Kæledyr kan smitte mennesker

Afføringen fra mange af Europas godt 40 millioner hunde og knapt 50 millioner katte efterlades på områder, hvor voksne færdes og børn leger. Kattene graver deres afføring ned, mens hundene efterlader fordøjelsesprodukterne i mere eller mindre iøjnefaldende hobe. Afføringen smuldrer med tiden og blandes med jord og gadesnavs. Men det betyder ikke, at den ikke mere udgør en sundhedsrisiko, for æg fra spoleorm og andre snyltere kan overleve længe og holde sig på standby, indtil de har held til at havne i en ny vært, for eksempel et lille barn.

Ejere af kæledyr som hunde og katte opretholder helt naturligt en god hygiejnisk standard på hjemmefronten. Man vasker hænder, når man har tømt kattebakken. Man holder plæner og gangarealer fri for hundelorte, og man beskytter børnenes sandkasse mod at blive benyttet som kattetoilet. Og heldigvis er det ikke beskrevet herhjemme, at familiens kat eller hund har smittet et familiemedlem med den forholdsvis uappetitlige rævebændelorm.

Selv uden specifikt kendskab til zoonose, nemlig overførsel af sygdomsparasitter fra dyr til mennesker, har de fleste mennesker en nærmest instinktiv modvilje mod at røre ved sig selv, andre personer eller madvarer med hænder, der er uvaskede efter kontakt med afføring. Og denne sans for renlighed er med til at forhindre overførsel af smitte.

Zoonoser

Zoonoser er ikke usædvanlige. Der er i Danmark offentlige bekæmpelsesprogrammer for fødevare-zoonoser, som forårsages af bakterierne campylobacter og salmonella. Disse zoonoser kan være dødelige, men som regel medfører de kun opkast, diaré og feber.

I modsætning til fødevarezoonoser smitter farlige infektioner som papegøjesyge og SARS direkte fra fugle til mennesker, AIDS kan overføres fra chimpanser, og tuberkulose smitter fra kvæg til mennesker. Og også smådyr som myg, stikfluer, lopper og flåt kan overføre dødelige sygdomme som malaria og hjernebetændelse.

Zoonosesmitten kan overføres ved bid, krads, kontakt med afføring og ved at spise inficeret kød. Smittematerialet kan for eksempel være proteinforbindelser (Kreutzfelt-Jakobs Syge), virus (hundegalskab og AIDS), bakterier (miltbrand), svamp (ringorm) eller snyltende dyr som encellede dyr (toxoplasmose og malaria) og orme (trikiner, spoleorm og bændelorm).

Selv de husdyr vi er i tæt kontakt med, som hunde og katte, kan være inficerede med sygdomme, der er problematiske, når de overføres til mennesker. Både hunde og katte kan overføre hundegalskab og stivkrampe med bid, altså sygdomme, der kan have dødelig udgang, hvis den skadede ikke er beskyttet af vaccination, eller hvis sygdommen ikke behandles.

Ved kontakt med afføringen fra katte og kaniner kan der overføres toxoplasmose, og hvis gravide kvinder i de tidlige svangerskabsmåneder udsættes for det, kan det medføre en abort eller at fostrets centralnervesystem eller syn skades alvorligt. Det siger sig selv, at gravide skal være specielt påpasselige med at tømme kattebakker.

Saml op efter din hund

Amerikanske undersøgelser har vist, at en tredjedel af alle prøver fra jord i parker og på legepladser er stærkt inficeret af ormeæg fra hundeafføring. Vel at mærke ormeæg, der kan udvikle sig til snyltende orm i den menneskelige organisme. Blandt andet derfor skal hundeejere sørge for at fjerne afføringen fra deres hund, og som det fremgår af skiltet ved en af New Yorks offentlige parker, kan det være dyrt at lade være.  

I Danmark er det ved at være kutyme, at hundeejerne fjerner afføringen fra deres hunde, og det kræver efterhånden en vis hårdhudethed at lade sin hund besørge på en gågade uden at rydde op efter den. 

Af journalist Vibeke Brock.