Fodring af marsvin

Den lille gnaver, marsvinet, blev domesticeret af inkaerne i Peru for ca 7000 år siden og holdes stadig af den lokale befolkning, lidt ligesom vi holder høns og kaniner. Tammarsvinet har været holdt som husdyr så længe, at det har udviklet sig til en selvstændig underart i forhold til sine vilde artsfæller.
I 1500-tallet blev det indført til Europa og herhjemme kender vi marsvinet som et populært kæledyr. Det skyldes især, at dyrene har en passende størrelse, ikke er aggressive, er nemme at passe og kan blive ret tamme.

Den rigtige fodring

Marsvin lever udelukkende af planteføde og deres tarmsystem er fra naturens side indrettet på at fordøje store mængder cellulose. Det nedbrydes af en mængde bakterier i nogle tarmafsnit, der fungerer som gæringskamre. Det er vigtigt, at foderet har et højt indhold af fibre og ikke indeholder for mange kulhydrater. Dels af hensyn til balancen mellem tarmbakterierne, men også fordi det har stor betydning, at tænderne hele tiden bliver slebet ved at tygge på fibrene. Marsvinets tænder vokser hele dets liv og manglende tandslid kan give alvorlige problemer.

Hø

Mindst 80% af kosten bør bestå af godt spisehø, og det betyder, at marsvinet skal have adgang til hø døgnet rundt. Det kan serveres enten i en bunke, som også kan bruges til at gemme sig i, eller i en høhæk. Man bør være opmærksom på, at hø ikke kan erstatte bladgrønt fuldstændigt, fordi de slibende silicater mister noget af deres sejhed, når græsset tørres til hø og dermed nedsættes sliddet på tænderne.

Grøntfoder

Afhængig af årstiden kan marsvinet tilbydes et varieret udbud af bladgrønt: mælkebøtter, grove græsarter, ukrudt, bredbladet persille, forskellige kålarter, bladselleri, spinat og mange andre. Der er næsten ingen begrænsninger, men man bør undgå bratte foderskift og ikke give for store mængder af samme slags grønt, før man har set, at det tåles godt af marsvinet.

Marsvin kan ikke selv danne C-vitamin, så derfor er det vigtigt at det tilføres med kosten. Det sker både med grøntfoderet og med foderpillerne. Der er særlig meget C-vitamin i peberfrugt, broccoli, grønkål og persille, men alt grønt indeholder en vis mængde. Ca 20 % af foderet bør være grøntfoder.

Foderpiller

Et pelleret tørfoder, der er formalet og presset i piller, fremstillet specielt til marsvin er det optimale. Et sådant foder er tilpasset marsvins sarte fordøjelse og er tilsat C-vitamin. Der bør kun gives en lille mængde tørfoder hver dag, 1-2 spkf. pr. marsvin. Når det er spist op, skal der ikke gives mere af det før næste dag.

I supermarkeder og andre steder forhandles såkaldte marsvineblandinger. De består typisk af korn, solsikkekerner, cornflakes, paranødder, grønpiller osv., som marsvinet selv kan vælge ud fra. Det er en dårlig løsning. Mange af dyrene bliver hurtigt kræsne vanespisere, der udvælger de fede ting og lader resten stå. Hvis ejeren i misforstået godhed smider denne rest ud og giver en ny portion, vil der være stor risiko for maveproblemer, fedme og værst af alt forvoksede tænder, fordi marsvinet ikke har appetit til at spise hø. Se under tandlidelser hos marsvin.

Andet

Der bør altid være adgang til frisk vand, som regel i en drikkeflaske. I perioder med meget grønfoder vil marsvinet få dækket sit væskebehov den vej og ikke drikke ret meget.

Man kan give grene fra træer (dog ikke blomme og kirsebær). De er gode at gnave barken af og giver dels god beskæftigelse dels et godt tandslid.

Marsvin har ikke behov for mineralsten og disse øger risikoen for dannelse af blæresten.