Kaningulsot / VHD

Denne sygdom har flere navne: Viral Hemorhhagic Disease (VHD), Rabbit Hemorrhagic Disease (RHD) og flere sammenskrivninger RVHD og VRHD. Men alle peger de hen mod, at det har noget med blødning (hæmorhagi) at gøre.

Sygdommen, der er forårsaget af et calicivirus, er meget smitsom og ender ofte, men ikke altid, dødeligt. I øjeblikket findes der to forskellige varianter af virus, nemlig VHD1 og VHD2.

VHD1

Dette er det oprindelige virus. Det bredte sig ud i verden fra Kina i 1984 og har siden angrebet både tamme og vilde kaniner i hele verden. De vilde kaninpopulationer udgør et reservoir for virus.

Forløbet kan være meget akut, således at ejeren kan finde sin kanin død uden forudgående symptomer.
Der kan også være feber og akut leversvigt, som betyder, at blodet mister evnen til at størkne. Derfor kan ses næseblødning og blødning fra endetarm og urinvejsåbning. Leversvigtet medfører gule slimhinder, som f.eks. kan ses i øjet, - deraf navnet kaningulsot. Døden indtræder typisk indenfor ½-1 døgn.

Endelig forekommer der også et mildere forløb, hvor sygdommen kan strække sig over 1-2 uger, inden døden indtræder. Nogle få overlever og bliver immune.
Det er mest de unge dyr, der rammes af VHD1, og dødeligheden angives til 70-90%.
Der findes ingen virksomme behandlinger og ofte vil man vælge at lade kaninen aflive, da der ikke er udsigt til helbredelse.

VHD2

I 2010 muterede virus, og der opstod i Frankrig en ny variant: VHD2. Denne variant kan også angribe harer, modsat VHD1, som kun er farlig for kaniner.

Symptomerne er de samme, men forløbet er er mere langtrukkent og dødeligheden mindre. Størsteparten, ca 90%, af de nutidige udbrud skyldes VHD2-varianten.
Siden 2016 har der hvert år været konstateret udbrud af VHD2 spredt i Danmark. Denne variant ses hos kaniner i alle aldre.
VHD2 ser ud til at ændre sig hele tiden, ligesom man kender det fra andre virus, f.eks. influenza.

Smitteveje

Fælles for de to varianter er, at virus overføres nemt fra den ene kanin til den anden. Det kan ske ved direkte kontakt, idet der udskilles virus i sekreter fra øjne og mund, fra urin og afføring, og virus optages nemt via næsebor, øjne og gennem munden hos en anden kanin.

Der kan også ske en indirekte overførsel via foder, vand, strøelse, tøj mm, og endelig kan smitte overføres via ådselsædere, fugle, insekter osv. Det er således en virus, der hurtigt kan sprede sig i et område. De fleste udbrud ses om foråret.

Virus er særdeles modstandsdygtigt og kan overleve i op til 3 måneder i omgivelserne. Det tåler udtørring, nedfrysning og opvarmning op til 40 grader.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Hyppigst vil dyrlægen få mistanken på grund af forløbet og de typiske symptomer, og diagnosen kan bekræftes ved en laboratorieundersøgelse på blod, urin, afføring og en svaber fra øjne eller mund. Det varer typisk 1-3 dage, inden man får svar.

Offentlig overvågning

Myndighederne holder et vågent øje med udbredelsen, og VHD er en anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at den dyrlæge, der får mistanken, har pligt til at melde det til den lokale veterinærmyndighed under Fødevarestyrelsen, som herefter vurderer, om der skal foretages obduktion og laboratorieundersøgelse.
Det samme gælder for kaninpest, myxomatose.

Hvad er risikoen for, at din kanin får kaningulsot?

Generelt er risikoen lille, - især hvis kaninen ikke kommer i kontakt med fremmede kaniner, - men i perioder med udbrud bør man være meget opmærksom og holde øje med, om der er udbrud i lokalområdet. I disse tilfælde vil det være klogest at undgå steder, hvor mange kaniner er samlet, fx dyrskuer, udstillinger og hopstævner.

Hvordan kan du forebygge, at din kanin får kaningulsot?

Den bedste beskyttelse opnås ved en årlig vaccination. Der findes flere vacciner, der beskytter mod kaningulsot og/eller kaninpest. Din dyrlæge kan hjælpe dig med at finde den vaccine, der passer bedst til din kanin.