Sponsoreret
Tandpleje hos katte
Du kan selv gøre en indsats og forebygge tandproblemer på følgende måder:
- Børst tænder på din kat dagligt - det er ikke tilstrækkeligt at give tandrigtige godbidder/foder!
- Tjek regelmæssigt, om din kat har rødt og betændt tandkød, tandsten (gulligbrune belægninger), knækkede/beskadigede tænder, misfarvede blålige tænder, sår eller lignende.
- Sørg for, at din kat får undersøgt mundhulen af en dyrlæge minimum én gang årligt.
Dårlig ånde kan opstå ved bl.a. bakteriebelægninger på tænderne, tandkødsbetændelse og paradentose og er et tegn på, at din kat trænger til at få undersøgt sine tænder af en dyrlæge.
Hvordan børster man tænder på en kat?
Din indsats gør en forskel. Jo tidligere du begynder med at børste tænder på din kat, desto nemmere bliver det for den at vænne sig til det - og des bedre forebygger du tandsygdomme. Start med at træne i korte sekvenser og husk at rose din kat, når det samarbejder.
- Brug en passende blød tandbørste og evt. tandpasta lavet til dyr. Alternativt kan du bruge en Petosan Oral Cleaner, som er en blød "sok" til fingeren, som gør, at man kan pudse plak af tænderne. Nogle katte accepterer dette bedre end tandbørsten.
- Har man en kat med tendens til betændt tandkød, mundhulebetændelse, øget plakdannelse mv. kan man med fordel anvende Vetpro Klorhexidin mundgel i stedet for tandpasta. OBS, må kun anvendes et par gange om ugen.
- Hold støttende om dyrets næseryg og løft læben. Børst i rolige cirkelbevægelser først på en enkelt tand. Efterhånden som dyret vænner sig til tandbørstningen, kan man børste flere tænder.
- Når dyret er blevet vant til tandbørstningen, kan du prøve at begynde at børste tændernes indersiden.
Tandkødsbetændelse er den mest almindelige tandlidelse hos katte
Den mest almindelige tandlidelse hos katte er tandkødsbetændelse. Processen begynder med at bakterier lægger sig som et fint lag på tandemaljen. Når foderrester og spyt føres rundt i munden, dannes der på tænderne en hvidlig belægning, som kaldes plak. Hvis plakken ikke fjernes, f.eks. ved tandbørstning, vil der opstå tandsten og senere tandkødsbetændelse.
Tandkødsbetændelse vil ubehandlet efterhånden strække sig helt ned til tandroden og til kæbeknoglen, så der opstår tandkødslommer, og paradentose udvikles. Paradentose medfører, at tænderne løsnes fra knoglen, da knoglen "ædes" af betændelsestilstanden. Paradentose kan ikke helbredes, men kan kontrolleres og forebygges ved regelmæssige eftersyn, tandbehandling og tandbørstning. En mild tandkødsbetændelse kan helbredes med daglig tandbørstning. Er tandkødsbetændelsen meget voldsom, kan det være nødvendigt at give dyret antibiotika. Daglig tandbørstning og løbende kontrol af mundhulen holder herefter tandkødsbetændelsen på afstand.
Hvornår skal din kat have foretaget en tandrensning?
Ved en sundhedsundersøgelse på VetFamily-klinikkerne gennemgås bl.a. kattens mundhygiejne og tændernes tilstand. Vi vurderer tænder og mundhule med henblik på tandstilling, tandsten, tandkød og eventuelle sygdomme som f.eks. paradentose. Derudover tjekkes katte for synlige tegn på FORL (Felin Odontoclastic Resorptive Lesions), som er en form for "huller i tænderne", der starter under tandkødsranden og derfor ikke altid er synlig på tanden. Tilstanden er meget smertefuld for katten og kræver bortoperation af angrebne tænder.
Hvis undersøgelsen viser, at tilstanden kræver en tandrensning eller anden tandbehandling, skal katten altid bedøves og behandles på klinikken.
Hvordan udføres en almindelig tandrensning?
- Ved hjælp af en tang fjerner vi store stykker tandsten, så det er lettere at vurdere evt. blottede tandhalse og tændernes fæste i tandkødet. Samtidig lettes den videre tandrensning.
- Tandsten fjernes med en ultralydsrenser. Ultralydsinstrumentet bruger vand under tryk og højfrekvente svingninger til at løsne tandstenen. Instrumentet sprayer en kold tåge/damp af vand, så bakterierne bliver vasket væk. Tænderne renses indvendigt og udvendigt.
- fter ultralydsrensningen kan der bruges et håndinstrument til at rense tæt ved tandkødet og i eventuelle tandkødslommer.
- Desuden måles dybden af eventuelle tandkødslommer for at vurdere om der er tegn på paradentose. Det vil ofte være nødvendigt at anvende røntgen for endeligt at vurdere tilstandens udbredelse. Røntgen vil også afsløre, om der er FORL til stede under tandkødsranden.
- Dernæst poleres tænderne med polérpasta. På den måde forebygges, at bakterier og plak sætter sig på tænderne. Til sidst kan tænderne renses med klorhexidin, og eventuelle tand kødslommer skylles.
- Efter tandrensningen aftales det næste tandeftersyn, og du får information om efterbehandling, tandbørstning og produkter, der kan hjælpe med den daglige tandpleje.
Du skal kontakte din dyrlæge hvis…
- Din kat har dårlig ånde eller lugter ud af munden.
- Det er mere end et år siden, at du har fået din kats mundhule undersøgt af en dyrlæge.
- Du opdager, din kat har tandkødsbetændelse, som viser sig som en rød kant langs tandranden.
- Du opdager tandsten, en knækket tand eller sår i munden på din kat.
- Du mangler råd og vejledning i tandbørstning af din kat.
---
Kender du VetPlan? Tandtjek er ofte med!
Vi ved, hvor meget dit kæledyr betyder for dig, og derfor har vi lavet en sundhedsplan. VetPlan er udviklet på dyreejeres opfordring og handler om tryghed og sikkerhed for dig og dit kæledyr. Forebyggende sundhedspleje er grundlaget for et langt og sundt liv. En VetPlan inkluderer typisk de vigtigste undersøgelser og vaccinationer, som dyrlæger vurderer, at din hund har brug for i løbet af året. Tandtjek er med i de fleste sundhedsplaner - læs mere her.
Køb tandplejeprodukter
I Netdyredoktors webshop forhandler vi tandplejeartikler til katte og hunde. Vores udvalg består bl.a. af tandpasta, tandbørster, tyggeben og mundgel til forebyggelse af tandsten og tandbetændelse.
Se udvalget her.