Øregangsbetændelse
Latinsk navn: Otitis externa
Hvad er øregangsbetændelse hos katte?
Øregangsbetændelse er en betændelsestilstand i øregangens hud. Ofte er huden på indersiden af øreflappen også ramt. Der kan være mange forskellige årsager til øregangsbetændelse blandt andet allergi, parasitter, fremmedlegemer såsom græsstrå, men øremider er årsagen i mindst 50% af tilfældene. Det er en relativt hyppigt stillet diagnose. Op til 6% af alle katte får på et eller andet tidspunkt i deres liv øregangsbetændelse. For nogle få udvikler det sig til en kronisk tilstand, de aldrig kommer af med.
Hvad er symptomerne på øregangsbetændelse?
- Kløe eller smerte i et eller begge ører
- Hovedrysten
- Meget ørevoks
- Ildelugtende sekret fra øret
- Sår og hudbetændelse omkring ørerne, hvilket ses når katten klør sig kraftigt.
- Rød og fortykket hud, som af og til ses på hele øreflappen. Dette symptom kan forekomme i de tilfælde, hvor overfølsomhed spiller en rolle.
I de kroniske tilfælde ses desuden permanente hudforandringer på øreflappen i form af:
- Skorpet/skællende, fortykket hud
- Mørkfarvning af huden
- Overproduktion af ørevoks
Øregangsbetændelse kan kompliceres af:
- Bakterie- og svampevækst (det sker hyppigt)
- Mellemørebetændelse
- Betændelse i det indre øre (det sker sjældent)
I de tilfælde, hvor øregangsbetændelsen er en del af et mere udbredt sygdomskompleks ses:
- Kløe og eksem andre steder på kroppen
- Dårlig hudfunktion
- Dårlig pels
Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Diagnosen er ret enkel at stille ved blot at kigge katten i ørerne. Årsagen til øregangsbetændelsen kan være vanskelig at fastslå. Dyrlægen vil ofte kunne se øremider direkte. Hvis det ikke er muligt, kan dyrlægen tage en prøve af den væske (sekret), der kommer ud af øret, og undersøge det under et mikroskop. Dyrlægen kan dyrke sekretet fra øret for at finde det bedst egnede antibiotikum mod de tilstedeværende bakterier.
Hvis allergi er mistænkt for at spille en rolle, kan dyrlægen tage en vævsprøve (biopsi) fra huden, og undersøge den i mikroskop.
Hvordan kan øregangsbetændelse behandles?
Behandlingen af øregangsbetændelsen afhænger i høj grad af årsagen til sygdommen. Derfor kan man ikke bare ringe til dyrlægen og få noget medicin. Det er vigtigt, at katten og kattens ører bliver undersøgt, så der bliver stillet en præcis diagnose.
Det første punkt i behandlingen er en rensning af øret, så dyrlægen kan se, om der er fremmedlegemer, polypper, svulster, hul i trommehinden osv. Hvis øret gør ondt, kan det være nødvendigt at berolige eller bedøve katten.
Hvis der er propper af ørevoks, kan man vælge at lave en øreskylning.
Herefter vælger dyrlægen den optimale behandling:
- Lokal behandling:
Lokal behandling er behandling, der foretages direkte i ørerne. Hvis det er øremider, der er årsagen, kan et parasitdræbende middel, som bliver dryppet i begge ører, være tilstrækkeligt.
Er der tegn på eksem og/eller betændelse, kan katten dryppes med et middel, der virker på flere måder. Et sådant kombinationspræparat indeholder både kløestillende medicin og stoffer, der dræber bakterier og svampe.
Fremmedlegemer skal selvfølgelig fjernes forsigtigt for ikke at skade øret yderligere.
- Behandling med tabletter og/eller indsprøjtninger (systematisk behandling):
Hvis lokal behandling ikke er mulig eller tilstrækkelig, giver man katten antibiotika i tabletform og/eller via indsprøjtninger. Det kan være nødvendigt pga. smerter, kraftig hudfortykkelse eller mellemørebetændelse.
Hvis øregangsbetændelsen er et af tegnene på en generel allergisk tilstand med symptomer andre steder på kroppen, behandler man katten med kløestillende midler, f.eks. binyrebarkhormon (prednisolon).
- Operation (kirurgisk behandling):
Svulster og polypper fjernes under en operation. Det kan være nødvendigt at fjerne dele af øregangen for at få det hele med.
I kroniske tilfælde af øregangsbetændelse kan huden være så fortykket, at medicin ikke hjælper mere. Så kan det blive nødvendigt at fjerne dele af den lodrette øregang eller ligefrem hele det ydre øre. Sidstnævnte store indgreb kan være nødvendigt, hvis brusken i øregangen omdannes til knogle (forbener).
- Smertestillende behandling:
Akutte tilfælde af øregangsbetændelser kan være smertefulde og kræve smertestillende behandling. Du må aldrig give katten smertestillende midler uden at have kontaktet din dyrlæge. Katte kan dø af bare en enkelt Panodil.
- Forebyggende behandling:
Du skal med regelmæssige mellemrum kigge din kats ører efter. Er der ørevoks, skal du fjerne det med en tot vat og et ørerensemiddel. Pas på med at bruge en vatpind nede i øret. Du kan komme til at ødelægge trommehinden.
Hvordan er fremtiden for din kat, hvis den får øregangsbetændelse?
Akutte, enkeltstående tilfælde af øregangsbetændelse kan helbredes fuldstændigt. Det kan være tilfælde, hvor årsagen er øremider eller et fremmedlegeme, som bliver opdaget, inden det har boret sig igennem trommehinden.
Hvis årsagen til øregangsbetændelse er allergi, kan du risikere, at katten får tilbagefald flere gange. Den kan have perioder med kløe på store dele af kroppen, hvor den skal behandles med medicin, f.eks. binyrebarkhormon, som dog kan give bivirkninger såsom sukkersyge, fedme.
Hvis øregangsbetændelsen er kompliceret af mellemørebetændelse eller betændelse i det indre øre, kan der opstå permanent nervebeskadigelse i en ansigtsnerve eller i kattens balancesystem.
Hvorfor får katte øregangsbetændelse?
- Øremider. Irriterer ørets hud og giver anledning til voldsom ørevoksproduktion. Er årsagen i over 50% af tilfældene.
- Allergi. Både allergi over for stoffer, som katten indånder, f.eks. husstøvmider, og spiser, kan give rødme og kløe i ørerne. Kontaktallergi over for stoffer, som kommes i øret såsom medicin, f.eks. dixantogenolie og neomycin eller ørerens ses også.
- Fremmedlegemer. Specielt avner kan arbejde sig ned i en behåret øregang.
- Svulster og polypper, som er små knuder. De fylder øregangen ud og medfører ophobning af ørevoks.
Følgende årsager kan forværre en øregangsbetændelse:
- Bakterier. Det fugtige miljø, den øgede mængde ørevoks og sår efter kradsen giver god grobund for bakterier som stafylokokker, pseudomonas og e-coli. Bakterier er en hyppig følgevirkning, der kan gøre det svært at påvise øremider som den egentlige årsag. Øremider kan nemlig ikke lide det fugtige miljø, bakterieinfektioner giver.
- Svampe. Kroniske hudforandringer som ru og skorpet hud med forøget fedtproduktion giver god grobund for svampe som malassezia. Hyppige behandlinger med antibiotika, som holder bakterierne i skak, kan give grobund for svampe i stedet for.
- Mellemørebetændelse. Forekommer hyppigere end den diagnosticeres, fordi symptomerne i de milde tilfælde er de samme som for øregangsbetændelse.
- Betændelse i det indre øre.Forekommer sjældent.
Hvad er risikoen for at din kat får øregangsbetændelse?
Op til 6% af alle katte får øregangsbetændelse i en eller anden form.
Følgende katte har øget risiko for øregangsbetændelse:
- Udekatte har større risiko for at blive smittet af en anden kat, der har øremider, end katte som holdes inde eller kun kommer ud i sele.
- Katte med allergi er mere udsat for at få øregangsbetændelse, fordi huden i deres ører er tynd og sart og ofte påvirket ved generelle hudlidelser.
- Katte hvis immunsystem er svækket får lettere øregangsbetændelse, fordi deres ørers modstandskraft mod bakterier og svampe er nedsat, så disse har nemmere ved at angribe. Det gælder katte med immunsystemssygdomme, katte som har været syge i lang tid og gamle katte.
Hvilke racer er særligt udsatte for at få øregangsbetændelse?
Udekatte har størst risiko for at få øremider og dermed øregangsbetændelse.
Anden viden om øregangsbetændelse?
Allergi er arveligt, og en fornuftig udvælgelse af avlskatte kan være med til at reducere antallet af øregangsbetændelser forårsaget af allergi.