Sterilisering af tævehund

Af dyrlæge Jesper Lemche.

Hvad er sterilisering?

Sterilisering af hunden er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner tævehundens livmoder og æggestokke. Neutraliseringen kan også foretages ved en kikkertoperation, hvor kun æggestokkene fjernes. Det er lige så effektivt, men forudsætter at hunden ikke har været drægtig eller behandlet medicinsk mod løbetid.

Sterilisering medfører, at din hund ikke kommer i løbetid, at den ikke kan få hvalpe, og at den ikke vil blive falsk gravid. Samtidig forhindrer en sterilisering sygdomme i livmoder og æggestokke som f.eks. livmoderbetændelse og kræft i æggestokkene. Hvis man steriliserer hunden tidligt i livet, nedsætter man også dens risiko for at udvikle kræft i mælkekirtlerne (brystkræft).

Alle tævehunde har ca. 25 % risiko for i løbet af deres levetid at udvikle kræft i mælkekirtlerne. Denne risiko nedsættes til mindre end 8%, hvis man steriliserer før 2. løbetid og helt ned til under 1%, hvis man steriliserer, før hunden har haft sin første løbetid.

Du kan vælge at lade din hund blive steriliseret, hvis du vil undgå at den kommer i løbetid, får hvalpe eller bliver falsk gravid. Samtidig bliver nogle alvorlige sygdomme forebygget eller undgået.

Den steriliserede tævehund skal ikke gennemgå løbetider, hvor den kan risikere uønskede parringer, hvor den måske ikke må færdes, hvor den plejer, og hvor den måske skal gå rundt med bukser og ble. Den bliver ikke udsat for de hormonelle påvirkninger, vi kalder falsk graviditet, hvor den får mælk i mælkekirtlerne og ændrer adfærd i en periode.

Hvad er bivirkningerne ved, at min hund bliver steriliseret?

Ulemperne ved en sterilisation er, at din hund skal gennemgå en operation under fuld narkose. Men en ung, sund og rask hund tåler langt bedre operation end den ældre hund, som kan have udviklet livmoderbetændelse eller kræft i mælkekirtlerne, og hvor en operation er nødvendig for at redde hundens liv. På moderne veldrevne dyreklinikker vil din hund ikke opleve nogen smerte eller væsentligt ubehag i forbindelse med en operation. Der anvendes de bedste bedøvelsesmidler og smertestillende medicin, og patienterne overvåges omhyggeligt både før, under og efter operationen.

Steriliserede hunde har lettere ved at blive tykke end ikke steriliserede, men det problem løser du med passende fodring og motion. Det er beregnet, at en sterilisation medfører en nedsættelse af stofskiftet til 80% af det oprindelige. En tilsvarende nedsættelse af energiindholdet i foderet vil være nødvendig for at forhindre overvægt. Til dette formål kan du med stor fordel bruge et kalorielet foder.

Enkelte tævehunde af racer med lang krøllet pels kan få pelsproblemer efter en sterilisation, og der ses også en tendens til, at røde og brune langhårede hunde vil miste noget af glansen i pelsen.

Nogle få steriliserede tævehunde vil kunne blive urininkontinente, når de bliver ældre. Det vil sige, at de ikke kan holde på vandet, når de slapper af og sover, og derfor kan det dryppe med urin fra dem. Dette problem kan løses med medicin.

I forhold til ikke neutraliserede hunde er der fundet en let øget risiko for skader på knæenes korsbånd hos steriliserede hunde.

Nyere forskning har påpeget en mulig øget kræftrisiko for neutraliserede hunde af udvalgte racer. 

Knoglekræft: Store racer er generelt disponerede, og der er øget risiko ved neutralisation før 1. løbetid.

Blærekræft: Skotsk Terrier, Fox Terrier, Beagle og West Highland White Terrier.

Lymfeknudekræft: Doberman, Rottweiler, Boxer og Berner Sennen.

Hudkræft: Golden Retriever, Labrador Retriever, Boxer og Boston Terrier.

Kræft i milten: Schæfer, Golden Retriever og Labrador Retriever.

Risikoen for at hunde udvikler kræft øges med alderen, og da neutraliserede hunde lever længere end ikke neutraliserede, vil neutraliserede hunde hyppigere blive diagnosticeret med kræft. Men det er kompliceret stof, flere undersøgelser skal foretages, og valget om sterilisering skal altid tages med udgangspunkt i den enkelte hund i samråd med dyrlægen.

Det er også muligt at give hunhunde hormonbehandling med de såkaldte p-sprøjter for at holde dem ude af løbetid. Denne behandling øger risikoen for udvikling af livmoderbetændelse og kræftsvulster i mælkekirtlerne.

Hvornår er det bedst tidspunkt at lade hunden sterilisere?

Tævehunde har en cyklus, så de kommer i løbetid ca. hver 6. måned. I de første 8-10 uger efter en løbetid er der stadig hormoner, der er aktive. Derefter indtræder en hvilefase indtil ca. 1 måned før den næste løbetid. Denne hvilefase er det bedste tidspunkt til en sterilisering.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis…

...du har fået en tævehund og ikke ønsker, at den skal have hvalpe. Ud fra dine ønsker og din hunds alder og race, vil din dyrlæge kunne rådgive dig om den bedste løsning for din hund.