Øregangsbetændelse

Hvad er øregangsbetændelse hos hunde?

Øregangsbetændelse er en betændelsestilstand i øregangens hud. Ofte er huden på indersiden af øreflappen også ramt, og desuden kan øregangens brusk være involveret. Der kan være mange forskellige årsager til øregangsbetændelse: Allergi, parasitter, fremmedlegemer osv.

Øregangsbetændelse er en hyppig sygdom blandt hunde, og op til 20% af alle hunde får sygdommen på et eller andet tidspunkt af deres liv. For nogle hunde udvikler det sig til en kronisk tilstand, som de aldrig kommer af med.

Hvad er symptomerne på øregangsbetændelse?

• Kløe eller smerte i et eller begge ører
• Hovedrysten
• Meget ørevoks
• Rød og fortykket hud, af og til på hele øreflappen
• Ildelugtende sekret fra øret
• Sår og hudbetændelse omkring ørerne. Ses, når hunden klør sig kraftigt.

I de kroniske tilfælde kan der desuden komme permanente hudforandringer på øreflappen i form af:

• Skorpet/skællende, fortykket hud
• Mørkfarvning af huden
• Overproduktion af ørevoks

I de tilfælde, hvor hunden er ramt af flere andre sygdomme samtidig med øregangsbetændelsen, kan man f.eks. komme ud for:

• Kløe andre steder end i øret
• Dårlig hudfunktion, hudbetændelse
• Voldsom fældning
• Fedtet, tynd pels

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen øregangsbetændelse?

Diagnosen er ret enkel at stille ved bare at kigge hunden i ørene, men det kan være vanskeligt at finde årsagen til betændelsen. Dyrlægen vil ofte tage en prøve af det sekret, der kommer ud af hundens øre og undersøge det under et mikroskop. Dyrlægen kan dyrke sekretet fra øret for at finde ud af, hvilke bakterier der er til stede. På baggrund af de bakterier, der er tale om, vælger dyrlægen, hvilket antibiotika hunden skal behandles med.

Hvis dyrlægen har mistanke om, at allergi spiller en rolle, kan dyrlægen evt. tage et lille stykke hud og undersøge det i mikroskop eller tage en blodprøve.

Hvordan kan øregangsbetændelse behandles?

Behandlingen af øregangsbetændelse afhænger i høj grad af årsagen til, at hunden har fået sygdommen. Derfor kan man ikke bare ringe til dyrlægen og få noget medicin. Det er vigtigt, at hundens øre bliver undersøgt, så der bliver stillet en præcis diagnose.

Det første punkt i behandlingen er en rensning af øret, så dyrlægen kan se, om der er fremmedlegemer, polypper, svulster, hul i trommehinden osv. Det kan gøre meget ondt, så tit vælger man at bedøve eller sløve hunden.

Hvis der er propper af ørevoks, kan man vælge at lave en øreskylning. Der findes et specialdesignet øreskylleapparat, en såkaldt Auriflush. En auriflush er et øreskylle apparat, som på skånsom måde kan løsne vokspropper i ørerne. 

Derefter vælger dyrlægen den bedste behandling:

• Lokal behandling:
  Lokal behandling foregår direkte i ørene. I de fleste akutte tilfælde skal hunden dryppes med nogle øredråber, der indeholder flere typer medicin - et såkaldt kombinationspræparat. Øredråberne virker kløestillende, bakterie- og svampedræbende. Din dyrlæge kan hjælpe dig med at give øredråberne, så du ikke selv står med at give medicin i ømme ører.
  
  Hvis det er øremider, der er årsagen, kan det være tilstrækkeligt at dryppe et parasitdræbende middel i begge ører eller et receptpligtigt middel i nakken.
  
  Fremmedlegemer fjernes selvfølgelig forsigtigt, så de ikke skader øret yderligere.

• Behandling med tabletter og/eller indsprøjtninger (systemisk behandling):
  Hvis lokal behandling ikke er mulig eller tilstrækkelig, giver man hunden antibiotika i tabletform ofte som efterbehandling til en indsprøjtning. Det kan være nødvendigt pga. smerter, kraftig hudfortykkelse eller mellemørebetændelse.
  
  Hvis øregangsbetændelsen er et af tegnene på en generel allergisk tilstand med symptomer andre steder på kroppen, behandler man hunden med kløestillende midler, f.eks. binyrebarkhormon (prednisolon).

• Operation (kirurgisk behandling):
  Svulster og polypper fjernes under en operation. Det kan være nødvendigt at fjerne dele af øregangen for at få det hele med.
  
  I kroniske tilfælde af øregangsbetændelse kan huden være så fortykket, at medicin ikke hjælper mere. Så kan det blive nødvendigt at fjerne dele af den lodrette øregang eller endda hele det ydre øre. F.eks. kan det være nødvendigt at fjerne øret, hvis brusken i øregangen omdannes til knogle (forbener).

• Smertestillende behandling:
  Mange tilfælde af akutte øregangsbetændelser er smertefulde og kræver, at man giver hunden et smertestillende middel de første dage.

• Forebyggende behandling:
  Du skal med regelmæssige mellemrum kigge hundens ører efter. Hvis der er ørevoks, skal du fjerne det med en tot vat og et ørerensemiddel. Pas på med at bruge en vatpind nede i øret - du kan komme til at ødelægge trommehinden.
  
  Mange hunde har tæt hårvækst i øregangens åbning. Du skal vænne din hund til, at du plukker hårene væk, fordi de samler skidt og voks. Når din hund har været ude at svømme, skal du kigge ørerne efter og tørre dem så godt som muligt.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den får øregangsbetændelse?

Akutte, enkeltstående tilfælde af øregangsbetændelse kan helbredes fuldstændigt. Det gælder typisk øregangsbetændelser, som skyldes at hunden har badet meget, eller at den har øremider. Hvis betændelsen skyldes et fremmedlegeme, der bliver opdaget, inden det har boret sig igennem trommehinden, kan betændelsen også helbredes.

Øregangsbetændelse skyldes ofte allergi. Hvis det er tilfældet, kan du risikere, at hunden får tilbagefald igen og igen. Den kan have perioder med kløe på store dele af kroppen, hvor den evt. skal behandles med binyrebarkhormoner, som kan give bivirkninger i form af fedme og hårtab.

Hvis øregangsbetændelsen er kompliceret af mellemørebetændelse eller af betændelse i det indre øre, kan der opstå permanent beskadigelse i en ansigtsnerve eller i hundens balancesystem.

Hvorfor får hunde øregangsbetændelse?

Følgende årsager kan starte en øregangsbetændelse:

• Allergi er den hyppigste årsag til øregangsbetændelse hos hunde. Det gælder både allergi over for stoffer, hunden indånder, f.eks. husstøvmider, og allergi over for stoffer, hunden spiser. I sjældnere tilfælde kan betændelsen skyldes kontaktallergi overfor stoffer, som øret behandles med, f.eks. ørerens, medicin osv.
• Øremider er årsagen til 5-10% af tilfældene af øregangsbetændelse. Øremider smitter fra hund til hund (eller kat) og ses hyppigst hos hvalpe eller kennelhunde.
• Overproduktion af ørevoks. Man kender ikke årsagen til, at nogle hunde danner for meget ørevoks. Hos andre hunde er overproduktionen en følge af en anden lidelse, som f.eks. nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen.
• Fremmedlegemer i øregangen. Specielt avner kan arbejde sig ned i en behåret øregang.
• Skabmider. Miderne giver anledning til kraftig kløe, og ofte klør hunden sig til blods. Miderne smitter fra hund til hund, og jagthunde kan blive smittet fra ræve. Skabmider er hyppigere i Jylland end på Sjælland, hvor rævene ikke er smittede i samme grad.
• Svulster og polypper kan fylde øregangen ud og medføre ophobning af ørevoks.

Følgende årsager kan forværre en øregangsbetændelse:

• Bakterier. Et fugtigt miljø i øret, en øget mængde af ørevoks og sår efter kradsen er alt sammen noget, der giver god grobund for bakterier som stafylokokker, pseudomonas og e-coli. Denne type komplikationer ses i 80% af tilfældene.
• Svampe. Kroniske hudforandringer, som f.eks. ru og skorpet hud med forøget fedtproduktion, giver god grobund for svampe som malassezia. Hyppige antibiotikabehandlinger mod bakterier kan give grobund for svampe i stedet.
• Mellemørebetændelse. I op til 25% af øregangsbetændelser er mellemøret også påvirket.
• Forandringerne i øret kan føre til en ond cirkel: Jo tykkere huden bliver, jo mindre bliver øregangen, og så bliver det sværere at rense øret ordentligt og at få medicin helt ind i øregangen. Derfor opstår der hyppigere akutte anfald af øregangsbetændelse, hvor huden hæver, øregangen bliver mindre osv.
• Blodøre (blodansamling i øreflappen). Dette se relativt sjældent.
• Betændelse i det indre øre forekommer sjældent.

Hvad er risikoen for, at din hund får øregangsbetændelse?

Op til 20% af alle hunde får øregangsbetændelse i en eller anden form. Hos racer, der er særligt disponerede, er risikoen meget højere.

Følgende årsager giver en øget risiko for øregangsbetændelse:

• Racer med tendens til allergiske lidelser: retrievere, schæfere, west highland white terriers, etc. har øget risiko for øregangsbetændelse, fordi ørernes hud er tynd og sart og ofte påvirkes af generelle hudlidelser. Op til 80% af hunde med allergiske hudlidelser får øregangsbetændelse. 10% af dem har øregangsbetændelse som det eneste symptom!
• Racer med hængeører er særligt udsatte, fordi deres øregange er varmere og mere fugtige end hundeører med bedre luftudskiftning. Det gælder f.eks. amerikanske cockerspaniels.
• Racer med en snæver, hårfyldt øregang, som f.eks. pudler, er særligt udsatte.
• Hunde, der svømmer meget, er særligt udsatte for øregangsbetændelse, fordi den konstante fugtighed og risikoen for urenheder i øret kan give grobund for bakterier og svampe.
• Hunde med et svækket immunsystem er særligt udsatte, fordi ørets modstandskraft mod bakterier og svampe er nedsat. Det gælder f.eks. gamle hunde og hunde, der har været syge i længere tid.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få øregangsbetændelse?
Schæfer, cockerspaniel, labrador retriever, golden retriever, west highland white terrier, bull terrier, newfoundlænder, berner sennen, puddel.

Anden viden om øregangsbetændelse:
Allergi er arveligt, så ved at udvælge avlshunde fornuftigt kan man være med til at begrænse antallet af øregangsbetændelser, der er forårsaget af allergi. 

Husk at tegne en sygeforsikring til din hund

Hvis din hund får brug for behandling, kan du få dækket op til 80 % af dyrlægeudgifterne med en hundesygeforsikring fra Dyrekassen Danmark. Du kan læse mere om, hvad forsikringen dækker og ikke dækker i forsikringsbetingelserne.