Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Gulsot er en ældre betegnelse for den gulfarvning af hud og slimhinder, som forekommer, når galdefarvestoffet bilirubin ophobes i kroppen. Gulsot er ikke en egentlig sygdom, men et symptom. Galdefarvestoffer dannes i leveren, når de røde blodlegemer går til grunde.
En ophobning af galdefarvestoffer kan have tre forskellige årsager:
Når ophobningen af galdefarvestofferne er tilstrækkeligt fremskreden, sker der en gulfarvning af slimhinderne, navnlig øjen- og mundslimhinden. Da årsagerne til gulsot er vidt forskellige, er symptomerne meget varierende.
Nogle af de hyppigste symptomer er kvalme, nedsat appetit, træthed, vægttab og mørkfarvet urin. Afføringen bliver ofte lysere, hvis der er tale om afløbshindring.
Ved at undersøge en blodprøve og evt. en urinprøve, kan man ofte afgøre, hvilken årsag der ligger til grund for gulsoten. Mange dyrlæger kan selv måle mængden af galdefarvestof (bilirubin) i blodet og dermed hurtigt afgøre, om katten har gulsot.
Gulsoten forsvinder, når man behandler den egentlige årsag. Indtil den er fundet, vil man ofte behandle kattens symptomer, og give den kvalmestillende medicin og væskebehandling med drop. Endelig kan det i nogle tilfælde være en fordel at sætte katten på en leverdiæt.
Kattens fremtid afhænger helt af, hvad der er årsag til gulsoten.
Risikoen for FIP er størst for katte i større flokke.
Hæmolytisk anæmi i forbindelse med hæmobartonella kræver, at katten udsættes for smitte. Hæmolytisk anæmi på grund af en reaktion fra immunforsvaret opstår uden nogen forklaring, men forekommer sjældent.
Leverlidelser er ikke sjældne hos ældre katte.
Der er ikke racemæssige dispositioner for hverken FIP eller hæmolytisk anæmi. Ifølge nogle opgørelser er langhårskatte særligt udsatte for leverbetændelse og galdegangsbetændelse.
Flere foderproducenter fremstiller diæter til katte med leverlidelser.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik