Avner

Det sker ind i mellem, at avner fra diverse ukrudtsgræsser finder vej ned i øregangen hos hunde eller borer sig igennem huden. Det er en meget ubehagelig situation for hunden og kræver omgående dyrlægebehandling.

Avner i øregangen

Når en avne er kommet ind i den følsomme øregang, vil den arbejde sig nedad, og hunden vil reagere ved at ryste kraftigt på hovedet, klø uden på øret, gnide hovedet hen ad gulvet og i det hele taget være meget generet. Meget hurtigt vil der opstå en betændelsesreaktion med fugtigt, ildelugtende pus og ekstrem ømhed.
Reaktionen er kraftigere end ved ”almindelig” øregangsbetændelse.

Kun sjældent er det muligt for hunden selv at ryste avnen ud, og når den kommer til dyrlæge, vil det være nødvendigt med en narkose. Dels er øret meget ømt, dels er det vigtigt, at dyrlægen får ro til at fiske avnen op og efterfølgende sikre sig, at det hele er kommet med. Øret skal også skylles, og der skal efterbehandles med øredråber.

Det er oftest hunde med hængeører, cockerspaniels o.a. der får avner til at sidde fast i øregangen. Der er også meldinger om hunde, der f.eks løber ind i en kornmark, hopper op og ned, fordi de ikke kan se noget. Når så ørerne flapper op og ned, kan avner fra kornaksene finde vej ned i øregangen.

Avner under huden

Det hyppigste sted at finde avner eller andre plantedele, der har boret sig gennem huden, er på poterne. Her danner de ofte bylder mellem tæerne. Stedet hæver, bliver rødt og ømt, og hunden vil slikke meget på det. Der vil hyppigt være halthed og feber.

Under bedøvelse vil dyrlægen spalte bylden og lede efter den plantedel, der mistænkes for at have givet betændelsen. Det kan sommetider være noget af en udfordring, dels kan de være små eller farveløse, dels kan de vandre et stykke. Det er også en mulighed, at der bare har været et stik ind, men ikke noget, der er blevet siddende.

Stedet med bylden skylles og syes sammen igen, og der gives antibiotika og smertebehandling.
Hvis ikke betændelsen forsvinder og holder sig væk efter denne behandling, kan man være sikker på, at der stadig sidder noget tilbage derinde.

Det er som regel jagthunde og andre hunde, der færdes meget i åbent terræn, der er mest udsatte for disse bylder. De kan i sjældnere tilfælde også ses ved penis og vulva.

På billederne kan ses et eksempel på en af de ukrudtsarter, der kan give problemer. Den hedder gold byg og er et græs i slægt med byg. Stakkene er lange og stive. Dens latinske navn er Hordeum murinum. Hordeum er et gammelt latinsk ord for byg, murinum betyder ”brugbar for mus”, da den er uanvendelig til brødkorn.