Therese Wilbert blev færdiguddannet som dyrlæge i juni 2003. Under studietiden arbejdede hun i cirka fire år på Dahlgaard’s Dyreklinik i Birkerød, og efter endt uddannelse blev hun ansat som dyrlæge samme sted. I april 2004 blev hun ansat på Centrum Dyrehospital i Rødovre, hvor hun arbejdede i knap 11 år. Herefter overtog hun Katteklinikken på Kattens Værn og var direktør for Kattens Værn i knap fire år. Siden sommeren 2018 har hun været tilbage på AniCura Centrum Dyrehospital som hospitalsdirektør.
Som dyrlæge har hun udelukkende arbejdet med mindre husdyr og har interesse for sygdomme hos alle disse arter. Hun har stor interesse for kirurgi og har deltaget i adskillige kurser i både bløddelskirurgi og kirurgisk ortopædi. En særlig interesse har hun for tænder og tandsygdomme, og hun har gennemført en treårig efteruddannelse i tandbehandling ved ESAVS i Sverige. Derudover har hun deltaget i mange tandkurser og internationale kongresser om tandbehandling hos hund, kat og gnavere.
Mest af alt brænder hun dog for ledelse, et godt arbejdsmiljø og en coachende tilgang. En stor del af hverdagen bruges derfor på netop dette, og hun videreuddanner sig løbende, når muligheden byder sig. Der bliver dog også tid til kirurgi og tandbehandlinger ind imellem.
Hun er gift med Simon, og sammen har de to drenge og to katte.