Blodtyper hos katte

Af dyrlæge Christa Hede.

Hos både dyr og mennesker består blodet af røde blodceller, hvide blodceller, blodplader og plasma. De røde blodceller er ansvarlige for transporten af ilt til vævene og årsagen til, at blodet har den kraftige røde farve.

På overfladen af de røde blodceller sidder specielle overflademarkører, hvis funktion endnu er ukendt, men som under givne omstændigheder kan virke som antigener.

Overflademarkørerne eller antigenerne består af specifikke kulhydrater forbundet med proteiner og fedtsyrer fra blodcellens overflade. Ligesom hos mennesket er det strukturen af disse overflademarkører, antigener, som er afgørende for, hvilken blodtype katten har.

Blodtypen

Katte kan have blodtype A, B eller AB.

Antigen

Hvis antigenet på overfladen af den røde blodcelle har en kemisk sammensætning bestående af stoffet N-glycolyl-neuraminsyre, har cellen blodtype A, hvorimod blodceller med stoffet N-acetyl-neuraminsyre på deres overflade, har blodtype B.

En kombination af lige mængder af begge neuraminsyrer findes hos katte med blodtype AB.

Katte med denne blodtype har derfor begge antigener siddende på overfladen af deres røde blodceller. Antigenets kemiske sammensætning, og derved også blodtypen, nedarves fra forældredyrene.

Antistof

Hvis en kat med én blodtype modtager blod fra en kat med en anden blodtype, kan der dannes antistoffer mod de donerede blodceller. Antistofferne dannes når antigenerne på overfladen af de røde blodceller signalerer til immunforsvaret, at "fremmed" antigen på donorkattens røde blodceller er genkendt. Reaktionen opstår ved blodtransfusioner, hvor donorkattens blodtype ikke matcher modtagerkattens blodtype. Blodtransfusionen fører her til antistofdannelse mod de fremmede blodlegemer og destruktion af de overførte røde blodceller.

Alloantistof

Den specifikke antistofproduktion, rettet mod blodtyper med anden antigenstruktur, kan for kattens vedkommende også ske uden at katten tidligere har været eksponeret for anden blodtype.

Det vil sige, at der i kattens blod optræder naturligt forekommende antistoffer mod de andre blodtyper.

Alle blodtype B-katte ældre end tre måneder har således et højt niveau af naturligt forekommende  antistoffer mod blodtype A. Antistofferne i blodet kan være meget kraftige og kaldes alloantistoffer eller anti-A antistoffer.

I modsætning hertil har katte med blodtype A meget svage alloantistoffer, eller anti-B antistoffer, rettet mod blodtype B-katte.

Da katte med blodtype AB udtrykker begge antigene markører på overfladen af deres røde blodceller, har de ingen alloantistoffer i blodet.

Blodtypefordelingen

Blodtype A er den hyppigst forekommende blodtype blandt katte, men indenfor visse katteracer, specielt Birma, Britisk Korthår, Devon Rex og Perserkatte findes en relativ høj andel af katte med blodtype B.

Blodtype AB må betragtes som sjælden.

Blodtyper - generel oversigt

Studier af katte har vist, at prævalensen af katte med blodtype B varierer meget efter geografisk beliggenhed. Høj prævalens af katte med blodtype B findes blandt andet i Australien (26%), Paris, Frankrig (15%) og Tokyo, Japan (10%).

Et studie i fordelingen af blodtyper blandt 244 testede katte i Københavnsområdet fra 1994 fandt 227 katte med blodtype A (93%) og 17 katte med blodtype B (7%). Der fandtes ingen katte med blodtypen AB. Af de testede katte med blodtype B var frekvensen høj indenfor racerne Birma, Britisk Korthår og Perserkatte. Blandt almindelige huskatte fandtes 2% med blodtype B.

Arvegang

Som tidligere nævnt nedarves blodtypen, ligesom hos mennesket, fra forældredyrene. Den præcise arvegang indenfor kattens AB-blodsystem er endnu ikke helt klarlagt.

Man ved med sikkerhed, at det gen, som udtrykker blodtype A, er dominerende over det gen, som udtrykker blodtype B.

Katte, der udtrykker blodtype B, kan derfor kun have haft forældredyr med blodtype B.

Katte, der udtrykker blodtype A, kan have haft forældredyr, som enten begge var blodtype A, eller hvor den ene af forældredyrerne har været blodtype B. Hvis en kat derfor får genetisk arvemateriale fra forældredyr med to forskellige blodtyper, vil katten kunne være enten af blodtype A eller B.

Arvegangen indenfor den sjældne AB-blodtype er som nævnt endnu ikke kendt. Nogle mener, at et tredje gen undertrykker A's dominans over B, så der opstår co-dominans mellem de to gener. Co-dominansen betyder at både antigenmarkøren for blodtype A og B udtrykkes på blodcellens overflade.

Hvorfor blodtypebestemme sin kat?

Den kliniske betydning af kattens blodtype er relateret til det høje niveau af naturligt forekommende alloantistoffer. Alloantistofferne er, som tidligere beskrevet, potente antistoffer rettet mod blodtyper med anden antigenstruktur. Mere end 95 % af alle katte med blodtype B indeholder moderate til høje niveauer af alloantistoffet anti-A antistof.

Andelen af blodtype A-katte med alloantistoffet anti-B antistof udgør omkring 25 %, og niveauet hos de positive katte er meget lavt.

I specielt to situationer er viden om den enkelte kats blodtype, og dermed ventuelle alloantistoffer, af meget stor betydning.

Den ene situation er ved blodtransfusioner, hvor blod mellem to katte udveksles. Den anden situation er ved fænomenet Neonatal Isoerytrolyse.

Blodtransfusion

Det høje niveau af alloantistoffer eller anti-A antistoffer hos type B-katte medfører en kraftig uforligelighedsreaktion, hvis de modtager blod fra en type A-kat. Reaktionen vil føre til at de donerede blodceller ødelægges indenfor minutter eller timer, afhængig af niveauet af alloantistoffer hos modtagerkatten. Reaktionen kan i værste fald ende med, at katten ikke overlever. Situationen er dog ikke så almindelig på grund af den lave andel af type B-katte i populationen som helhed.

Hvis den omvendte situation er tilfældet, og type B-donorblod overføres til en modtagerkat med blodtype A, udebliver en kraftig uforligelighedsreaktion, og katten overlever, men levetiden af de røde blodceller vil være kraftigt reduceret. Typisk vil cellerne overleve to dage. Til sammenligning vil blodceller, der overføres mellem katte af samme blodtype, typisk kunne overleve mellem 30-38 dage.

Neonatal Isoerytrolyse

Hvis en hunkat føder killinger med anden blodtype end sin egen, kan naturligt forekommende antistoffer mod denne blodtype overføres til killingerne via mælken.

Neonatal Isoerytrolyse ses, hvor en hunkat med blodtype B føder killinger med blodtype A eller AB. Alloantistoffet anti-A antistof kan overføres med kolostrum (råmælk), der er den første mælk,  hunkatten producerer efter fødslen. Denne råmælk er fyldt med næringsstoffer og "gode" antistoffer, der skal beskytte killingerne mod infektioner i de første levemåneder. Killingernes tarm er "åben" for disse antistoffer de første 16 til 24 timer efter fødslen. Er man derfor bekendt med killingeforældrenes blodtyper, kan Neonatal Isoerytrolyse undgås ved at hindre killingerne i at sutte mælk fra hunkatten, det første døgn efter fødslen. Hvis killingerne uheldigvis får overført alloantistoffer fra kolostrum, opstår symptomer som sløvhed, gulsot og eventuelt brunfarvet urin.

Killingerne bliver oftest syge kort efter fødslen, og overlever oftest kun i 2 til 3 dage efter de kliniske symptomer har vist sig.

Hvordan bestemmes kattens blodtype?

Blodtypebestemmelse af katte foregår på præcis samme måde som ved blodtypebestemmelse af mennesker. Testen udføres af dyrlægen og foregår ved hjælp af et testkort, der har markerede felter for blodtype A og B.

En positiv blodtype viser sig i det felt, hvor blodet indenfor 2 til 3 minutter fremstår som grynet.

Dyrlægen kan herefter tørre blodtypekortet til klienten eller gemme det i patientens journal.