttang Køb her
Tilbud
190,00 kr
169,00 kr

Advantage vet. til hunde på 10-25 kg, 4 pipetter Køb her
Tilbud
249,00 kr
229,00 kr

Frontline Combo til hunde 2-10 kg, 3 pipetter Køb her
Tilbud
289,00 kr
249,00 kr

Bayvantic vet til hunde 10-25 kg, 4 pipetter Køb her

Sponsoreret

Rovmider

Latinsk navn: Cheiletiella yasguri

Rovmider og vandrende skæl hos hunde - Netdyredoktor

Af dyrlæge Peter M. Kierk.

Hvad er rovmider hos hunde?

Rovmiden, som også kaldes vandrende skæl, lever på hudens overflade. Hvis hunden er angrebet af rovmider, får midenymferne og de voksne mider hunden til at udvikle en masse små, tørre skæl. Skællene vil være mest udtalt langs siderne og på ryggen af hunden.

Hvad er symptomerne på rovmider?

Rovmiden forårsager kløe, som dog ikke er så udtalt som ved f.eks. skabmider. Hunden udvikler fortrinsvis skæl på ryggen og siderne af kroppen.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen rovmider?

Rovmiden er ca. en halv mm lang og dermed vanskelig at se med det blotte øje. Men ved brug af et mikroskop eller et forstørrelsesglas er det muligt at se de livlige mider.

Rovmider kan angribe mennesker og forårsage kløe og udslæt med små røde knopper. Evt. kløe hos hundens ejer kan derfor være en vigtig oplysning, når dyrlægen skal stille den korrekte diagnose.

Hvordan behandles rovmider?

Behandlingen af rovmider er ligetil, idet man bader hunden i loppeshampoo eller visse utøjsspray. Der findes midler både i håndkøb og på recept - spørg din dyrlæge til råds. Normalt er 3-4 bade nok til at udrydde miderne.

Det er vigtigt at samtlige dyr - også katte - i husstanden behandles. Det er også nødvendigt at behandle hunde eller katte, som har været i kontakt med de rovmidebefængte dyr. Derfor bør man kontakte ejerne til dyr, som har været i kontakt med det smittede dyr. De smittede dyr må ikke komme i kontakt med andre dyr, så længe behandlingen står på.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har rovmider?

Hunden kommer sig som regel fuldstændig efter en infektion med rovmider, men det kan være nødvendigt at bade hunden i flere omgange, hvilket kan være arbejdskrævende for ejeren.

Hvorfor får hunde rovmider?
Overførslen af rovmider sker ved direkte kontakt mellem et smittet og et ikke-smittet dyr. Overførsel kan også ske via børster, kamme og andet, der har været i berøring med en rovmide-befængt hund og derefter ikke er blevet rengjort.

Hvad er risikoen for, at din hund får rovmider?
Hunde i alle aldre kan få rovmider, men smitte ses dog oftest hos hvalpe og unghunde, der er blevet smittet fra kennelen.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få rovmider?
Alle hunde er lige udsatte for at få rovmider.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop