Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

Tilbud
399,00 kr
279,00 kr

VetPro voksen hundefoder, 8 kg Køb her
679,00 kr

Hill's Science Plan Adult Medium hundefoder, 12 kg Køb her
395,00 kr

SPECIFIC CXD-M Adult Medium Breed, 7 kg Køb her
599,00 kr

Royal Canin VDH Adult, 10 kg Køb her
529,00 kr

Virbac HPM Adult Dog, Small & toy, 7kg Køb her

Sponsoreret

Skedekatar

Latinsk navn: Vaginitis

Hvad er skedekatar hos hunde?

Skedekatar er en overfladisk infektion i skedens slimhinde.

Hvad er symptomerne på skedekatar?

Tæven slikker sin kønsåbning for at holde den ren, fordi der mange gange opstår et gulligt flåd ved skedekatar. Desuden er der ofte en sammenfiltring af de lange hår på tævens kønslæber på grund af udflådet. Tævehunde med skedekatar tiltrækker ofte hanhunde, og det forleder mange ejere til at tro, at deres tævehund er i løbetid.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen skedekatar?

På baggrund af ejerens oplysninger om hundens opførsel og ved at vurdere flådet fra skeden, kan dyrlægen stille diagnosen. En mere nuanceret diagnose kan stilles ved at undersøge tævens skede med et spekulum og tage svaberprøver. Evt. kan der også tages vævsprøver.

Hvordan behandles skedekatar?

Den hyppigst forekommende type af skedekatar optræder hos tævehunde før deres første løbetid. Denne form for skedekatar forsvinder af sig selv efter den første løbetid og behøver normalt ikke behandling.

Tæver, der får skedekatar efter deres første løbetid, skal undersøges og behandles grundigt. Infektionen bliver alt efter prøveresultaterne behandlet med antibiotika eller et svampemiddel. De årsager til skedekataren, som dyrlægen fandt frem til ved undersøgelsen, bliver også behandlet, så kataren ikke opstår igen. Det kan f.eks. være unormaliteter i hundens anatomi, der resulterer i urinophobning i skeden, og det kan være skedetumorer, fremmedlegemer eller arvævsdannelse efter sterilisering. Hvis dyrlægen ikke kan finde en direkte årsag til skedekataren i skeden, bliver det vurderet, om hunden har stofskifteforstyrrelser, bl.a. sukkersyge og cushings syndrom.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har skedekatar?

Hvis tæver får konstateret skedekatar før deres første løbetid, er chancerne for helbredelse særdeles god, mens ældre tæver ofte får tilbagevendende sygdomsperioder.

Hvorfor får hunde skedekatar?

Varmen og fugtigheden i tævens ydre kønsveje gør dem til et ideelt sted at trives for bakterier og svampe.

Hvad er risikoen for, at din hund får skedekatar?
Risikoen for at udvikle skedekatar er stor for tæver, der ikke har været igennem den første løbetid. Ældre tæver får sjældent skedekatar.

Anden viden om skedekatar:
Mange hundeejere forebygger skedekatar hos unge tævehunde indtil den første løbetid ved at gøre urinens pH-værdi sur. En udbredt metode er at give hunden askorbinsyre/C-vitamin dagligt i foderet. Doseringen er ½  tablet 2 gange daglig til en hund på 20 kg. Metoden er dog ikke dokumenteret via en videnskabelig undersøgelse.

Kender du VetPro? VetPro er vores eget kvalitetsfoder til hunde og katte.

Spørg os gerne - vi vil meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige foder til dit kæledyr.

Hvad enten dit kæledyr er hvalp/killing, voksen eller senior, så tilbyder VetPro det rette produkt til konkurrencedygtige priser.

VetPro kan købes i vores butik eller webshop.

Gå til webshop