Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Allergi er kroppens overdrevne forsvarsreaktion på stoffer - allergener - i omgivelserne eller i føden. I modsætning til mennesker, der typisk har symptomer fra slimhinderne med nysen og kløende, løbende øjne, så får hunden kløe i huden.
Der findes 4 typer allergiske reaktioner, som er inddelt på baggrund af kroppens reaktion mod allergenet.
For at stille diagnosen allergi er det nødvendigt at tage flere tests i brug:
Hunden skal så vidt muligt holdes væk fra de ting, der fremkalder den allergiske reaktion.
Ved visse former for allergi, f.eks. allergi overfor husstøvmider, kan man foretage en såkaldt hyposensibilisering, hvor man ved injektion af stigende mængder af allergener kan ændre og evt. fjerne symptomerne på allergien. Medicinsk kan man behandle med immunhæmmende midler som cyclosporin, med antihistaminer og endeligt med binyrebarkhormon. Kosttilskud i form af essentielle fede syrer vil ofte reducere kløen og nedsætte behovet for medicinsk behandling.
Fremtiden afhænger af, hvilken type allergi hunden har, men generelt gælder det, at jo færre stoffer hunden reagerer imod, jo bedre.
Allergi er resultatet af en overdreven reaktion fra immunforsvaret. Reaktionen foregår ukontrollabelt, og derfor opstår der vævsskade på hunden. Hunde får allergi, fordi de normale forsvarsmekanismer imod vævsfremmede elementer reagerer så kraftigt, at hundens eget væv tager skade. Skaderne betyder, at hunden får rødme og kløe.
En af grundene til, at inhallationsallergi er så udbredt i dag, er, at vi i langt højere grad end tidligere har husdyr indenfor. Hunde, som sover udendørs i indrettede hundehuse, med isoleret underlag, men med åbent til det fri, har en lavere forekomst af luft bårne allergener. Ventilationsskakter er også en hyppig årsag til luft bårne allergener, fordi der ofte vokser skimmelsvamp i rørene.
Det afhænger af hvilken type af allergi, der er tale om. Alle hunde er udsat for loppeallergi, medens bestemte hundefamilier er specielt udsat for inhallationsallergi.
Luft bårne allergener: Dalmatiner, golden retriever, newfoundlæner, chowchow, schæfer, engelsk setter, irsk setter, lhasa apso, kinesisk shar pei, små terriere, boxer, engelsk bulldog, miniature schnauzer, beagle og akitu inu.
Stafylokokallergi: Da lidelsen hænger sammen med hudbetændelse, vil hunde med luft bårne allergener (atopi) være mere udsatte for at få stafylokoallergi.
Kontaktallergi: Man har ingen sikker viden om, hvorvidt lidelsen er knyttet til bestemte racer.
Loppeallergi: Alle racer er udsatte for at få loppeallergi.
Autoallergi: Man ved, at sygdommen findes hos visse familier, men man ved ikke med sikkerhed, om den er knyttet til bestemte racer. Derfor bør hunde, der lider af autoimmune sygdomme, ikke anvendes til avl.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik