

Kaniner i kulden

Hvad skal man være opmærksom på?
Mange er bekymrede for deres udekaniner, når vinteren sætter ind og kulden kommer. Vi har samlet et par gode råd.
Generelt tåler kaniner kulde bedre end varme. Du skal altså være mindre bekymret for kaninen på selv meget kolde dage, end en meget varm sommerdag, der lettere tager livet af kaninen end selv den koldeste vinterdag. Raske kaniner har således ingen problemer med at klare selv 15 minusgrader, men der er nogle ting du skal være opmærksom på.
Syge og svage kaniner kan bukke under i kulden. Tjek derfor din kanins helbred. Pelsen skal være glat og ren, der må ikke sidde tørret afføring i bagdelen på den, øjerne skal være klare. Kaninen må ikke være forkølet, hvilket du bl.a. kan se ved at den nyser og/eller har sammenklistret pels på indersiden af forpoterne. Det får den, fordi den ”pudser” næse med forpoterne. Er du i tvivl, om kaninen er sund og rask, så kontakt din dyrlæge og få et sundhedstjek af kaninen.
Hvordan hjælper man bedst kaninen gennem vinteren?
Kaniner tåler ikke fugt og træk. Det er derfor vigtigt, at du sikre dig at buret står i læ, og at der ikke er fugtigt i buret. Vær særlig opmærksom på gødningshjørner, hvor der kan opstå kulde, hvis urinen fryser til is. Mug ofte dette hjørne eller dæk det til med frisk halm hver dag.
Kaniner bruger energi på at holde varmen. Derfor spiser kaninen mere, når det er koldt, sørg derfor at give den ekstra foder, når det er koldt. Er du i tvivl om mængden, så spørg, der hvor du har købt foderet.
Skift drikkeflasken ud, når det er frostvejr. Kuglen i røret sætter sig fast, så kaninen ikke kan få vand.
Og sidst men ikke mindst, sørg for at kaninen har massere af godt rent halm i buret, som kan hjælpe den med at holde sig varm.