Hund
Kat
Hest
Smådyr
Videnskab
VetPlan
Brevkasse
Find dyrlæge
Webshop
Se udvalgte Produkter

Produkter fra vores butik

489,00 kr

SPECIFIC FXD Adult, 7 kg Køb her
998,00 kr

Hill's Science Plan Feline Adult Chicken, 15 kg Køb her
509,00 kr

Royal Canin Derma Skin & Coat Dry, Cat 3,5 kg Køb her
Tilbud
575,00 kr
402,00 kr

VetPro voksen kattefoder 8 kg (4x2 kg) Køb her
649,00 kr

Virbac HPM Adult Cat, 7kg Køb her

Sponsoreret



Blodprøver

Af veterinærsygeplejerske Alice Nicklas Riis.

Hvornår udtages blodprøver?

Blodprøver udtager man for at undersøge:

  • Blodets sammensætning af forskellige celler
    Her undersøges blodprøven for røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Infektioner afsløres af og til ved forandringer i det totale antal af hvide blodlegemer, samt i det indbyrdes forhold mellem de forskellige hvide blodlegemer. Antallet af røde blodlegemer kan fortælle, om der er blod- og/eller væskemangel. Blodplader er vigtige for at forhindre indre blødninger, og de spiller også en rolle i immunsystemet. Mangel på blodplader i det cirkulerende blod kan opstå ved visse immunologiske og/eller infektiøse sygdomme.
  • Blodets indhold af vigtige enzymer
    Enzymmålinger kan afsløre skader på livsvigtige organer som f.eks lever og nyrer. I tilfælde af sygdom i disse organer vil man kunne måle stoffer der frigøres i blodet. Disse værdier vil enten være forhøjede eller for lave i forhold til normalværdierne.
  • Blodets celler kan undersøges i et udstrygningspræparat
    Et udstrygningspræparat kan undersøges under mikroskopet og afsløre unormale celler. f.eks leukæmiceller.
  • Blodets indhold af antistoffer, f.eks mod rabies inden indrejse til f.eks Norge eller Sverige.
  • Hormonforandringer kan også måles i blodet, man undersøger f.eks binyrerne eller skjoldbruskkirtlen på denne måde, og behandling af sygdomme i de organer kontrolleres med lignende prøver.

Hvordan udtages en blodprøve?

Dyret klippes på et lille område, hvis pelsen er meget tæt. Indstiksstedet desinficeres, hvorefter man stikker en nål ind i blodåren. De glas man bruger til blodprøver er præparerede med nogle stoffer der gør at blodet ikke koagulerer, så man kan foretage prøverne bagefter. Oftest udtages blodprøverne på forbenet, men kan i princippet udtages hvor der forekommer tydelige vener f.eks halsvenen, bagben og endda under tungen.

Hvor ofte skal der udtages blodprøver?

  • Hunde som ikke er syge, får sjældent udtager blodprøver.
  • Hunde eller katte som indlægges, får ofte målt en serie af blodprøver. Det er vigtigt at forstå at blodets sammensætning hele tiden ændres, og derfor bør følges nøje.
  • Hunde eller katte som f.eks er i behandling med insulin, bør have kontrolleret blodets indhold af sukker løbende.
  • Hunde som modtager medicin for f.eks. epilepsi, bør kontrolleres ca. hver 6. måned.
  • Ældre katte med begyndende nyresvigt, kan følges
  • Ældre patienter kan vurderes f.eks. inden en bedøvelse.

Mange af blodprøverne har de fleste dyrlæger selv mulighed for at undersøge i klinikken, men der er ofte prøver, man er nødt til at sende til større laboratorier. For eksempel skal blodprøven for godkendelse til indrejse i Sverige laves på et laboratorium, der er godkendt af de svenske myndigheder.

Du skal kontakte din dyrlæge hvis...

Din hund eller kat skal have taget en blodprøve.