Sponsoreret
Loppeallergi hos kat
Latinsk navn: Allergia pulicis
Hvad er loppeallergi hos katte?
De fleste katte kan have lopper uden at være særligt plaget af dem. De bruger måske lidt mere tid på at vaske sig, og det er ikke altid, man som ejer er særlig opmærksom på det.
Men hos loppeallergiske katte vil et loppebid give en unormalt kraftig reaktion og hermed en ses en voldsom kløe, som man ikke kan undgå at lægge mærke til. Dette skyldes en overreaktion fra immunsystemet over for loppernes spyt.
Hvad er symptomerne på loppeallergi?
En loppeallergisk kat vil slikke og bide sig så meget på ryggen oven for haleroden og videre op ad ryggen, at pels og hud bliver tydeligt forandret. Der vil være hårtab med stive, knækkede hår, og huden vil være rød og irriteret. Endvidere vil der hos nogle af kattene være småsår rundt om halsen, når de kradser sig med bagbenene.
Det er langt fra altid, at man kan finde lopperne, da kattene er meget dygtige til at fange dem i pelsen. Det menes, at de kan fange op til 80% af lopperne. Men hyppigt kan man finde loppeekskrementer, som kan ligne kaffegrums. Er man i tvivl, kan man lægge lidt af det på noget køkkenrulle og putte lidt vand på. Farves det rødt, viser det, at det er blod, der stammer fra loppens måltid.
Selv om man ikke finder hverken lopper eller ekskrementer, kan man ikke udelukke loppeallergi. Det menes, at der nogle gange ikke skal mere end bid fra ganske få lopper til for at udløse kløen, og det er ikke sikkert, at man finder dem i en tæt pels.
Der kan også være andre årsager til allergier hos katte, men lopperne er langt den hyppigste, så enhver kat, der kløer sig, bør være dækket ind med et egnet loppemiddel.
Hvordan behandles loppeallergi ?
Hvis katten er meget generet af sin loppeallergi, vil dyrlægen ofte vælge at sætte den i behandling med kløestillende medicin og evt antibiotika. Men den egentlige behandling består i så vidt muligt at beskytte katten mod loppebid – og dette er meget vigtigt, da allergien ellers vil blusse op igen. Desværre er der ingen loppemidler, der beskytter 100% mod loppebid. En del lopper når at suge blod inden for de første få minutter, efter at de er sprunget på katten. De dør så ret hurtigt efterfølgende, og dette betyder, at de ikke når at formere sig. På sigt reducerer det mængden af lopper betragteligt.
Der er flere muligheder for at beskytte katten mod loppebid – loppehalsbånd, spot-on-midler og tyggetabletter.
Loppehalsbånd
Loppehalsbånd er meget effektive og yder beskyttelse i 7-8 måneder. Det er dog ikke alle katte, der kan gå med halsbånd. Nogen vil ikke finde sig i det, og nogen mister halsbåndet udendørs. Halsbåndet er konstrueret således, at det åbner sig, hvis katten hænger fast i en gren eller lignende, men det er jo ærgerligt, at det går tabt.
Spot-on-midler
Spot-on-midlerne er dråber, der fordeles på kattens hud i nakken og den øverste del af ryggen en gang om måneden. De rummer den udfordring, at midlet skal helt ned på huden for at virke. Her fordeler det sig i hudfedtet på hele katten og afgives langsomt. Det, der havner i hårene, har ingen virkning. Man kan også opleve, at virkningen klinger af i slutningen af den opgivne virkningstid, så må man give det lidt tidligere f.eks med 3½ eller 3 ugers mellemrum. På dette tidspunkt sker der formentlig det, at enkelte lopper når at bide, og så dør de bagefter.
Der kan være enkelte katte, der ikke tåler nogle af spot-on midlerne så godt - de giver sig til at savle. Her må man finde et andet produkt. Desuden må man ALDRIG give en kat spot-on midlet Bayvantic. Der er indregistreret til hunde og er meget giftigt for katte.
Spot-on midlerne virker ikke alle lige godt, nogle er bedre end andre. Derfor kan det være en god idé, at du rådfører dig med din dyreklinik om, hvilke produkter de har bedst erfaring med.
Tyggetabletter
Forskning viser, at mængden af lopper har betydning for, hvor alvorlig loppeallergien bliver. Der findes nu tyggetabletter til katte, som har næsten omgående dræbende effekt på de lopper, der suger blod på en behandlet kat. De kan derfor anvendes som en del af behandlingsstrategien. Loppens livscyklus brydes på grund af den hurtigt indsættende virkning og manglende produktion af levedygtige æg. Hermed nedsættes mængden af lopper efterhånden.
HUSK omgivelserne, ikke kun dyret
Det er vigtigt at huske på, at kun 5% af loppeproblemet, nemlig de voksne lopper, findes på katten. Resten - æg, larver og pupper – findes i omgivelserne og skal bekæmpes her. For udekatte kan det være umuligt at finde kilden til loppesmitte. Læs mere om loppebehandling og loppernes udvikling og livscyklus her
Hvordan er fremtiden for din kat med loppeallergi ?
Da overfølsomheden overfor loppespyt er livsvarig, vil reaktionen dukke op hver gang en loppeallergisk kat får lopper. Afhængig af hvordan katten lever (udekatte), kan det være nødvendigt at holde den beskyttet hele tiden. Indekatte, der ikke udsættes for fornyet smitte, behøver ikke at være i behandling. Man kan dog være så godt som sikker på, at fornyet slikkeri over haleroden er tegn på, at der alligevel har været lopper, der har fundet vej. Det kan vare 6-12 måneder, inden der ikke findes flere i omgivelserne.
Med rettidig og korrekt loppebeskyttelse er fremtidsudsigterne for den loppeallergiske kat fine. Der er mange gode og effektive midler på markedet, og har man sat sig ind i loppernes livscyklus har man gode chancer for at vinde loppekrigen.