Sponsoreret
Hjertesygdomme
Latinsk navn: Morbi cordis
Hjertesygdomme hos katte kan være medfødte, eller det kan være hjertelidelser, som katten udvikler i løbet af livet. Man regner med, at ca. 0,6% af katte er født med en hjertelidelse, og som med mennesker kan betydningen af denne variere.
Der findes ikke noget retvisende tal for, hvor stor en del af katte der udvikler en hjertelidelse i løbet af livet, da de oftest ikke bliver diagnosticeret. Men en del af de pludselige dødsfald, man ser hos katte, ved man, skyldes hjertesygdom, der ikke er blevet diagnosticeret.
Langt de fleste hjertelidelser involverer hjertemuskulaturen og går samlet under betegnelsen: cardiomyopathier.
Cardiomyopathierne påvirker hjertets fyldningsfunktion eller hjertets pumpefunktion.
Hjertesygdomme hos katte:
- Hypertrofisk cardiomyopathie (HCM)
- Dilateret cardiomyopathie - for stort hjerte- (DCM)
- Pulmonær stenose (forsnævring af lungearterie)
- Aortastenose (forsnævring af hovedpulsåren)
- Endocardiose (utætte hjerteklapper)
- Endocarditis (hjerteklapbetændelse)
- Myocarditis (betændelse i hjertemuskulaturen)
- Pericarditis (betændelse i hjertesækken)
- Diverse medfødte hjertelidelser, fx hul i hjertet
- Kræft i hjertet eller spredning af kræft til hjertet
Symptomer på hjertesygdom hos kat:
Flere af disse hjertelidelser kan være symptomfri, indtil pludseligt hjertesvigt. Det skyldes, at symptomerne først viser sig, når fyldnings- eller pumpefunktionen er påvirket - og så går udviklingen pludselig meget stærkt.
De første symptomer kan være:
- katten er mere stille og søger hen for sig selv
- katten kan blive stakåndet og stå med åben mund
- hoste
Nogle hjertelidelser ender ud i blodpropper, der kan sætte sig i lunger, nyrer, hjertet eller i de store blodkar til kattens bagpart. Det vil vise sig som akut krise og eventuelt lammelse i bagkroppen.
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen hjertelidelse?
Nogle katte er som nævnt symptomfri, når de kommer til dyrlæge. Der er dog flere ting, der kan give dyrlægen mistanke om hjerteproblemer. For det første kan dyrlægen måske høre en mislød på hjertet med stetoskop ved den kliniske undersøgelse. Katten kan også have forøget åndedræt eller en for hurtig puls (som ikke er stressrelateret).
Ved mistanke kan dyrlægen lave EKG eller tage et røntgenbillede, som kan pege i retning af hjertelidelse, men den bedste måde at få konstateret hjertelidelsen på er ved ultralydsundersøgelse af hjertet. Det er desværre ikke alle dyrlæger, der har mulighed for at tilbyde denne ydelse, og katten vil da i stedet blive henvist til en, der kan. Blodprøve med biomarkører kan også give et fingerpeg, men resultatet foreligger oftest først flere dage senere, da skal sendes til laboratorie.
Hvordan behandles hjertelidelser hos katte?
Behandlingen af hjertelidelsen afhænger af, hvilken hjertelidelse der er tale om, og i hvilken sværhedsgrad hjertelidelsen er. I nogle, milde tilfælde er behandling ikke nødvendigt, og dyrlægen vil da vælge at følge udviklingen ved jævnlige kontrolbesøg.
Hvis katten er i hjertesvigt, hvilket vil sige, at hjertet ikke er i stand til at pumpe den mængde blod rundt, som er nødvendig for at opretholde kroppens livsvigtige funktioner, så er tilstanden livstruende. En kat med hjertesvigt vil sandsynligvis blive indlagt i iltbur og herefter behandlet efter symptomerne. Dyrlægen vil eventuelt prøve at sænke hjertefrekvensen med medicin, og hvis der er tegn på vand i lungerne, vil vanddrivende medicin også blive brugt. Hvis der er risiko for blodpropper, vil blodfortyndende medicin også indgå i behandlingen.
Når den eksakte diagnose er stillet ved ultralydsskanning af hjertet, bliver der lavet en behandlingsplan til det videre forløb.
Generelt skal man altid tænke på kattens livskvalitet. Det skal derfor med i overvejelserne ved de katte, der har en fremskreden hjertelidelse, og hvor prognosen er dårlig, om katten er bedst tjent med at komme værdigt herfra.
Artiklen er skrevet af dyrlæge Stig Majlandt