Tæve eller hanhund
Af Irene Jarnved
Hvad er det rigtige valg for dig?
Der er nok ikke andre end dig selv, der er i stand til at vurdere, hvilket køn du føler dig bedst tilpas med at leve sammen med. Nogle hundeejere sværger til, at tæver er det eneste køn, der er til at holde ud at bo sammen med. En anden vil sige det samme om hanhunde.
Der er dog visse tendenser for begge køn. Dem får du her; så er beslutningen måske lettere at tage?
Tæven
- Hun kan være mere ustabil i temperamentet end hanhunde. Hun er underlagt en kønshormonel cyklus op til et par gange om året, der i værste fald kan give hende op- og nedture i en måneds tid inden løbetiden og 2-3 måneder efter.
- Løbetiden varer i ca. 3-4 uger, og i en uges tid i midten eller 2/3 henne, er hun højløbsk og må IKKE være sammen med hanhunde, medmindre du vil have hende parret. Enkelte tæver må ikke lades ude af syne, heller ikke i haven, da de i denne uge kan finde på at stikke af for at finde en hanhund at parre sig med. Og det plejer ikke at være svært at finde en, der vil stille sig til rådighed.
- Oftest vil en hunhund være ok med samværet med andre hunde af begge køn.
Hanhunden
- Han er ikke underlagt de samme hormonelle forandringer (andet end i sin modningsperiode) og er derfor, som en generel betragtning, mere stabil i temperamentet set over et helt liv.
- Han kan til gengæld risikere at være ”i løbetid” hele året. Nogle hanhunde er så hormonpåvirkede, at de opsøger de løbetider, der findes i miles omkreds, hvilket kan være meget belastende for ejerens nerver.
- Det er ikke usædvanligt, at hanhunde har et anstrengt forhold til andre hanhunde – udelukkende på grund af kønnet. Så knurren og måske udfarenhed imod andre hanhunde, I møder på gåturen, er ikke usædvanligt.
Relaterede artikler