Autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA)

Af dyrlæge Mette Pilgaard Kristensen

Hvad er autoimmun hæmolytisk anæmi hos katte?

AIHA er en lidelse, hvor katten danner antistoffer mod sine egne røde blodlegemer. Disse antistoffer binder sig til overfladen af de røde blodlegemer, hvilket "fortæller" immunforsvaret, at cellerne er syge. Når dette sker, vil de røde blodlegemer blive ødelagt, og katten vil vise tegn på blodmangel (anæmi).

Man kan inddele AIHA i 2 hovedgrupper. I den primære form er antistofferne rettede mod helt normale, raske røde blodlegemer, hvorimod de i den sekundære form er rettede mod røde blodlegemer, hvis overflade-struktur har ændret sig. Ændringen kan ske som følge af f.eks. medicin, infektioner eller kræftlidelser. Den sekundære form er langt den mest almindelige.

Hvad er symptomerne på autoimmun hæmolytisk anæmi?

• Pludseligt opstået slaphed og træthed, især i forbindelse med leg eller anden energiudfoldelse
• Blege slimhinder
• Enkelte katte med AIHA viser tegn på gulsot 

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen autoimmun hæmolytisk anæmi?

Den indledende kliniske undersøgelse af katten har til formål at be- eller afkræfte mistanken om blodmangel. Dyrlægen vil først kigge på slimhindernes farve og bedømme blodets evne til at transportere tilstrækkelige mængder ilt rundt i kroppen. Det sidste kan bedømmes udfra hjerte- og lungefunktionen, idet katte med blodmangel ofte vil have forhøjet puls og en hurtig, overfladisk vejrtrækning.

Dernæst vil dyrlægen vurdere, om milten og/eller leveren er forstørret. Denne undersøgelse er vigtig, da en forstørret milt eller lever kan være tegn på, at kattens røde blodlegemer bliver nedbrudt hurtigere end normalt.

For at stille den endelige diagnose skal der foretages en grundig blodundersøggelse. Derfor tager dyrlægen en blodprøve og laver en speciel undersøgelse, kaldet en Coombs undersøgelse. Den viser, om de røde blodlegemer rent faktisk er dækket af antistoffer.

Herefter skal blodet undersøges under mikroskop. Her kigger dyrlægen på, hvordan de enkelte røde blodlegemer ser unormale ud, og om der er tegn på blodparasitter eller forskellige kræftceller, som kan forekomme ved den sekundære form af AIHA.

Desuden er det vigtigt at fastslå, om knoglemarven er i gang med at lave nye, raske celler som erstatning for de syge. Endeligt kan dyrlægen undersøge både kattens blod og urin for specifikke nedbrydningsprodukter fra de røde blodlegemer. En forøget mængde af disse nedbrydningsprodukter er nemlig tegn på, at cellerne bliver ødelagt for hurtigt og at katten således kan lide af hæmolytisk anæmi.

Hvordan behandles autoimmun hæmolytisk anæmi?

Katte med denne lidelse har svært ved at transportere tilstrækkelige mængder ilt rundt i kroppen. Dyrlægen vil derfor anbefale hvile og evt. tilføre katten ilt. I meget alvorlige tilfælde kan det desuden være nødvendigt at give katten en blodtransfusion.

Den videre behandling omfatter binyrebarkhormon-terapi, som både forhindrer kroppen i at producere de skadelige antistoffer og desuden hæmmer disses evne til at binde sig til de røde blodlegemer. Behandlingen medfører, at kroppens immunforsvar ikke længere opfatter de røde blodlegemer som syge, og cellerne vil derfor ikke blive nedbrudt.

Behandlingen skal fortsætte i minimum 2-3 uger. Herefter skal katten igen undersøges af din dyrlæge. Nogle katte kan efter denne periode helt undvære binyrebarkhormoner, hvorimod andre må fortsætte med behandling gennem hele deres levetid.

Hvis kattens blodlidelse er opstået som følge af f.eks. en infektion eller kræftlidelse, og altså tilhører gruppen med de sekundære AIHA-typer, vil dyrlægen naturligvis også behandle den tilgrundliggende sygdom.

Hvordan er fremtiden for din kat hvis den har autoimmun hæmolytisk anæmi?

Kattens fremtid afhænger både af, hvor alvorlig selve blodmanglen er, og om der kan findes en tilgrundliggende årsag til sygdommen. Hvis symptomerne på blodmangel opdages tidligt, kan man i mange tilfælde undgå en alvorlig og livstruende situation for katten.

Da de fleste AIHA-tilfælde hos katte skyldes infektioner med blodparasitter, f.eks. hæmobartonella, eller en voldsom reaktion mod forskellige typer medicin, er det meget vigtigt at komme i gang med den korrekte behandling så hurtigt som muligt. Dette vil øge kattens chancer for at komme sig over sygdommen.

Hvorfor får katte autoimmun hæmolytisk anæmi?

I de primære AIHA-tilfælde, dvs. de tilfælde, hvor kattens antistoffer binder sig til tilsyneladende raske røde blodlegemer, kan der ikke findes nogen tilgrundliggende årsag. Man mener, at lidelsen opstår som følge af en reguleringsfejl i kroppens eget immunsystem. Reguleringsfejlene indebærer, at immunforsvaret mister sin evne til at skelne mellem kroppens egne, raske celler og de celler, der kommer udefra, f.eks. virus eller andre infektionsskabende organismer. Dette medfører, at immunsystemets celler nu ukritisk angriber både kroppens egne, raske celler og fremmede/syge celler.

I de sekundære AIHA-tilfælde, dvs. de tilfælde, hvor kattens antistoffer binder sig til røde blodlegemer, hvis overflade-struktur har ændret sig, skyldes blodlidelsen en anden og adskilt sygdom. F.eks. kan forskellige typer medicin, metaller, blodparasitter og enkelte kræftlidelser beskadige de røde blodlegemers overflade og fremprovokere en sådan antistof-binding. Langt de fleste AIHA-tilfælde hos katte er af den sekundære type, og den tilgrundliggende årsag er oftest infektioner med blodparasitter eller modreaktioner overfor forskellige typer medicin.

Hvad er risikoen for, at din kat får autoimmun hæmolytisk anæmi?

Lidelsen er meget sjælden.