Skudræd

Af dyrlæge Peter Weis.

Hvad er en skudræd hund?

En skudræd hund er i ordets egentlige betydning en hund, der reagerer på skud. Mere bredt handler det om hunde, der er angste for høje lyde. Den enkelte hund kan være bange for skud, men ikke for andre høje lyde som tordenvejr og fyrværkeri. Omvendt kan det ske, at den hund, der er angst i tordenvejr, fungerer uproblematisk som jagthund.

Det, der overordnet kendetegner skudrædde hunde, er, at de i en eller anden form er angst for høje lyde.

Hvad er symptomerne på, at en hund er skudræd?

Når hunden bliver udsat for den lyd, der udløser angsten, vil dens adfærd blive usikker. I milde tilfælde kan symptomerne være:

• Hunden holder ørerne bagud og lægger dem ned
• Hunden halser
• Hunden savler
• Hunden ryster
• Hunden hyler

I de mere alvorlige tilfælde kan symptomerne være:

• Hunden forsøger at flygte og kan i nogle tilfælde ødelægge ting, der forhindrer den i at komme væk
• Hunden tisser og/eller har afføring.

Symptomerne kan enten optræde enkeltvis eller i alle tænkelige kombinationer.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen skudræd?

De fleste, der har en skudræd hund - eller en hund, der er angst for lyde - vil ofte selv have en mistanke om det, og henvende sig til dyrlægen. Men selv om diagnosen derfor virker umiddelbar, vil dyrlægen alligevel foretage en grundig undersøgelse af hunden, før han stiller den egentlige diagnose.

Adfærdsproblemer er tit komplekse problemstillinger, og derfor er det vigtigt, at alle de forhold, der kan have betydning for den korrekte diagnose og behandling, bliver taget med i vurderingen.

For at dyrlægen kan afdække de forhold, der ligger til grund for problemet, vil han bede hundeejeren udfylde et omfattende spørgeskema. På baggrund af spørgeskemaet og en efterfølgende samtale med ejeren vil dyrlægen kunne stille den rette diagnose.

Hvis der er mulighed for det, vil en video af hunden, hvor den udviser symptomerne, være et godt hjælpemiddel for at klarlægge problemet for dyrlægen.

Hvordan behandles en hund, der er skudræd?

Det overordnede princip i behandlingen er en desensibilisering, altså et forsøg på langsomt at vænne hunden til skud eller til den lyd, der udløser angstadfærden.
I de fleste tilfælde vil det være nødvendigt først at indlære hunden et basisprogram, hvor den lærer at sidde eller ligge i alle mulige situationer. Når det er opnået, forsøger man langsomt at udsætte hunden for det, der udløser angsten, mens man samtidigt bruger de øvelser, hunden har indlært.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den er skudræd?

De fleste hunde kan blive vænnet til skud eller andre høje lyde i en grad, der gør, at de kan leve et normalt familie-hundeliv. Men hvis du har en hund, der er skudræd, er sandsynligheden for, at den nogensinde bliver jagthund, meget lille.

Hvorfor bliver hunde skudrædde?

Årsagen til, at en hund bliver skudræd eller angst for lyde, er ofte, at den er blevet udsat for skud eller lignende lyde på en uhensigtsmæssig måde. Det er ofte sket, mens hunden ikke var så gammel endnu. Det er vist, at hunde, der ikke bliver stimuleret korrekt som hvalpe, nemmere udvikler skudrædhed end hunde, der bliver præget og socialiseret normalt.

I de tilfælde hvor hunden udviser angst og utryghed ved skud eller bestemte lyde, har ejerens reaktion stor betydning. Hvis man som ejer forsøger at trøste hunden eller har ondt af den, bliver hunden bekræftet i, at den har al mulig grund til at være utryg. I stedet bør ejeren være rolig og helst ignorere hunden. Hvis det ikke er muligt, kan man i stedet give hunden en godbid eller forsøge at lede dens opmærksomhed hen på noget andet end lyden.

Hvad er risikoen for, at din hund bliver skudræd?
I en amerikansk undersøgelse var hver 12. hund, der havde et adfærdsproblem, bange for lyde. Problemet er altså ret almindeligt. I Danmark er der også ganske hyppigt hunde, som reagerer på lyde, ikke mindst omkring nytår.

Hvilke racer er særligt udsatte for at blive skudræd?
Det tyder på, at racer, der er reaktive - det vil sige hunde, der reagerer mere intenst og/eller hurtigere på en stimulation - har lettere ved at blive skudrædde, end mere rolige racer. Eksempler på reaktive racer er border collie og schæfer.

En egentlig arvelig disponering for skudrædhed findes tilsyneladende ikke.