Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Ganespalte er en medfødt defekt hos killingerne, hvor loftet i ganen ikke er vokset sammen under fosterudviklingen.
Dyrlægen ser altid ind i mundhulen, når nyfødte killinger bliver undersøgt. Derfor kan dyrlægen opdage en evt. ganespalte med det samme.
En behandling kommer som regel ikke på tale, fordi det er mest forsvarligt at aflive en killing med ganespalte.
I lande, hvor der er videre grænser for, hvor langt man vil gå, opereres enkelte katte for ganespalte, men dette anbefales ikke. Er spalten så lille, at killingen evt. kan vokse op med den, kan operation dog forsøges senere i livet.
Det kræver meget omhyggelig sygepleje, hvis en killing skal overleve med en ganespalte. Ofte kan der opstå følgesygdomme, som f.eks. lungebetændelse.
Ganespalte er en arvelig lidelse. Den kan også opstå hos killinger, hvis den drægtige kat er blevet udsat for stress eller medikamenter, der har skadet fostrene.
Det er forholdsvis ofte, at der optræder ganespalte i killingekuld. Man bør undgå at avle på dyr, der har eller har haft ganespalte, fordi det er en arvelig lidelse.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik