Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
AniPlan
Find dyrlæge
Webshop

Lopper hos hund og kat

Om lopper

Den almindeligste loppe herhjemme er katteloppen – Ctenocephalides felis – som vi finder hos både hund og kat. Hundeloppen er sjælden og knytter sig kun til hunde. Man kan kun skelne de to former fra hinanden ved at vurdere hovedformen i et mikroskop. Katteloppens succes skyldes dens evne til at tilpasse sig begge dyrearter og det tørre indendørsklima, vi har i vores huse. Det danske klima er gunstigt for lopper og udendørs bygges loppebyrden op hen over sommeren og efteråret. Indendøre er det loppesæson hele året.

Lopper er blodsugende insekter, der er 1,5-3 mm lange. De er brunsorte og har en sammentrykt kropsform fra side til side. De har kraftigt udviklede springben, som gør, at de kan hoppe over 30 cm. I dyrenes pels klarer de sig dog ved at løbe mellem hårstråene og til det brug har benene en slags kroge til at hage sig fast med. Hunnerne er større end hannerne.

Loppens livscyklus

Lopperne suger blod på værtsdyrene ved at stikke deres snabel ned i dyrets hud og udskille et histaminlignende stof, der forhindrer blodet i at størkne. Det er dette stof, der udløser kløen. Herefter parrer de sig og efter få dage begynder æglægningen. En hunloppe lægger 10-25 æg om dagen. Æggene er hvide, glatte og 0,5 mm lange. De er lige akkurat synlige for det blotte øje. De falder ud af værtsdyrets pels og drysser ned i omgivelserne på de steder, hvor dyrene færdes.

Æggene klækker efter 2-10 dage afhængig af temperaturen. Larverne, der kommer ud, er lyssky og skynder sig ned i revner, gulvsprækker, tæppeluv osv. Her lever de bl.a. af de voksne loppers ekskrementer, som indeholder rester af blod.

Når der er gået ca. 2 uger forpupper de sig., dvs. de spinder en såkaldt kokon og inde i denne foregår forvandlingen til den voksne loppe. Lopperne kan bryde ud af kokonerne hurtigt, men kan også ligge i dvale og vente i månedsvis. De reagerer på vibrationer, infrarød varme, udåndingsluft mm, når der er et pattedyr i nærheden. Dette er forklaringen på, at kæledyrsejere kan opleve et massivt loppeangreb, når de kommer hjem til et hus eller sommerhus, der har stået tomt i nogen tid.

Lopperne hopper på en ny vært, og livscyklus er hermed afsluttet. De foretrækker hunde og katte, men kan også bide mennesker. Her kan de godt lide at sidde et sted, hvor de ”har ryggen mod noget”, f.eks. under kanten på ankelsokker og bukselinninger. Tit laver de flere stik samme sted. Kattelopper kan ikke formere sig på menneskeblod og hopper hurtigt af igen, men kløen efter stikkene kan være ret generende.

Hvordan opdager jeg, at min hund eller kat har lopper ?

Kløe er et fremtrædende symptom hos hunde, mens katte kan have lopper tilsyneladende uden at være sønderligt generet. Det er derfor ret almindeligt, at katten slæber lopper til huse, men at det først opdages, når hunden begynder at klø.

Lopperne kan ses, når man undersøger pelsen, men de bevæger sig hurtigt væk. Finder man ikke lopperne, er et sikkert tegn på deres tilstedeværelse, at de har efterladt deres ekskrementer, som ligner kaffegrums. Er man I tvivl om, hvad det er, kan man putte lidt vand på det på et stykke køkkenrulle. Farves det rødt, er det tegn på lopper.

Man bør aldrig erklære, at ens hund eller kat ikke har lopper, fordi man ikke kan finde nogen. Det kan være svært at finde en lille loppe i en stor pels, og nogen dyr kløer meget selv ved angreb af få lopper. Det er ved dyrets halerod og i lysken, man har de største chancer for at finde lopperne. En tættekam kan være et godt redskab.

Nogle hunde og katte udvikler en allergisk reaktion mod loppespyttet. Her har man en nærmest manisk kløe, hvor dyrene kløer og bider så voldsomt, at der kan komme store sår i huden. Det typiske sted for disse læsioner er over haleroden og op ad ryggen. Har man en loppeallergisk hund eller kat, bør man være særlig omhyggelig i sit valg af loppemiddel, se senere. Læs også mere i artiklerne Loppeallergi hos hunde og Loppeallergi hos katte.

Bekæmpelse af lopper

Når man går i gang med at bekrige de ubudne gæster, skal man hele tiden have i baghovedet, at det kun er 5% af loppeproblemet, nemlig de voksne lopper, der findes på dyret. Resten er i omgivelserne i form af æg, larver og pupper.

Krigen skal derfor føres på flere fronter. Som det første skal værtsdyret eller -dyrene beskyttes med et egnet loppemiddel. Der er et væld af loppemidler på markedet, og der kommer hele tiden nye til. Ikke alle er lige gode, så det kan betale sig at tage sin dyreklinik med på råd. Nogle af midlerne er endvidere receptpligtige og kan kun fås via dyrlægen. Mange af dem er også effektive over for flåter og andre parasitter.

Loppemidlerne påvirker på forskellig vis loppernes nervesystem, således at de lammes og falder af. Stofferne er ufarlige for varmblodede dyr. Kaniner er dog en undtagelse.

Man kan vælge mellem tre strategier: spot-on midler, tabletter og halsbånd. De er alle ret effektive, man skal dog gøre sig klart, at de fleste lopper når at bide inden for de første få minutter efter, at de er sprunget på en hund eller kat. De dør dog senere efter kontakt med dyrets hudfedt eller blod. Der er således ingen midler, der beskytter 100% mod loppebid, men de medvirker alle til på sigt at nedbringe mængden af lopper, idet lopperne dør, inden de når at formere sig.

Spot-on midler

Disse midler er dråber, der omhyggeligt påføres dyrets hud ved at skille pelsen flere steder på ryg og nakke. Midlet fordeler sig herefter i hudfedtet, hvorfra det afgives over de næste 4 uger, herefter gentages behandlingen. Det varer ca et døgn, inden lopperne begynder at dø, og da der hele tiden kan hoppe nye på fra omgivelserne, kan det se ud, som om midlet ikke virker. Det skal man ikke lade sig snyde af; det vigtigste tegn på effekten er, at kløen mindskes.

Nogle spot-on midler er kombineret med et såkaldt insekthormon, som hæmmer udviklingen af æg og larver i omgivelserne.

Da vask fjerner hudfedtet, bør man ikke vaske sit dyr inden behandling - noget de fleste dyreejere ellers føler sig stærkt fristede til, når de opdager lopperne.

Tyggetabletter

Der findes to typer tabletter med henholdsvis lang og kort virkningstid. I begge tilfælde skal lopperne suge blod for at optage midlet.

Ved brug af de langtidsvirkende, der er effektive i adskillige uger - virkningstiden er forskellig fra produkt til produkt - optager lopperne et stof, der slår dem ihjel inden for max et halvt døgn. Dette gælder både de lopper, der er på dyret, og de nyudklækkede lopper, der måtte hoppe på. Disse tabletter er derfor velegnede til en langsigtet bekæmpelse.
Den korttidsvirkende tablet virker inden for en halv time. Man kan rent faktisk se de døde lopper drysse af dyret. Effekten ophører dog allerede inden for et døgn.

Da lopperne skal bide først, vil hunde og katte med loppeallergi stadig blive udsat for loppespyt og dermed intens kløe. Tabletterne kan dog udgøre en vigtig del af strategien mod lopper, idet de bryder loppens livscyklus og dermed mindsker antallet af lopper markant over tid.

Loppehalsbånd

En effektiv beskyttelse mod lopper kan opnås ved at påsætte et loppehalsbånd, der afgiver insektdræbende stoffer over lang tid. Stofferne afgives fra det specialdesignede halsbånd langsomt og kontinuerligt i lave doser i 7-8 måneder. Disse halsbånd har ikke noget at gøre med de halsbånd, der var på markedet for år tilbage.

Andre gode råd

Udover at behandle dyrene – og det er MEGET vigtigt, at ALLE katte og hunde i husholdningen behandles – kan en grundig støvsugning fjerne en del umodne loppestadier og nedbringe smittepresset. Vær særlig omhyggelig med dyrenes liggepladser samt alle paneler, sprækker og hjørner. Vask alle løse tæpper, puder og betræk i maskine. Det kan dog ikke lade sig gøre at fjerne alle loppestadierne, især kokonerne er meget klistrede.

⚠ Det er vigtigt at læse instruktionen på pakningerne grundigt og især undlade at bruge loppemidler beregnet til hunde på katte, også selv om det er samme produkt. Dels er doseringen anderledes, og dels indeholder nogle af midlerne til hunde stoffet permetrin. Dette stof er GIFTIGT for katte og udløser krampeanfald, der oftest ender dødeligt ⚠

Man skal være indstillet på, at det kan være nødvendigt at behandle i lang tid - flere måneder - da 95% af loppeproblemet findes i omgivelserne.

Der vil altid være en diskussion om, hvorvidt man skal behandle forebyggende. Hvis hunden eller katten færdes i miljøer, hvor der er stor risiko for smitte, vil det være oplagt. Omvendt kan man sige, at hvis dyret lever i loppefrie omgivelser, kan man vente med at tackle problemet, indtil det eventuelt opstår. Det har man gode muligheder for med de effektive midler, der findes idag. Denne problematik er især aktuel ved unge dyr, hvalpe og killinger.

Til sidst vises her en lille illustrativ video om lopper. Vær opmærksom på, at lige det produkt, der nævnes her, er giftigt for katte :

Bayvantic vet til hunde 10-25 kg, 4 pipetter

Behandling af pelslus, myg, lopper og flåter

260,00 kr
Køb her
Frontline Spray 250 ml

Dræber voksne lopper på din hund

234,00 kr
Køb her
Frontline Combo 3x0,67ml til hund 2-10 kg

Behandling af lopper, lus og flåter på hunde

225,00 kr
Køb her
MyFleaTrap loppefælde

Miljøvenlig loppefælde

399,00 kr
Køb her
Prac-Tic Hund 22-50 kg, 3 pipetter

Behandling af lopper og flåter til hunde

179,00 kr
Køb her
Effipro Spray 250 ml

Flåt-, lus- og loppespray til hund og kat

193,00 kr
Køb her
Advantage vet. til hunde på 10-25 kg, 4 pipetter

Til forebyggelse og behandling af lopper og pelslus

180,00 kr
Køb her
O'Tom flåttang, stor og lille

Effektivt brækjern til at fjerne flåter

69,00 kr
Køb her
Effipro hund S, 4 pipetter

Spot-on loppe- og flåtbehandling

185,00 kr
Køb her
Netdyredoktors nyhedsbrev Nyheder om kæledyrs sundhed, symptomer og behandling

Vi sender faglig information, tips og tricks og gode tilbud 2-4 gange om måneden. Nye abonnenter får en rabatkode på 10% til webshoppen.