Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Unge kaniner kan udvikle en alvorlig sygdom kaldet Mucoid enteropati, som er en slimproducerende tarmsygdom.
Årsagen til denne sygdom er endnu ukendt. Muligvis skyldes den giftstoffer produceret af sygdomsfremkaldende tarmbakterier. De omtalte giftstoffer nedsætter tarmens bevægelighed/mobilitet, tarmfunktionen stopper og der ses en øget slimproduktion i tyktarmen.
I noget litteratur sammenlignes sygdommen med den hos heste frygtede græssyge.
Sygdommen rammer fortrinsvis helt unge kaniner (7-10 uger gamle). Den ses ofte i forbindelse med en form for fravænning, dvs. hvor der er foderskift, ændring af miljø f.eks. nyt hjem, transport til udstilling eller lignende. Kaninunger dier, indtil de er ca. 7 uger gamle og bør være 8 uger, inden de flytter hjemmefra.
Diagnosen stilles ud fra de ved undersøgelsen konstaterede symptomer. Ved obduktion af døde kaniner kan diagnosen stilles ud fra fundne organforandringer. Mavesæk og tyndtarm vil ofte være gasfyldte, blindtarmen stoppet af et pastaagtigt/tørt indhold, tyktarmen indeholder et klart, slimet sekret, ligesom en mikroskopi af tarmvæggen viser øget slimproduktion, men ikke tegn på infektion.
Da man ikke kender årsagen til sygdommen, findes der ikke nogen specifik behandling. Dødeligheden er høj på trods af intensiv symptombehandling.
Man kan forebygge mave-/tarmproblemer hos kaniner ved at fodre dem korrekt. Foderet skal i store træk stemme overens med ovennævnte diæt, også til raske og sunde kaniner. Det daglige foder må ikke indeholde ret meget kraftfoder. Kaniner kan i virkeligheden klare sig helt uden dette, hvis de hele døgnet har hø af god kvalitet til rådighed og dagligt tilbydes 3-4 forskellige slags grøntsager. Læs mere om fodring her.
Fremtidsudsigterne er dystre for kaniner med mave-/tarmproblemer. De fleste tilfælde ender med dødelig udgang, på trods af korrekt og kærlig pleje og behandling.
Det ved man ikke. Noget tyder dog på, at stress er af afgørende betydning for udvikling af lidelsen. Læs artiklen Godt kaninliv.
Risikoen for problemer med mave-/tarmsystem er stor, hvis man ikke fodrer sin kanin efter dens naturlige behov. Læs mere om fodring her.
Alle racer er disponeret for sygdommen, som fortrinsvis rammer kaniner i 7-10 ugers-alderen.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik