Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her
489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her

Sponsoreret

Eklampsi

Latinsk navn: Eclampsia

Af dyrlæge Kristina Trommer Ahlfors.

Hvad er eklampsi hos kat? 

Eklampsi er en tilstand, hvor blodets calciumindhold er for lavt (hypocalcæmi) i forbindelse med den sidste del af drægtigheden og i de første uger af diegivningsperioden.

Hvad er symptomerne på eklampsi hos katte? 

Symptomerne på eklampsi er, at hunkatten begynder at...

  • puste og gispe
  • blive urolig
  • få muskelsitren

Hvis tilstanden får lov at udvikle sig yderligere, forværres tilstanden med...

  • kramper
  • koma
  • og i sidste instans dør den

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen eklampsi? 

Diagnosen eklampsi stilles ud fra symptomerne, og kan bekræftes ved en undersøgelse af blodets calciumindhold.

Hvordan behandles eklampsi hos katte? 

Eklampsi behandles med injektioner af et calciumpræparat. Endvidere gives et godt foder, der er beregnet til drægtige og diegivende katte.

Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den får eklampsi? 

Langt de fleste katte kommer sig hurtigt, når de først er kommet i behandling, men det kan være nødvendigt at tage killingerne fra i en periode for herved at nedsætte moderdyrets mælkeproduktion. Katte, der tidligere har haft eklampsi, har en øget risiko for ved senere drægtigheder igen at udvikle tilstanden.

Hvorfor får katte eklampsi? 

Eklampsi skyldes som nævnt, at calciumindholdet i blodet bliver for lavt. Grunden hertil er, at den diegivende kat udskiller calcium i mælken, og at dens normale reguleringsmekanisme derfor ikke kan følge med.

Hvilke katte er særligt udsatte for at få eklampsi? 

Tilstanden har ikke nogen særlig race-tilknytning. Det er dog især katte, som får store kuld, der er de mest udsatte, men eklampsi er generelt ikke hyppigt forekommende hos katte.

Er eklampsi arveligt? 

Der er ikke påvist arvelighed af eklampsi, men kattens evne til at få store kuld kan godt være arvelig.

Hvad kan man som ejer gøre for at forebygge eklampsi? 

Eklampsi kan forebygges ved at benytte et godt foder, der er beregnet til drægtige og diegivende tæver i den sidste del af drægtigheden og i diegivningsperioden.

I diegivningsperioden kan der i nogle tilfælde gives calciumtilskud. Dette skal man helt undgå sidst i drægtigheden, da det kan forstyrre kroppens normal calciumstofskifte på grund af det øgede behov til mælkeproduktionen.