Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Mellemøret er det hulrum, der ligger lige på den anden side af trommehinden.
Det er her, de tre små øreknogler hammeren, ambolten og stigbøjlen befinder sig. Fra mellemøret fører der en lille kanal (det eustakiske rør) ned til svælget. Hvis der trænger bakterier eller svampe ind i det lille hulrum, kan der opstå mellemørebetændelse. Hos katte opstår mellemørebetændelse hyppigst som en komplikation til øregangsbetændelse, men også via spredning gennem det eustakiske rør.
I de lette tilfælde kan det være svært at skelne symptomerne på mellemørebetændelse fra symptomerne på øregangsbetændelse. Symptomerne er:
I de mere alvorlige tilfælde er symptomerne:
Dyrlægen renser øregangen hos katten og ser derefter på trommehinden. Hvis den har et andet udseende, dvs. en anden farve, form eller gennemskinnelighed, end normalt, eller hvis der ligefrem er hul i den, er det meget sandsynligt, at katten har mellemørebetændelse.
En røntgenundersøgelse kan vise, om der er kroniske forandringer i mellemøret, men undersøgelsen kan ikke afsløre en akut mellemørebetændelse. Derfor kan det være nødvendigt med et operativt indgreb for at kunne stille diagnosen mellemørebetændelse.
De milde tilfælde, hvor katten har de samme symptomer som ved øregangsbetændelse, bliver som regel helbredt samtidig med, at behandlingen af øregangsbetændelsen eller infektionen i næse/svælg står på.
Hvis der først er symptomer, som tyder på, at ansigtsnerverne er påvirkede, kan der allerede være opstået skader, som ikke kan heles.
Hvis mellemørebetændelsen er kompliceret af betændelse i det indre øre, er der stor risiko for, at din kat aldrig kommer sig helt. Balanceapparatet kan have taget permanent skade. Derfor er det meget vigtigt, at en kat med symptomer fra øret kommer i behandling hurtigst muligt.
Mellemøret er kun adskilt fra den ydre øregang af trommehinden. Det er en sart lille membran (skillevæg), der let går i stykker i forbindelse med sygdomme i øregangen. Derfor bliver betændelser i øregangen relativt ofte spredt til mellemøret. Der er særlig stor risiko for spredning, når der er et fremmedlegeme i øregangen.
Betændelsen kan også blive spredt til mellemøret via det eustakiske rør. Det sker af og til efter en betændelse i de øvre luftveje, som f.eks. halsbetændelse, forkølelse eller influenza.
Risikoen stiger, hvis risikoen for øregangsbetændelse og luftvejsinfektioner er høj. Det er den i følgende tilfælde:
Et hul i trommehinden heler på ca.14 dage. Hvis der er betændelse i området, trækker helingen ud i ugevis.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik