Uønsket parring

Det sker ind i mellem, at en hunhund bliver parret ved et uheld. Det kan være, at den er stukket ud gennem en åben dør, mens den var i løbetid, at der pludselig har været en ukendt hanhund i en have, man troede var helt lukket, at man selv har både han- og hunhund og troede, at de var forsvarligt adskilt eller at løbetiden var overstået.

Årsagerne kan være mange, og man kan have mange grunde til at ønske, at der ikke skal blive hvalpe ud af det. Det kan passe dårligt ind i ens eget liv, man har ikke lyst til at få hvalpe af blandet race eller til at få hvalpe i det hele taget, tæven kan være for gammel osv. En stor forskel på han- og hunhund i størrelse behøver ikke at være en grund, men i så fald skal man være indstillet på, at det kan ende med et kejsersnit.

Er min hunhund overhovedet blevet parret?

Hvis man er i tvivl om, der er sket en parring eller ej, kan man lade dyrlægen undersøge hunden. Det gøres ved at indføre en fugtig vatpind i skeden i et minut. Vatpinden placeres i saltvand i 10 minutter, som herefter centrifugeres ned. Ved mikroskopi af bundfaldet kan man se, om der er sædceller eller ej. Metoden er 100 % sikker indenfor 24 timer efter evt. parring og 75 % sikker indenfor 72 timer.

Hvordan afbryder man en drægtighed?

Hunhunde har ægløsning over flere dage og de befrugtede æg ligger løst i livmoderen i ca 20 dage, inden de sætter sig fast i livmoderslimhinden (nidation) og begynder fosterudviklingen. Dette fænomen styres af graviditetshormonet, progesteron.
Ved at give hunhunden indsprøjtninger med stoffet aglepriston, som modvirker progesteronet, sker der en ændring i livmoderslimhinden, således at æggene ikke kan sætte sig fast.

Rent praktisk foregår det ved, at man tager sin hund med til dyrlægen 2 dage i træk og at denne giver en indsprøjtning med aglepriston 2 gange med 24 timers mellemrum. Indsprøjtningerne gives i nakken under huden, hvor der er god plads. Da man har ca 20 dage at løbe på, inden æggene sætter sig fast, anbefales det, at vente til hunhunden er ude af løbetiden. Behandles der tidligt i løbetiden, kan man risikere, at endnu en parring vil resultere i hvalpe.

Man kan anvende metoden indtil dag 45 i drægtigheden, (drægtighedsperioden hos hund er ca 63 dage). Det er en fordel at give abortsprøjterne inden 20. dagen, da de mikroskopiske æg suges op af kroppen og der vil ikke komme flåd el.l. fra skeden. Desuden er effekten 100 % sikker. Venter man til senere, vil der kunne komme afgang af fostre og slim og en mulig mælkeproduktion. Effekten er her nedsat til 95 %.

Det er meget vigtigt, at der følges op på effekten af abortsprøjterne. Det gøres ved hjælp af ultralydsscanning for at kontrollere, at der ikke er sket udvikling af fostre. Ved behandling før 20. dagen foretages scanning 3 uger efter indsprøjtningerne. Ved senere behandles kontrolscannes efter 8 dage.

Er der bivirkninger ved behandlingen?

Hvis der foretages tidlig behandling, er bivirkningerne minimale og næppe mærkbare. Jo længere henne i drægtigheden, hunden er, des mere vil man få et forløb, der minder om en fødsel. Aglepriston blokerer for at progesteronet kan opretholde drægtigheden og der vil ske en udstødelse af fostre.

Der kan være en forbigående smertereaktion på indstikstedet, som kan dæmpes ved en let massage. Da mængden af medicin doseres efter hunhundens vægt, vil man ved hunde over 15 kg fordele indsprøjtningen på 2 steder.

Efter behandling for uønsket parring vil man jævnligt opleve, at den næste løbetid kommer lidt tidligere end forventet.

Hvad kan man gøre for at undgå uønsket parring?

Hvis man ved, at man igen kan risikere at skulle give sin hund en abortbehandling og man er sikker på, at man ikke ønsker hvalpe senere, bør man seriøst overveje at lade den sterilisere. Det er blevet meget udbredt efterhånden og indebærer mange fordele: man slipper for løbetider og evt. falsk graviditet og risikoen for livmoderbetændelse og kræft i mælkekirtlerne hhv. fjernes og minimeres.

Tidligere anvendte man de såkaldte p-sprøjter, hvor man kunne holde hunden ude af løbetid ved en hormonindsprøjtning ca hver 5. måned. Da der viste sig en udpræget risiko for kræft i mælkekirtlerne efter længere tids behandling, anvendes denne metode næsten ikke mere.